Tagordbogen

Tagordbogen Tagdækningen Metaltag Skifer Inddækninger

omhagning

Også kaldet omhagningskant, hagning

Omhagning er en samling, hvor kanten af en metalplade bukkes om en anden del og hages fast i den i stedet for at blive sømmet gennem pladen. Den bruges ved tagfod, i gavle, i skotrender og under afdækninger, og navnet på den løse kant, der hages på, er en omhagningskant. Fordelen er, at pladen holdes på plads uden at blive gennembrudt, og at den stadig kan udvide sig i varmen.

Hagningen er falsens lille søskende

Ordet hører til samme familie som fals. Landspriskurant for blikkenslagerarbejder 2020 sætter lighedstegn mellem enkeltfals og hagning, og en omhagning er netop den enkle udgave, hvor den ene del bukkes om den anden og presses sammen. Typiske steder er tagets fod, hvor dækningen hages i det gennemgående fodblik, og gavlen. Dansk Byggeskiks blad om zinktag fra 1949 beskriver gavlafslutningen sådan, at zinkpladerne opkantes ca. 2,5 cm, at der fastgøres et enkelt fodblik på bræddeenderne, og at omhagningskanten derefter skydes ind fra enden. Den bukkes ca. 1,5 cm om pladernes opkant og ca. 1 cm om fodblikkets udkant, samles med 4 cm overlæg, som af hensyn til zinkens udvidelse ikke må loddes.

Hvor bevægelsen skal bo

TEKNIQ skriver i arbejdsvejledningen Metaltage, at omhagningen skal dimensioneres efter bevægelsen. I falsen mellem fodplade og fodrende skal dækningens omhagning tilpasses, så tagbanerne har tilstrækkelig bevægelsesmulighed, og i skotrenden gælder det samme både for haftelisten og for banerne, hvor omkantningen af skotrenden skal være 40 mm. Vejledningen har desuden en generel regel om, at omhagning af dækning og tilslutning af false skal udføres, så kapillarvirkning forhindres. RHEINZINK bruger omhagningen i en anden situation, nemlig hvor en skotrende af metal lægges under tegl eller skifer. Her samles renden med påloddet blindfals eller et z-profil til omhagning med 200 mm overlæg, og den fastgøres med hafter i siderne netop for at sikre bevægelsen.

Rygning og grat på skifertag

På skifertage dukker ordet op i en snævrere betydning. Slots- og Kulturstyrelsen beskriver, hvordan rygning og grat afdækkes med kasseformet rygnings- eller gratzink oven på to gerede brædder, og at zinken kan fastholdes på flere måder, blandt andet med blindfalse eller ved omhagning. Styrelsen skriver samtidig, at den mest almindelige metode herhjemme er at sømme eller skrue zinken fast. Her modsiger hæftet nærmest sig selv, og formuleringen er værd at læse ordret. De to første metoder sikrer, at zinken bevæger sig ved temperaturskift, mens fastskruning og sømning ikke umiddelbart tilgodeser bevægeligheden, men det har efter styrelsens egne ord vist sig at fungere i praksis. Teorien peger altså på omhagning, dansk byggeskik på skruen, og styrelsen vælger ikke side.

Hvad der er betalt for

Omhagning er sjældent en post, kunden ser. Priskuranten regner omhagning og ombugning ved fod som en del af kvadratmeterprisen for dækningen. Omhagningskanten i gavlen er derimod en selvstændig position under tillæg til dækninger, hvor forkant, der hages i fodblik, afregnes pr. meter. Står posten ikke i et tilbud, er arbejdet altså ikke nødvendigvis udeladt.

Det skal du være opmærksom på

  • En omhagning, der loddes, holder op med at være en bevægelig samling. Både 1949-bladet og de nyere vejledninger forudsætter, at overlæg i omhagningskanter ikke loddes.
  • Omhagning kræver, at underlaget er der først. En manglende eller forkert placeret fodplade opdages typisk, når banerne allerede ligger.

Se også

  • fodblik. Den del, dækningen oftest hages om ved tagfoden.
  • blindfals. Den skjulte samling, der løser samme opgave uden søm gennem pladen.
  • enkeltfalsning. Falsen, priskuranten sidestiller med hagning.
  • gratzink. Afdækningen på skifertaget, der kan fastholdes ved omhagning.
  • hafte. Beslaget, der ellers holder metalbanerne og styrer bevægelsen.
  • løskant. Den løse kant, som er omhagningskantens nabo i det gamle fagsprog.

Kilder