Tagordbogen

Tagordbogen Tagdækningen Metaltag

hafte

Også kaldet hæfte

En hafte er et lille vinkelbukket stykke metal, som sømmes eller skrues fast til bræddeunderlaget, og hvis opstående del bukkes med op i falsen mellem to baner. Haften er derfor en skjult fastgørelse. Der går ingen søm gennem selve tagfladen, og fordi haften griber om falsen i stedet for at klemme pladen, kan metallet stadig udvide sig og trække sig sammen med temperaturen.

Hvad haften gør

Slots- og Kulturstyrelsen beskriver den så præcist, som det kan gøres. En hafte er et stykke vinkelformet kobberplade, der fastgøres med to kobbersøm i bræddeunderlaget. Den opstående del slidses op og bukkes ned over hver sin opkant på de to nabobaner, hvorefter opkanterne falses sammen til en stående dobbeltfals. Styrelsen skriver, at kobberhafterne anbringes med ca. 30 cm afstand, efterhånden som banerne lægges, og aldrig ud for tværfalsene.

Haften følger materialet. Ved blytækning bruges hafter klippet af blyplader og fastgjort med galvaniserede søm med store hoveder. På zinktage med stående false fastholdes pladerne ifølge samme kilde med tre hafter pr. plade med ca. 30 cm afstand, og ved listedækning fastholdes pladerne med hafter, der er fastgjort sammen med og under listerne. På ruderdækning hages hafterne til pladernes ombukning foroven og sømmes til brædderne.

Fasthafte og glidehafte

Fordi hele pointen er bevægelse, findes haften i to udgaver. Tag- og facadehåndbogen fra TEKNIQ skriver, at banerne skal fikseres med fasthafter i et område på 1 til 3 meter, hvis placering afhænger af taghældningen, og at alle andre hafter ved baner over 3 meter principielt skal være glidehafter. Glidehaften er todelt, så pladen kan skride hen over underdelen. RHEINZINK bruger glidehafter ved banelængder over 3 og til og med 16 meter og lægger fasthaftezonen forskelligt efter hældningen, fra midt på banen ved 3 grader til øverst ved over 30 grader.

Tværfalsen ændrer ikke på det. RHEINZINK skriver, at alle bånd over og under en tværfals fastgøres med glidehafter, fordi tværfalsen ikke kan optage ekspansion, og at der ikke må fastgøres hafter i det øverste ombuk for de underliggende baner.

Materiale, antal og fastgørelse

Haften må ikke være et løst valg. Tag- og facadehåndbogens tabel over krav til hafter og befæstigelsesmidler forudsætter, at træunderlaget er mindst 24 mm tykt, og at der bruges 2 søm eller skruer i hver hafte med mindst 20 mm bindedybde. Til zinktag angiver tabellen hafter af zink over 0,8 mm, varmforzinket stål over 0,6 mm eller rustfrit stål over 0,4 mm. Til kobbertag skal hafterne være af kobber over 0,7 mm, og skruerne skal være af en kobberlegering med mindst 85 procent kobber. Glidehafternes underdel skal være mindst 1 mm tyk, og kamsøm skal have ca. 9 riller og et fladt hoved på mindst 7 mm.

Antallet regnes pr. løbende meter fals og afhænger af vindlasten. RHEINZINKs tabel gælder kun deres egne rustfri hafter med en udtræksværdi på 600 N pr. hafte og kræver mindst to fastgørelser pr. hafte. Landspriskurant for blikkenslagerarbejde regner ved almindelig flad dækning med, at der kan forlanges 3 hafter med 2 søm pr. løbende meter fals og 2 klammer pr. tværfals, og oplyser samtidig, at al haftning er indeholdt i kvadratmeterprisen, uanset hafteafstanden.

Det skal du være opmærksom på

  • Hafte og klamme er ikke det samme ord. Landspriskurant regner hafter i den langsgående fals og klammer i tværfalsen. Slots- og Kulturstyrelsen bruger begge ord om fastholdelsen af metalplader, så det er værd at spørge, hvad der menes, når en beskrivelse kun nævner det ene.
  • Haften skal passe til tagets metal. Tabellen i Tag- og facadehåndbogen giver hver tagdækning sit hafte- og sømmateriale, netop for at undgå galvanisk tæring. En kobberhafte i et zinktag er ikke en detalje, det er den kortest tænkelige vej til et hul.
  • Antallet af hafter er ikke det samme over hele taget. Både TEKNIQ og RHEINZINK strammer hafteafstanden i rand- og hjørnezoner og ved høj vindlast, og hjørnezonen kan kræve mere end dobbelt så mange hafter som midten af tagfladen.

Se også

  • fasthafte. Haften, der låser banen fast i fastzonen.
  • glidehafte. Den todelte hafte, som lader banen bevæge sig.
  • zinkhafte. Haften udført i zink.
  • hafteliste. Den gennemgående liste, der bruges i stedet for enkelthafter.
  • klamme. Fastholdelsen i tværfalsen, som ofte forveksles med haften.
  • stående dobbeltfals. Falsen, haften bukkes med op i.

Kilder