Tagordbogen

Tagordbogen Tagdækningen Metaltag

liggende fals

En liggende fals er den falsede samling på et zink-, kobber- eller stålpladetag, der ligger vandret på tværs af banerne, i modsætning til den stående fals, der løber lodret op ad tagfladen. Betegnelsen bruges af Slots- og Kulturstyrelsen, som selv sætter lighedstegn mellem liggende fals og det, faget kalder tværfals. Det er altså to navne for samme samling, ikke to forskellige falstyper.

Stående og liggende, ikke lang og tvær

Slots- og Kulturstyrelsens hæfte om metaltage bruger ordparret stående og liggende, hvor faget ellers taler om lang- og tværfals. I hæftets afsnit om værktøj hedder det, at falsejern og schaljern anvendes ved bukning og lukning af stående og liggende false, og i en billedtekst til en kobbertagsbeskrivelse skriver styrelsen direkte om den stående langfals og den liggende tværfals. De to ordpar dækker altså samme skel. Den stående fals, som i sin færdige form kaldes langfalsen, følger banens længderetning fra tagfod mod rygning. Den liggende fals ligger der, hvor to plader er samlet på tværs af banen, og den findes typisk der, hvor en enkelt plade ikke er lang nok til at dække hele tagfladen i ét stykke.

Hvor ordet bruges

Ordet hører hjemme i bygningsbevaringens sprog, ikke i den daglige handel. TEKNIQs Tag- og facadehåndbog, RHEINZINKs håndbog i falseteknik og Landspriskurant for blikkenslagerarbejde bruger konsekvent tværfals og nævner slet ikke liggende fals som betegnelse. En husejer, der beder om tilbud fra en blikkenslager, vil derfor typisk møde tværfals i tilbuddet, mens ordet liggende fals dukker op i Slots- og Kulturstyrelsens vejledninger om bevaringsværdige tage. Hvem der taler om hvad, følger altså kilden mere end håndværket i sig selv.

Selv i Slots- og Kulturstyrelsens eget hæfte er liggende fals ikke det ord, teksten bruger mest. Efter at have introduceret liggende dobbeltfalse med tværfalse i parentes, falder teksten straks tilbage til at skrive tværfalsene alene, både om hafternes placering og om, hvordan banerne lægges forskudt. Liggende fals optræder derimod, hver gang teksten sætter ordet direkte op mod stående, som i billedteksten om den stående langfals og den liggende tværfals. Ordet fungerer altså mest som en forklarende modsætning til stående fals og ikke som styrelsens faste betegnelse for samlingen.

Falsen i det udførte arbejde

Slots- og Kulturstyrelsen beskriver, hvordan kobberplader før oplægning samles i længderetningen med liggende dobbeltfalse. Bagefter rulles banerne sammen til reder og lægges en halv pladelængde forskudt i forhold til hinanden, netop for ikke at få for mange lag kobber ud for de liggende false. Hafterne, der holder banen fast til underlaget, må aldrig anbringes ud for den liggende fals. Haftens opretstående del skal bukkes ned over langfalsens opkanter, og der er ikke noget at gribe fat i, hvor pladen allerede er falset sammen på tværs. Samme skel går igen i beskrivelsen af blydækning i det samme hæfte, hvor styrelsen skriver, at pladerne på flade tage samles med tværfalse og ikke med liggende false. Det bekræfter, at liggende fals er en beskrivende modsætning til stående fals snarere end en fast betegnelse, som styrelsen bruger konsekvent i alle sine hæfter.

Det skal du være opmærksom på

  • Ordet fortæller kun, hvor falsen sidder, ikke hvordan den er lavet. Ligesom tværfalsen findes den liggende fals som dobbelt fals, som enkelt fals, hos faget kaldet hagning, og med andre udførelser, der hver har sit eget krav til mindste taghældning. Skal du vurdere et konkret tag, er det derfor tværfals-artiklen, der har tallene.
  • Fordi ordet stort set kun bruges af Slots- og Kulturstyrelsen, og ikke engang konsekvent dér, kan det være forvirrende at bruge det i en dialog med en blikkenslager, der er vant til tværfals. Det er en god idé at nævne begge ord, hvis du refererer til et af styrelsens hæfter i samtale med et fagfirma.

Se også

  • tværfals. Det ord, håndværksfaget og producenterne bruger om samme samling.
  • stående fals. Modsætningen, som løber lodret op ad tagfladen.
  • langfals. Den færdige, stående fals, som liggende fals holdes op imod.
  • fals. Grundordet for enhver falset samling, uanset retning.
  • reder. De sammenrullede baner, som de liggende false sidder i, før taget lægges.
  • hafte. Beslaget, der aldrig må sidde ud for den liggende fals.

Kilder