Tagordbogen

Tagordbogen Tagdækningen Metaltag

stående fals

En stående fals er den samling, hvor to metalbaners kanter er bukket op og falset ind i hinanden, så samlingen står op fra tagfladen i stedet for at ligge ned i den. Det er princippet bag de fleste moderne zink-, kobber- og stålpladetage. Falsen holder banerne sammen, fastholder dem til underlaget gennem hafterne og løfter samlingen op over det vand, der løber ned ad taget. Den færdige fals langs banens længderetning kaldes langfalsen.

Sådan står falsen

Princippet er ældre end de maskiner, der laver falsen i dag. Byggebogens blad om zinktag fra juli 1949 beskriver dækning med stående false som en af flere zinkdækninger og foreskriver, at pladerne opkantes i siderne henholdsvis mindst 4 cm og mindst 5 cm, at afstanden mellem falsene højst må være 57 cm ved plader på 66 x 100 cm, og at pladerne fastholdes i siderne med 4 cm brede zinkhafter i cirka 30 cm afstand. Slots- og Kulturstyrelsen beskriver samme arbejde på kobbertage, hvor haftens opretstående del slidses op og bukkes ned over opkanterne, hvorefter opkanterne falses sammen.

Nutidens udførelse er den samme, blot med forprofilerede baner. Banen har en overfals og en underfals, og falsen lukkes med falsemaskine eller i hånden med falsetang. TEKNIQ skriver i Tag- og facadehåndbogen, at den færdige stående dobbeltfals mindst skal være 25 mm høj, og Landspriskurant for blikkenslagerarbejde oplyser, at stående false kan forlanges indtil 33 mm høje.

Dobbeltfals eller vinkelfals

Stående false findes i to udgaver, og forskellen er antallet af ombukninger. RHEINZINK formulerer den kort. I modsætning til den stående dobbeltfals lukkes der ved vinkelfalsen kun en flig, enten på maskine eller manuelt. Konsekvensen er hældningskravet. TEKNIQ angiver mindste taghældning ved bånddækning til 5 grader og skriver, at en stående vinkelfals ikke må lægges under 25 graders taghældning, og at der ikke må forekomme taggennembrud, der forhindrer vandets frie løb. RHEINZINK angiver stående dobbeltfals fra 3 grader med tætningsbånd i falsen ved hældninger fra 3 til 7 grader og stående vinkelfals fra 25 grader.

Vinkelfalsen har til gengæld en egenskab, dobbeltfalsen mangler. RHEINZINK gør opmærksom på, at en tværfals ikke altid sikrer banernes bevægelsesmuligheder ved stående dobbeltfals, mens en langsgående vinkelfals ved hældninger på mindst 25 grader giver mulighed for at optage ekspansion i selve falsen. Producenten anvender i øvrigt selv vinkelfalsen mest til facadebeklædning og til mindre flader som vindskeder, stern og brystninger.

Stående fals er ikke det eneste zinktag

Det er værd at holde fast i, at stående fals er ét princip blandt flere. Slots- og Kulturstyrelsen skriver, at zinktage udføres enten med falsning eller med listedækning, og Byggebogen stillede i 1949 fire zinkdækninger op ved siden af hinanden. Almindelig listedækning, belgisk dækning, dækning med stående false og flad dækning med loddede nater. På ældre danske huse er listedækningen derfor mindst lige så almindelig som den stående fals, og på et bevaringsværdigt tag er valget mellem de to ikke kun teknisk.

Det skal du være opmærksom på

  • Falsen skal afsluttes, hvor tagfladen slutter. Byggebogen foreskriver, at de stående false i tagfladen afskæres cirka 5 til 10 cm fra rygning eller grat og lukkes med et omslag, og Landspriskuranten har en særskilt post for de steder, hvor stående false kreutzes eller væltes og tages med op langs mur. Det er detaljer, der koster tid, og de er ofte det første, der springes over.
  • Falsen er ikke en fuge. Den er tæt, fordi vandet ikke kan stige op i den, og derfor er taghældningen en del af tætheden. Ved lave hældninger foreskriver producenterne tætningsbånd eller falsetætningsmiddel i falsen.
  • Bevægelse skal planlægges. Metallet ændrer længde med temperaturen, hafterne deles i fasthafter og glidehafter, og en forskudt tværfals mellem banerne kan efter RHEINZINKs vejledning give ekspansionsrevner omkring knudepunkterne, fordi tværfalsen ikke kan bruges til ekspansion.

Se også

  • stående dobbeltfals. Den dobbelt ombukkede variant, der bruges på de fleste tage.
  • stående vinkelfals. Den enkelt ombukkede variant med krav om mindst 25 graders hældning.
  • langfals. Den færdige stående fals langs banen.
  • listedækning. Det andet hovedprincip på danske zinktage.
  • hafte. Beslaget, der fastholder banen og falses med ind.
  • banebredde. Målet mellem to false, som falsen deler tagfladen op i.

Kilder