Tagordbogen

Tagordbogen Tagdækningen Metaltag

langfals

Også kaldet langsgående fals

Langfalsen er den stående fals, der løber i banernes længderetning på et falset metaltag, altså op ad tagfladen fra tagfod mod rygning. Det er de linjer, man ser på et zink- eller kobbertag. Ordet siger, hvor falsen sidder, ikke hvordan den er lavet, og modsætningen er tværfalsen, der går på tværs af banen.

Et navn på en placering, ikke på en falstype

Slots- og Kulturstyrelsen bruger ordet præcist i hæftet om metaltage. Efter at kobberpladerne er samlet til reder, bukket op i siderne og fastholdt med hafter, falses opkanterne sammen til en stående dobbeltfals, og styrelsen skriver, at den færdige fals betegnes langfalsen. Langfalsen kan derfor være udført som stående dobbeltfals eller, på stejlere tage, som stående vinkelfals. På et listedækket tag findes der slet ingen langfals, for dér ender banerne op ad trælister i stedet. Langfalsen er samtidig tagets fastgørelse, fordi hafterne bukkes med ind i den, og det er den fals, der kan optage bevægelse, hvor tværfalsen ikke kan.

Hvem bruger ordet

Ordet hører til faget og myndighederne, ikke til producenternes markedsføring. TEKNIQs Tag- og facadehåndbog bruger det gennemgående, Landspriskurant for blikkenslagerarbejde regner i det, og et byggeblad om zinktag fra 1949 skriver allerede dengang, at dækning med stående false udføres med dobbeltfalsede langfalse. Til gengæld står ordet hverken i RHEINZINKs danske håndbog i falseteknik eller i VMZINCs tekniske vejledning. RHEINZINK skriver i stedet den langsgående fals. En husejer møder altså typisk ordet i tilbuddet fra blikkenslageren og ikke i den brochure, materialet kommer med. I priskuranten er ordet en afregningsgrænse. Grat- og skotrendefalse betales pr. meter, og i den pris kan der forlanges langfalse stående til gratfalsen.

Afstanden mellem langfalsene

Afstanden fra falsmidte til falsmidte er banebredden, og den bestemmes af båndbredden og af vindlasten. TEKNIQ regner i tabelform med banebredder på 430, 500, 530, 600, 630 og 730 mm, mens RHEINZINK sætter en båndbredde på 500 mm lig med en banebredde på 430 mm. Til pulttage anbefaler RHEINZINK at gå ned på 400 mm og at bruge 0,8 mm metal, fordi banerne ellers kan bue op indtil 20 mm i kraftig blæst og larme. Byggebladet fra 1949 satte historisk afstanden mellem falsene til højst 57 cm ved zinkplader på 66 gange 100 cm. Antallet af hafter i langfalsen opgøres på to måder, som ikke kan sammenlignes direkte. Priskuranten tillader, at der forlanges 3 hafter med 2 søm pr. løbende meter fals, mens RHEINZINKs tabel regner i mindst 5 hafter pr. kvadratmeter ved 430 mm baner og strammer hafteafstanden til 280 mm ved de højeste vindlaster.

Der hvor langfalsen slutter

Enderne er det svære. Ved ryg og grat udføres falsen efter TEKNIQ 10 til 15 mm højere end den normale langfals, både af udseendehensyn og for at få luft mellem høj- og lavfals. Ved tagfoden klippes falsen af og lukkes, og Slots- og Kulturstyrelsen beskriver afslutningen som afrundet. Mod en skotrende kan man undgå at afslutte langfalse ude på tagfladen ved at tilpasse banerne konisk. Mod en mur eller en skorsten skal der efter TEKNIQ være 150 til 220 mm mellem den langsgående fals og bygningsdelen, ellers er der simpelthen ikke plads til at lukke falsen.

Det skal du være opmærksom på

  • Langfalsene fra de to tagflader skal ifølge Slots- og Kulturstyrelsen være forskudt fra hinanden ved rygningen, ligesom tværfalsene skal det. Det er en detalje, der ikke ses nedefra, men som afgør, hvor mange lag metal der ligger oven på hinanden i knudepunkterne.
  • Snestoppere bør ifølge TEKNIQ fastgøres til langfalsene med klemmer i stedet for at gennembore tagfladen, og der bør bruges tætningsbånd i falsene omkring dem, fordi sne kan tø fra undersiden og suges ind i falsen ved kapillarvirkning. Samme håndbog gør opmærksom på, at ældre kommunale krav om snestoppere ved taghældninger mellem 20 og 70 grader ikke gælder længere.
  • Ved tværliggende dobbeltfalse kan det ved lille taghældning være nødvendigt at vælte falsene mellem langfalsene, så vandet kan komme væk. I priskuranten hedder det, at falsene kreutzes eller væltes, og det afregnes særskilt pr. stk.

Se også

  • tværfals. Falsen på tværs af banen, altså langfalsens modsætning.
  • stående dobbeltfals. Den udførelse, langfalsen normalt har.
  • stående vinkelfals. Alternativet med én ombukning, som kræver stejlere tag.
  • banebredde. Afstanden fra langfals til langfals, målt fra falsmidte.
  • hafte. Beslaget, der falses med ind i langfalsen og holder banen fast.
  • væltet fals. Falsen lagt ned, som det gøres, hvor vandet ellers stemmes op.

Kilder