Tagordbogen

Tagordbogen Tagdækningen Metaltag

metaltag

Også kaldet metaltagdækning, bliktag, pladetag

Et metaltag er en tagdækning af metalplader. Ordet dækker to fag og to teknikker. Blikkenslageren folder plader af zink, kobber, bly, aluminium eller rustfrit stål sammen i false og fastholder dem med hafter, så metallet frit kan udvide sig. Den anden slags er profilplader af stål eller aluminium, som skrues fast på lægter, og som mest sidder på lader, skure og haller. De to slags tage har hver sit regelsæt, og de har ikke det samme til fælles ud over materialet.

Det falsede tag og det skruede tag

Slots- og Kulturstyrelsens hæfte om metaltage beskriver den traditionelle side. Bly kom på danske kirketage allerede i 1100-tallet, zink bredte sig til boligbyggeriet fra 1860'erne, da man kunne valse plader med maskinkraft, og bølgeformede jernplader, pandeplader, afløste stråtagene på mange udlænger. Blikkenslageren samler pladerne ved at false, altså folde og bukke dem ind i hinanden, og hæfte dem til underlaget med hafter i stedet for at sømme dem fast. Tag- og facadehåndbogens kapitel om metaltage regner samme familie som zink, kobber, aluminium, syrefast rustfrit stål samt metalliseret og plastbelagt stål.

Profilpladen hører til den anden gren. Slots- og Kulturstyrelsen skriver, at pandeplader og bølgeformede plader har så stor stivhed i selve formen, at de kan oplægges uden bræddeunderlag, og at de skrues eller sømmes til lægterne. Lindabs gør det selv-vejledning til Coverline stålprofilplader sætter lægteafstanden til højst 110 cm og til højst 70 cm ved taghældninger under 14 grader, kræver endeoverlæg på mindst 200 mm over 14 grader og mindst 250 mm med tætningsbånd mellem 5 og 14 grader, og skriver, at pladeenden ved tagfoden skal bukkes om med en falsetang under 5 grader.

Metallet arbejder, og det er hele udførelsens grund

Tag- og facadehåndbogen regner med en temperaturforskel i metallet på 100 grader, fra minus 20 om vinteren til plus 80 om sommeren. Udvidelseskoefficienten opgives til 0,022 mm pr. meter pr. grad for zink, 0,024 for aluminium, 0,017 for kobber, 0,016 for syrefast rustfrit stål med tinoverflade og 0,012 for metalliseret og plastbelagt stål. Derfor fikseres banerne kun i en fastzone på 1 til 3 meter, mens resten holdes af glidehafter, og den maksimale ubrudte banelængde fra fastzonens midte sættes til 16 m for zink og kobber og 15 m for aluminium, rustfrit stål og plastbelagt stål.

Hældningen er der ikke enighed om. Tag- og facadehåndbogen sætter mindst 5 grader ved bånddækning for alle fem materialer og mindst 10 grader, hvor der forekommer tværfalse, mens RHEINZINKs håndbog i falseteknik tillader stående dobbeltfals fra 3 grader, men kræver tætningsbånd i falsen mellem 3 og 7 grader. Om stående vinkelfals er de derimod enige om 25 grader, og RHEINZINK anbefaler 35 grader i snerige områder.

Underlag og metaller, der ikke tåler hinanden

Tag- og facadehåndbogen anbefaler uhøvlet fyr og gran uden trykimprægnering med 5 til 10 mm mellemrum og skriver, at man i det tilfælde kan se bort fra skillelag, mens krydsfiner og andre storformatplader kræver et struktureret skillelag. Om spånplader står der, at der ikke kendes plader, som kan bruges.

Metallerne skal desuden passe sammen indbyrdes. Slots- og Kulturstyrelsen opstiller spændingsrækken fra oven som kobber, bly, tin, jern, zink, aluminium, og det metal, der ligger lavest, tæres først. Et kobbertag må derfor ikke afvandes til en zinktagrende, og søm ved zinkplader skal være galvaniserede.

Det skal du være opmærksom på

  • Levetidstallene kan ikke sammenlignes. Slots- og Kulturstyrelsen opgiver levetider for bly, kobber og zink, Bolius for zink, kobber, aluminium og stålplader, og de to kilder er hverken enige indbyrdes eller med sig selv. Om zink skriver styrelsen i brødteksten ét tal for, hvor længe taget kan holde uden nævneværdig vedligeholdelse, og i en billedtekst i samme hæfte et markant højere tal for, hvornår taget normalt skal skiftes. Kilderne er derimod enige om rækkefølgen, nemlig at bly og kobber holder længst, zink og aluminium ligger derimellem, og de belagte stålplader ligger lavest. Selve tallene gengives ikke her, for de bygger på forskellige forudsætninger om pladetykkelse, beliggenhed og vedligehold, og ingen af dem er et løfte.
  • Kommunen kan spærre for materialet. Brøndby Kommune skriver, at det ved nedsivning er en anbefaling ikke at bruge tagrender og tagmaterialer af zink, kobber og tombak, mens det ved tilslutning til kloak er et krav, og at vandet ellers skal renses til under 100 µg/l zink og 3,8 µg/l kobber. Spørg kommunen, før taget bestilles.
  • Falsetætningsmiddel er ikke frit valg. Tag- og facadehåndbogen henviser til blyforbuddet fra 2001 og skriver, at umbrakit med blymønje derfor ikke længere kan anbefales, og at Tag- og Facadesektionen på udgivelsestidspunktet ikke kunne anbefale de alternativer, der var på markedet.

Se også

  • zink. Det mest udbredte tagmetal på danske bygninger.
  • kobber. Det dyreste og mest holdbare af de traditionelle tagmetaller.
  • bly. Det ældste tagmetal, i dag mest brugt til inddækninger.
  • profilplade. Den skruede stålplade, som er den anden slags metaltag.
  • stående dobbeltfals. Den samlingsmetode, de falsede tage normalt udføres med.
  • galvanisk tæring. Mekanismen bag, at to metaller ikke må røre hinanden.

Kilder