Tagordbogen

Tagordbogen Tagdækningen Metaltag Inddækninger

bly

Også kaldet blytag

Bly er det blødeste af de metaller, der bruges på tage. Det kan skæres med en kniv og bankes helt tæt om ujævne underlag, og derfor har det i århundreder været brugt til kirketage og til inddækninger ved skorstene, kviste og tagvinduer. I dag er import og salg af bly til tagdækning og inddækning forbudt, men der er undtagelser, og de er grunden til, at fagfolk stadig arbejder med materialet.

Hvad bly kan, som de andre metaller ikke kan

Slots- og Kulturstyrelsen beskriver bly som let at bearbejde og som kendetegnet ved, at det ikke hærder nævneværdigt ved bearbejdningen. Det er forskellen på bly og de to andre tagmetaller. Kobber bliver hårdt af gentagen bearbejdning og skal udglødes, mens bly kan bankes igen og igen. Blyet smelter allerede ved 327 grader C, hvilket er forudsætningen for den gamle metode, hvor blyplader støbes på stedet af de gamle plader.

Overfladen iltes til en tynd hinde af blyoxid og bliver mat blågrå. Styrelsen kalder den sølvgrå patina vejrbestandig og med stor vedhæftning. Bly angribes ikke nævneværdigt af svovl- eller saltsyreholdige partikler, men det tæres af alkalier som frisk kalk- og cementmørtel og af saltudfældninger fra nyt murværk. Derfor skal der renses grundigt efter en reparation af tegltaget.

Til gengæld arbejder blyet meget. Ved en temperatursvingning på 40 grader C udvider en 2 m lang blyplade sig ca. 2,3 mm, og har pladen ikke bevægelsesmulighed, revner den med tiden. Vægten sætter en anden grænse. Bly bør efter styrelsens anvisning ikke anvendes på lodrette eller meget stejle flader, fordi materialet synker.

Forbuddet og undtagelserne fra det

Blybekendtgørelsen forbyder import og salg af produkter med metallisk bly for de kategorier, der står i bilag 2. Produkter til tagdækning af bygninger har været forbudt fra 1. marts 2001, produkter til inddækning på bygninger fra 1. december 2002 og produkter til reparation samt om- og tilbygning på huse fra 1. november 2007. Den sidste kategori undtager fredede og bevaringsværdige bygninger samt kirkebygninger af kulturhistorisk betydning. Dertil kommer, at forbuddet efter § 7, stk. 2, slet ikke omfatter produkter til reparation af eksisterende produkter. Miljøstyrelsen oplyser, at det er kommunen, der afgør, om en bygning er bevaringsværdig, og at undtagelsen kun gælder reparation og renovering, ikke nybyggeri.

Kilderne læser reglerne forskelligt. Bolius skriver kort, at bly har været forbudt i byggeri i årtier, og at det skal skiftes i forbindelse med reparation. Slots- og Kulturstyrelsen skriver, at bly, zink og kobber fortsat bør anvendes ved reparation og istandsættelse af bevaringsværdige og fredede bygninger. Begge dele kan rummes i bekendtgørelsen. Svaret afhænger af, hvilket hus der står under taget.

Bly og de andre metaller

Her er to hæfter fra samme styrelse ikke enige. Metaltage skriver, at erfaringen har vist, at bly kan benyttes sammen med de fleste andre metaller, uden at der opstår tæring. Inddækning af tegltage opstiller spændingsrækken kobber, bly, tin, jern, zink, aluminium og forklarer, at det metal, der ligger lavest, tæres først. Bly ligger højt i rækken og er derfor selv i sikkerhed, men zink og aluminium under en blyinddækning er det ikke. Uenigheden handler altså om, hvad man ser på, blyet eller naboen.

Det skal du være opmærksom på

  • Levetiden opgives højt og uden forbehold. Slots- og Kulturstyrelsen skriver, at blytage holder meget længe, og at en stor del af middelalderens bly stadig ligger på kirketagene, fordi pladerne blev smeltet om ved hver omtækning. Det er værd at vide, hvad den slags tal er målt på. De gælder støbt bly på kirker, som er tykkere end det valsede bly, en rulle fra byggemarkedet består af, og de dækker et materiale, der er blevet omsmeltet undervejs. Et blyløfte på et parcelhustilbud hviler altså ikke på samme erfaring.
  • Bly er et arbejdsmiljøstof med egne grænseværdier. Arbejdstilsynet oplyser en grænseværdi i luften på 0,03 mg Pb/m³ og en biologisk grænseværdi på 20 µg Pb/100 ml blod, der skærpes til 15 µg Pb/100 ml fra 1. januar 2029. Nedrivning af gamle bygninger og arbejde med bevaringsværdige bygninger nævnes som eksempler på arbejde med blyeksponering, og der er krav om helbredskontrol.
  • Blytag kan spærre for faskinen. Bolius oplyser, at flere kommuner, blandt andet København, Aalborg, Greve og Morsø, ikke giver tilladelse til nedsivning af tagvand fra tage med zink, kobber eller bly, fordi metallerne vaskes ud med regnvandet. Naturstyrelsen har efter samme kilde ikke udsendt bindende landsdækkende retningslinjer, så praksis er forskellig fra kommune til kommune.

Se også

  • blyinddækning. Den almindeligste brug af bly på almindelige huse.
  • blytækning. Håndværket, hvor blyplader lægges som selve tagdækningen.
  • støbt blyplade. Den støbte plade til kirketage, modsat den valsede rulle.
  • galvanisk tæring. Det, der sker med naboen, når bly møder zink eller aluminium.
  • zink. Det metal, der oftest afløser bly på inddækninger i dag.
  • fredet bygning. Den bygningskategori, undtagelsen i blybekendtgørelsen bygger på.

Kilder