Tagordbogen

Tagordbogen Tagdækningen Metaltag Inddækninger Tagafvanding

zink

Også kaldet tagzink

Zink er et blødt og sejt metal, som blikkenslageren klipper, bukker, falser og lodder. Det bruges til inddækninger ved skorsten, kvist og mur, til skotrender, tagrender og nedløb, og som selvstændig tagdækning med stående false eller listedækning. Overfladen danner med tiden et gråt lag patina, som beskytter metallet. Zink udvider sig mærkbart ved varme, og hele udførelsen er indrettet efter, at pladen skal kunne bevæge sig.

Zinknummeret er pladens tykkelse

Når et tilbud siger «zink 12», handler tallet om, hvor tyk pladen er. Vægttabellen over zinkplader i Landspriskurant for blikkenslagerarbejde stiller numrene op over for millimeter, målt på plader på 1 x 2 meter. Nr. 10 er 0,50 mm, nr. 11 er 0,58 mm, nr. 12 er 0,66 mm, nr. 14 er 0,82 mm, nr. 16 er 1,08 mm, nr. 18 er 1,34 mm og nr. 20 er 1,60 mm. Byggebogens blad om zinktag fra 1949 bruger samme skala og har desuden nr. 13 med 0,74 mm. Numrene er ikke et frit valg. Tag- og facadehåndbogen sætter 0,70 mm som mindste pladetykkelse ved bånddækning i zink, altså tykkere end den gamle nr. 12, og Slots- og Kulturstyrelsen skriver, at man tidligere mest brugte nr. 11 og 12, men at man i dag bør bruge nr. 14 på grund af sur nedbør.

Bredden angives derimod som snittet, også kaldet tilsnit eller tilskæringsmål. Det er den bredde plade, stykket skæres af, før det bukkes. VMZINC forklarer, at rendedimensionerne 250, 280, 333, 400 og 500 mm oprindeligt netop var tilskæringsmålet, altså den bredde zink renden er lavet af. «Zink 12, snit 500 mm» er derfor 0,66 mm plade skåret i 500 mm brede baner. De to oplysninger står side om side i priskurantens egne linjer, hvor en pris for eksempel gælder render «til og med 40 cm tilskåret» og «til og med zink nr. 14».

Tallet 14 betyder tre forskellige ting

Netop 14 er værd at standse ved, fordi tre systemer bruger tallet om hver sin ting. I priskurantens tabel er zink nr. 14 en tykkelse på 0,82 mm, mens Slots- og Kulturstyrelsens tabel giver 0,85 mm for samme nummer. Hos NG ZINK er 14 et tommemål på renden, og deres halvrunde zinkrender løber fra 8" til 16". Hos Plastmo er str. 14 den kvartrunde rende i Stål Plus-serien, som ellers findes i str. 10, 11 og 12, mens Plastmos egne zinkrender kun fås i str. 11 og 12 og Retro-serien måles i mm.

Blandingen bliver ekstra let at falde i, fordi tallene støder sammen. NG ZINKs 14" halvrunde rende leveres i 0,80 mm, altså tæt på det, en gammel opskrift ville kalde nr. 14, mens deres 12" fås i både 0,70 og 0,80 mm og dermed ikke er nr. 12. Læs derfor tilbuddet efter for, om tallet står sammen med mm, med tommer eller med et snit i mm.

Metallet arbejder, og det styrer udførelsen

Zinks varmeudvidelseskoefficient er 0,022 mm pr. meter pr. grad, og der regnes normalt med et samlet temperaturspænd på 100 grader fra minus 20 til plus 80. En 10 meter lang bane bevæger sig altså 22 mm. Derfor holdes pladerne af hafter i stedet for at blive sømmet fast, og Tag- og facadehåndbogen sætter den maksimale ubrudte banelængde fra fastzonens midte til 16 m for zink.

Underlaget skal være jævnt, ventileret og pH-neutralt. VMZINC angiver ru brædder af fyr og gran som egnede og fraråder lærk, eg, kastanje, ceder, douglasgran og alt træ med pH under 5, og på krydsfiner, bitumenpap, beton og gips skal der et struktureret skillelag ind under zinken. Zink er desuden kærvfølsomt og koldsprødt, og VMZINC kræver mindst plus 7 grader ved bearbejdning.

Om hældningen er kilderne ikke enige. Tag- og facadehåndbogen sætter mindst 5 grader ved bånddækning i zink og mindst 10 grader, hvor der forekommer tværfalse, mens RHEINZINK oplyser, at stående dobbeltfals kan udføres fra 3 grader, dog med falstætningsbånd mellem 3 og 7 grader og ved risiko for isdannelse ved renderne.

Det skal du være opmærksom på

  • Levetiden kan ikke slås op. Slots- og Kulturstyrelsens hæfte om metaltage modsiger sig selv. Brødteksten opgiver ét tal for, hvor længe et veludført zinktag kan holde uden nævneværdig vedligeholdelse, og en billedtekst i samme hæfte opgiver et markant højere tal for, hvornår et zinktag normalt skal skiftes. Bolius, VMZINC og NG ZINK opgiver hver sit spænd, og NG ZINKs gælder tagrender, ikke tagflader. Tallene måler ikke det samme, og ingen af dem kan bruges som løfte. Spørg i stedet til pladetykkelsen, til hvad undersiden ligger på, om den kan komme af med fugt, og til hvad taget afvandes sammen med.
  • Kobber og zink må ikke blandes i afvandingen. Både VMZINC og Slots- og Kulturstyrelsen skriver, at et kobbertag, der drypper ned i en zinkrende, tærer zinken op. Den omvendte vej, zink der afvander til kobber, er uproblematisk.
  • Kommunen kan have et ord at skulle have sagt. Flere kommuner regulerer zink af hensyn til vandmiljøet, og de gør det ikke ens. Brøndby Kommune skriver, at det ved nedsivning er en anbefaling ikke at bruge tagrender og tagmaterialer af zink, kobber og tombak, mens det ved tilslutning til kloak er et krav. Vordingborg Kommune giver slet ikke tilladelse til nedsivning af regnvand fra bly-, zink- eller kobbertage og tilsvarende tagrender. Spørg kommunen, før taget bestilles.

Se også

  • titanzink. Den legering efter DS/EN 988, al moderne tagzink leveres i.
  • valset zink. Den ubehandlede overflade, der patinerer af sig selv på taget.
  • patina. Det grå lag zinkkarbonat, som beskytter overfladen.
  • stående dobbeltfals. Den samlingsmetode, zinktage normalt udføres med.
  • zinkhafte. Holderen, der fastholder pladen uden at spærre for bevægelsen.
  • galvanisk tæring. Mekanismen bag, at kobber æder zink, men ikke omvendt.

Kilder