Tagordbogen

Tagordbogen Tagdækningen Metaltag

fasthafte

Også kaldet fast hafte

En fasthafte er den hafte, der holder en falset metalbane helt fast, så banen ikke kan skride ved netop det sted. Den bruges kun i et afgrænset bælte af taget, fasthaftezonen, og resten af banen fastgøres med glidehafter, der lader metallet blive længere og kortere med temperaturen. Fasthaftens placering bestemmer, hvor meget af banen der arbejder mod tagfoden, og hvor meget der arbejder mod rygningen.

Fasthafte og glidehafte

Begge dele sømmes eller skrues til underlaget og bukkes med op i den stående fals, så der ikke går befæstigelse gennem tagfladen. Forskellen er, om haften kan give slip. Glidehaften er todelt, så overdelen skrider hen over underdelen, når banen bevæger sig. Tag- og facadehåndbogen fra TEKNIQ stiller derfor et særskilt krav til glidehaftens underdel, som skal være mindst 1 mm tyk, mens de øvrige haftekrav følger tagdækningens materiale. Fasthaften har ingen glidefunktion, og banen står fast, hvor den sidder.

Bevægelsen, det hele handler om, er ikke lille. TEKNIQ regner med en temperaturforskel i metallet på 100 grader, fra minus 20 om vinteren til plus 80 om sommeren, og sætter zinks udvidelseskoefficient til 0,022 mm pr. meter pr. grad. VMZINC oplyser samme tal for zink. Hele pointen med at samle fastholdelsen ét sted er, at bevægelsen så kan slippe ud i en kendt retning i stedet for at rive i falsene.

Hvor fasthafterne skal sidde

RHEINZINKs falseteknik-håndbog placerer fasthafterne i en zone på 1 til 3 m ved banelængder til og med 10 m, og i en zone på 3 m ved banelængder til og med 16 m, hvad håndbogen kun tillader indtil 30 graders taghældning. Zonens placering følger hældningen. Ved 3 grader ligger den midt på banen, ved over 3 til 10 grader deles banen i to tredjedele nedad og en tredjedel opad, ved over 10 til 30 grader i tre fjerdedele og en fjerdedel, og ved over 30 grader lægges zonen øverst. TEKNIQ angiver den samme zone på 1 til 3 m og den samme afhængighed af taghældningen, men tilføjer noget, håndbogen ikke skriver. Hvis banens længdeændring delvis forhindres af et taggennembrud som et ovenlys eller en skorsten, kan det være nødvendigt at lægge fastzoneområdet umiddelbart før taggennembruddet.

Nedadtil skal bevægelsen have et sted at gå hen. RHEINZINKs standarddetalje ved tagfoden kræver mindst 10 mm mellem bane og fodblik og mindst 15 mm ved banelængder over 10 m, og den første hafte sættes lige efter fodblikket. På facader flytter fastholdelsen sig. Lodret falset facadebeklædning får efter håndbogen fasthafter i toppen af banen over cirka 1 meter, vandret beklædning får dem i midten, og resten skal være glidehafter.

Hvem bruger hvilke ord

Ordet fasthafte hører hjemme hos metalleverandørerne og i den tekniske håndbog. RHEINZINK, TEKNIQ og VMZINC bruger alle ordparret fasthafte og glidehafte. Ordbogen har ikke kunnet finde ordet skydehafte i nogen af de vejledninger, der er hentet, så bruger en beskrivelse det ord, er det værd at få bekræftet, at der menes en glidehafte. Slots- og Kulturstyrelsens hæfte om metaltage går den anden vej. Det beskriver hafter grundigt, ned til materiale, tykkelse og afstand, og det advarer mod at sætte hafter ud for tværfalsene, men det bruger hverken ordet fasthafte eller ordet glidehafte.

Det skal du være opmærksom på

  • Kilderne er uenige om, hvor lang en bane må være omkring fastholdelsen. TEKNIQs tabel angiver den maksimale længde af ubrudte baner regnet fra centrum af fastzoneområdet og sætter den til 16 m for zink og kobber og 15 m for aluminium og stål, altså pr. side. RHEINZINK regner 16 m som hele banens længde og anbefaler kontakt til konsulentservice allerede over 10 m. VMZINC binder i stedet taglængden til skillelaget og tillader op til 12 m ved 5 til 15 graders hældning og op til 16 m over 20 grader. Læs derfor efter, om et måltal gælder hele banen eller kun den ene side af fasthaftezonen.
  • En tværfals er ikke en fasthaftezone. RHEINZINK skriver, at en tværfals ikke altid sikrer banerne bevægelsesmulighed, at alle bånd over og under en forskudt tværfals derfor skal fastgøres med glidehafter, og at der ikke må fastgøres hafter i det øverste ombuk for de underliggende baner. Ved en forskudt tværfals får hvert banefelt sit eget fikspunkt omkring falsen, som de sideliggende banefelter skal arbejde igennem, og det er ifølge håndbogen der, ekspansionsrevnerne opstår.
  • Fejlen kan ikke ses, når taget er lukket. RHEINZINKs egen beskrivelsestekst gør placeringen af fasthaftezonen til et kontrolpunkt, som entreprenøren skal dokumentere løbende sammen med antallet af hafter. Det er en dokumentation, en bygherre kan forlange, mens arbejdet står på, og ikke bagefter.

Se også

  • fikspunkt. Selve zonen, fasthafterne danner, og som udvidelsen regnes fra.
  • glidehafte. Den todelte hafte, der bruges alle andre steder på banen.
  • hafte. Grundformen, som både fast- og glidehaften er en udgave af.
  • banelængde. Målet, der afgør hvor stor bevægelsen bliver.
  • stående vinkelfals. Falstypen, der efter RHEINZINK selv kan optage ekspansion ved taghældning fra 25 grader.
  • titanzink. Materialet, hvis udvidelse hele haftesystemet er bygget op om.

Kilder