Tagordbogen

Tagordbogen Tagdækningen Metaltag Tagpap og membraner Undertag

bane

Også kaldet banefelt, tagbane

En bane er den enkelte, lange strimmel tagdækning, der løber fra tagfod mod rygning. På et falset metaltag er banen den plade, der er afgrænset af en fals i hver side, og den er samtidig den enhed, hele udførelsen regnes efter, fordi det er banen, der bliver længere og kortere med temperaturen. På tagpaptage og i undertag bruges ordet om den udrullede længde fra en rulle.

Banebredde og båndbredde er to forskellige mål

Båndbredden er den bredde, metallet leveres i, og banebredden er den bredde, man kan se på det færdige tag. Forskellen forsvinder op i de to false. RHEINZINKs håndbog i falseteknik sætter en båndbredde på 500 mm lig med en banebredde på 430 mm og en båndbredde på 570 mm lig med en banebredde på 500 mm, og kalder banebredden for centermålet, altså afstanden fra falsmidte til falsmidte.

De to mål bruges i hver sin tabel, og det er værd at holde rede på. Tag- og facadehåndbogen opstiller hafteantal og hafteafstand efter banebredder på 430, 500, 530, 600, 630 og 730 mm, mens den i tabellen over valg af båndbredde og pladetykkelse skriver, at zink, aluminium og kobber over 600 mm båndbredde kræver 0,70 mm plade, og at grænsen strammes til over 670 mm på bygninger under 20 meters højde. Bredere baner kræver altså tykkere plade. RHEINZINK går videre og anbefaler af konstruktionspraktiske grunde at begrænse banebredden på pulttage til 400 mm og at bruge 0,8 mm metal, fordi banerne ellers kan bøje op med indtil 20 mm i kraftig blæst og larme.

Hvor lang må en bane være

Her skal man læse, hvad tallet måler. Tag- og facadehåndbogen angiver den maksimale længde af ubrudte baner beregnet fra centrum af fastzoneområdet til 16 m for zink og kobber og 15 m for aluminium, syrefast rustfrit stål og metalliseret og plastbelagt stål, og skriver, at taget ved større længder skal underinddeles med niveauforskydning. RHEINZINK skriver derimod om banen som helhed, at banelængden normalt er højst 10 m, og at man ved længder mellem 10 og 16 m bør kontakte deres konsulentservice, og at de 16 m kun er mulige op til 30 graders taghældning.

Banen holdes fast ét sted og glider alle andre steder. Fasthafterne samles i en zone på 1 til 3 meter, hvis placering afhænger af taghældningen, og resten af banen holdes af glidehafter. RHEINZINKs eget regneeksempel med en 16 meter lang bane på et pulttag med 9 graders hældning og fasthafteområde 3,0 m viser 13,2 mm udvidelse mod tagfoden og 5,4 mm mod rygningen, når temperaturen stiger 65 grader.

Banefeltet og tværfalsen

Er banen samlet undervejs med tværfalse, hedder hvert stykke et banefelt. RHEINZINK skriver, at hvert banefelt skal betragtes som én gennemgående bane uafhængigt af antallet af tværfalse, at alle bånd over og under tværfalsen fastgøres med glidehafter, og at tværfalsen ikke kan optage ekspansion. Kun hvor den langsgående fals udføres som stående vinkelfals, altså ved taghældning fra 25 grader, kan falsen selv optage bevægelsen.

På tagpaptage betyder ordet noget andet. Icopals Tagpapbogen bruger bane om den udrullede længde og regner overlæggene fra: en rulle på 1 x 8 meter har med mindst 8 cm længdeoverlæg og 10 cm i tværsamlinger et dækareal på højst 0,92 x 7,9 meter, altså 7,27 m². Bogen anbefaler desuden, at restbredden på synlige tage fordeles med lige brede baner i hver side.

Det skal du være opmærksom på

  • Et mål i millimeter i et tilbud siger ikke af sig selv, hvad det er. 500 kan være båndbredden på coilen eller banebredden på taget, og de to tal beskriver samme tag med 70 mm forskel i RHEINZINKs tabel. Spørg, hvilket af de to der menes.
  • Bredere baner er ikke gratis. Tag- og facadehåndbogens tabel binder båndbredden sammen med pladetykkelsen, og en beslutning om et roligere udtryk med brede baner er derfor også en beslutning om tykkere og dyrere metal.
  • Hafterne må ikke sættes hvor som helst. RHEINZINK skriver, at der i det øverste ombuk for de underliggende baner ikke må fastgøres hafter, og at fasthafterne skal placeres efter taghældningen, ikke bare i midten.

Se også

  • banebredde. Selve målet mellem to falsmidter.
  • tværfals. Samlingen på tværs, der deler banen op i banefelter.
  • fasthafte. Holderen, der låser banen fast i fastzonen.
  • glidehafte. Holderen, der lader resten af banen bevæge sig.
  • stående dobbeltfals. Den fals, der afgrænser banen i begge sider.
  • fikspunkt. Det sted, udvidelsen regnes fra til hver side.

Kilder