Tagordbogen

Tagordbogen Tagdækningen Metaltag

skyderhoved

Et skyderhoved er den nederste skyder på en liste i et listedækket zinktag. En skyder er den bukkede zinkkappe, der klæder listen, og skyderne lægges nedefra og op. Den nederste af dem kan ikke bare stå åben ud i luften ved tagfoden, og derfor klippes den op i siderne, bukkes efter listeenden og loddes sammen, så listen er lukket forneden. Skyderhovedet hages om fodblikkets fremspring nøjagtig som zinkpladerne ved siden af.

Sådan formes det

Byggebogsbladet om zinktag fra juli 1949 beskriver arbejdet i detaljer. Listerne skæres i smig ved tagskægget, 5 til 10 cm målt i listens retning, så listeenden skråner ned mod tagrenden. Skyderhovedet laves af en helt almindelig skyder, altså et 100 cm langt stykke zink med cirka 14 cm tilsnit, som klippes op i siderne, tilskæres og bukkes efter listeendens smig, hvorefter samlingerne i siderne loddes. Først derefter hages det om det dobbelte fodbliks fremspring, sammen med zinkpladerne. Hvor der ikke er tagrende, men sternbånd, bankes sternbåndets udkant næsten lodret ned, når både zinkplader og skyderhoveder er hagede om den.

Bladet beskriver også en variant, hvor tagfladen har et trin. Her formes skyderhovedet ved at sætte enden af en almindelig skyder ned i en blok af hårdt træ eller jern med riller, der svarer til skyderens profil, og som er skåret af i cirka 60 grader i enden. I den blok bankes enden i facon, og derefter hages den om vulsten eller den dobbelte ombukning. Det er altså ikke en færdigvare, man køber, men en detalje, blikkenslageren danner på stedet.

Ikke kun ved tagfoden

Skyderhovedet hører til dér, hvor listen ender forneden, og det er ikke kun ved tagskægget. Byggebogsbladet skriver, at listerne ved en skotrende skæres i smig parallelt med renden, og at skyderhovederne udføres, så de sammen med zinkpladerne kan hages om skotrendebeklædningens udkant. Ved rygning og grat er situationen en anden. Der løber listen ind i en ryg- eller gratliste, skyderne loddes sammen med skyderne på den liste, og der er derfor ikke tale om et skyderhoved.

Ved belgisk dækning, som samme kilde også kalder listedækning med falsede skydere, vendes rækkefølgen om. Zinkpladen og skyderen har hver sin ombukning, der griber ind i hinanden, så skyderne må trækkes på nedefra og skubbes op på plads. Den skyder, der ved almindelig listedækning sættes på sidst, altså den øverste, kommer her på først, og til allersidst sættes skyderhovedet på forneden.

Et ord, der let bliver læst forkert

Slots- og Kulturstyrelsens hæfte om metaltage gengiver belgisk dækning i kort form og skriver, at skyderne trækkes på forneden og føres op på plads, indtil den sidste med skyderhovedet påsættes. Læst hurtigt lyder det, som om skyderhovedet er det øverste stykke i rækken, og den misforståelse går igen andre steder. Byggebogsbladet, som beskriver samme fremgangsmåde langt mere udførligt, efterlader ingen tvivl. Det kalder skyderhovedet den nederste skyder og skriver, at den sidste skyder er påsat forneden.

Ordet er desuden begrænset til den ældre og den bevaringsfaglige litteratur. TEKNIQs Tag- og facadehåndbog og Landspriskurant for blikkenslagerarbejder fra 2020 bruger begge ordet skyder og udtrykket falsede skydere, men ingen af dem bruger ordet skyderhoved. I priskuranten er der heller ingen selvstændig linje for skyderhoveder. Flad listedækning og listedækning med falsede skydere afregnes pr. kvadratmeter, med tillæg pr. meter for grat og ryglister, så afslutningen forneden ligger inde i kvadratmeterprisen.

Det skal du være opmærksom på

  • Et manglende eller mast skyderhoved er en åben ende. Listen under skyderen er af træ, og står enden åben mod tagrenden, kan slagregn og fygesne komme ind til den. Det er en detalje, der er værd at kigge efter fra stigen, netop fordi den sidder nederst og tit er bulet af nedfaldne genstande eller af folk, der har trådt på den.
  • Fastgørelsen er bevidst sparsom. En skyder sømmes kun foroven, og sømmene dækkes af den næste skyder, så zinken kan bevæge sig. Sømmes et skyderhoved fast gennem toppen for at få det til at ligge stille, laver man en utæthed på det sted på taget, hvor der løber mest vand.
  • Ved en udskiftning på en fredet eller bevaringsværdig bygning er metoden ikke fri. Slots- og Kulturstyrelsen anbefaler, at udtjente dele erstattes med identiske materialer og samme teknik, og at taget registreres med tegning og foto, inden det gamle rives af.

Se også

  • skyder. Kappen over listen, som skyderhovedet er den nederste af.
  • listedækning. Tagdækningen, detaljen hører til.
  • belgisk dækning. Varianten, hvor skyderhovedet sættes på allersidst.
  • fodblik. Blikket ved tagfoden, som skyderhovedet hages om.
  • skotrende. Det andet sted, listerne skæres i smig og får skyderhoveder.
  • vulst. Det runde profil, skyderhovedet kan hages om ved et trin i tagfladen.

Kilder