Tagordbogen

Tagordbogen Tagdækningen Metaltag Tagafvanding

tagrende

Også kaldet zinktagrende, rende

Tagrenden hænger ved tagfoden og samler det vand, der løber af tagfladen, så det kan ledes hen til tudstykket og videre ned i nedløbsrøret. Den bæres af rendejern eller konsoljern og ligger lidt lavere i forkanten end i bagkanten, så den løber over udad og ikke ind mod huset. Render fås i plast, stål, aluzink, zink og kobber, og størrelsen bestemmes af tagfladens areal og af, hvor mange nedløb der er.

Sådan hænger renden fast

Rendejernet skrues på lægter eller spær under tagdækningen og bukkes efter taghældningen, mens konsoljernet skrues på sternbrættet udefra. Plastmo skriver, at de to yderste beslag sættes ca. 150 mm fra vindskeden, og at de øvrige fordeles med maks. 600 mm afstand. RHEINZINK skriver 500 mm som det normale og 600 mm som maksimum, mens Arecos anvisning til Caracol-systemet tillader 600 til 800 mm. Der findes altså ikke ét tal, og den vejledning, der følger med systemet, går forud for tommelfingerreglen.

Renden samles med samlestykker, lukkes med endebunde og får skåret hul til tudstykket. Tagdækningen skal række ud over kanten. Tegl 36 sætter første lægte, så nederste tagstensrække stikker 30 til 40 mm ud i renden, og skriver samtidig, at rendens bagside skal friholdes fra mur og træbeklædning, så smeltevand kan dryppe af. Alle materialer bevæger sig i længden ved temperaturskift, og derfor sætter Plastmo grænser for renden uden ekspansionsstykke. Grænsen er 18 meter i plast, 36 meter i zink og kobber og 72 meter i stål og aluzink.

Fald eller vandret, her er kilderne uenige

Plastmo skriver, at renden kan monteres vandret eller med ca. 2 mm fald pr. løbende meter. RHEINZINK skriver, at der monteres vandret eller med fald efter aftale med bygherren, anbefaler 2 til 3 mm pr. meter hvor det kan gøres uden at ses, og tilføjer, at en selvrensende effekt først indtræder ved mindst 5 mm pr. meter, og at stillestående vand i renden ikke er en mangel. Arecos monteringsanvisning stiller derimod fald op som et krav på 5 mm pr. meter. Bolius skriver til husejeren, at renden skal have fald på 2 til 3 cm pr. 10 meter mod nedløbet, og at bagfald rettes ved at bukke rendejernene om.

På tværs af renden er princippet det samme hos alle. Forkanten skal ligge lavest, så renden ved overbelastning løber over ud i haven og ikke ind i tagkonstruktionen. Målet er der til gengæld ikke enighed om. Plastmo bukker rendejernene, så forkanten kommer ca. 2 mm lavere, VMZINC skriver ca. 10 mm, og RHEINZINK anbefaler en overhøjde på bagkanten på 8 til 20 mm.

Størrelsen er et mål på pladen, ikke på renden

Blikkenslagerens rendestørrelser 250, 280, 333, 400 og 500 er tilskæringsmålet, altså zinkpladens bredde før den bukkes, oplyser VMZINC. Byggemarkedet sælger render som str. 10, 11 og 12, og de tal dækker over andre mål. Bolius angiver plastrender i str. 10, 11 og 12 med bredder på 102, 120 og 144 mm, mens NG Zink oplyser, at den mest anvendte halvrunde zinkrende til parcelhuse er en 11 tommer med en bredde på 125 mm.

Dimensioneringen sker efter tagareal, antal nedløb og en regnintensitet. VMZINC henviser til DS 432.3 og normalnedbør på 140 l/ha/s, mens RHEINZINKs vejledende skema regner med 258 l/ha/s og på det grundlag sætter en rende på 333 mm med 100 mm nedløb til højst 103 m2 tagflade ved ét nedløb og 228 m2 ved to. Bygningsreglementets § 77 nævner ingen tal, men kræver, at regnvand bortledes uden risiko for skader, og at tagvand holdes på egen grund.

Det skal du være opmærksom på

  • Kobber og zink må ikke blandes i afvandingen. Slots- og Kulturstyrelsen skriver, at et kobbertag ikke må afvandes til en zinktagrende, fordi kobberionerne i vandet tærer zinken op på kort tid. Den omvendte rækkefølge er uproblematisk. Samme mekanisme gælder rustne rendejern af jern, som ifølge Søren Vadstrups håndbog enten males med jernmønje eller skiftes.
  • Byggemarkedet og bevaringsfaget peger hver sin vej. Håndbogen for bevaringsværdige bygninger anbefaler kommunerne, at nye render på bevaringsværdige huse udføres i zink og ikke i plast, stål eller aluminium, og at skarpt falsede knæk ikke erstattes af runde maskinbøjninger. Det er en anbefaling til støttede byggearbejder, ikke et generelt krav.
  • Levetiden er ikke dokumenteret i kilderne. Plastmo giver 35 års garanti mod utætheder som følge af fabrikations- og materialefejl, hvilket ikke er det samme som en levetid, og ingen af de hentede kilder sætter tal på, hvor længe en rende holder.

Se også

  • rendejern. Beslaget renden hviler i, og som faldet bukkes ind i.
  • tudstykke. Hullet i rendens bund, hvor vandet forlader renden.
  • nedløbsrør. Det lodrette rør, der fører vandet videre ned.
  • fald på tagrende. Selve hældningen mod nedløbet, som kilderne er uenige om.
  • skjult tagrende. Renden bygget ind bag sternbrættet i stedet for hængt udenpå.
  • løvfang. Gitteret eller børsten, der skal holde blade ude af renden.

Kilder