Tagordbogen

Tagordbogen Kanter og gennembrud Tagafvanding

skjult tagrende

Også kaldet indbygget rende, indbygget tagrende

En skjult tagrende er ikke hængt udenpå tagkanten som en almindelig rende, men bygget ind i selve konstruktionen, oftest som en trækasse bag sternbrættet, og beklædt indvendigt med zink eller bly. Løsningen giver en glattere tagkant uden en synlig rende, og den er især udbredt på danske parcelhuse fra 1960'erne og 1970'erne. Fordi renden er skjult, opdages en utæthed som regel først, når vandet allerede har gjort skade på træværket omkring den.

En trækasse klædt med metal, ikke en profil på pladen

Dansk Brøndservice og Bolius beskriver samstemmende konstruktionen som en vandret fordybning, der er bygget op som et kar med bund og sider af brædder eller krydsfiner og derefter beklædt med zink eller bly for at gøre det vandtæt. Renden ligger typisk bag sternbræt og udhængsbeklædning, i den snævre plads mellem tagstenenes underkant og sternbrættet. Bolius knytter løsningen til en bestemt periode og skriver, at den var et arkitektonisk modefænomen i 1960'erne og 1970'erne, hvor bygherrer ønskede et renere, mere ubrudt udtryk på tagkanten end en udvendig rende giver.

Fagsproget bruger flere ord om beslægtede løsninger

DANBS' begreb "skjult tagrende" og termer.json's "indbygget rende" dækker samme konstruktion, men fagets egne håndbøger bruger et tredje ord. TEKNIQs Tag- og facadehåndbog kalder den indvendige rende for en "fodrende" og viser blandt flere eksempler netop en rende, der "fastholdes i forkant af sternbeklædningen og i bagkant af et fodblik", altså den samme placering som den skjulte husrende. Håndbogens kapitel om metaltage giver fodrenden en snævrere definition som renden mellem to skrå tagflader eller mellem en skrå tagflade og en lodret væg, og stiller her konkrete krav, blandt andet et minimumsfald på 1:75, svarende til 13 mm pr. meter, en rendebund på mindst 375 mm og samlinger, der loddes, svejses eller dobbeltfalses for hver cirka 2 m. Om de tal også gælder den mindre, husbyggede rende bag et sternbræt, siger håndbogen ikke direkte, for dens eksempler retter sig mod egentligt blikkenslagerarbejde med dobbeltfalset metaltag. En tredje slægtning er kasserenden, som PTM-anvisning 4 bruger om den nedsænkede rende langs en murkrone eller facade på flade tage, se kasserende. Den er beslægtet ved at være indbygget i tagfladen, men den ligger åbent til inspektion ovenfra, i modsætning til den skjulte tagrende, der er helt lukket inde. Landspriskurant for blikkenslagerarbejde har ingen selvstændig post for en indbygget eller skjult tagrende, kun for "skjult inddækning" ved ovenlys og skorsten, som er noget andet.

Det, der går galt, når renden ikke kan ses

Både DANBS og Bolius peger på det samme problem, nemlig at skader udvikler sig usete. Bolius skriver, at utætte skjulte tagrender med tiden giver råd og svamp i det omkringliggende træværk, og at den snævre plads gør renden svær at rense, så den først opdages, når skaden er sket. DANBS beskriver samme forløb og tilføjer, at det er sternbrædder, spær og udhæng, der typisk tager skade, når zink- eller blybeklædningen først er utæt. Bolius' anbefaling er enten hyppig vedligeholdelse, mindst hvert halve år, eller at bygge den skjulte rende om til en udvendig, synlig rende. XL-BYG viser i en trin for trin-guide, hvordan en skjult rende i praksis erstattes af en udvendig ståltagrende, og begrunder det med, at den skjulte rende er svær at rense og at en tilstoppet rende kan sive ned gennem udhænget uden at blive opdaget i tide.

Det skal du være opmærksom på

  • Ordene glider i hinanden. DANBS, Bolius og byggemarkederne skriver "skjult tagrende" eller "indbygget rende" om husets variant bag sternbrættet, mens TEKNIQs håndbog bruger fagordet "fodrende" om en bredere gruppe indvendige render, herunder også render mellem to tagflader på egentlige metaltage. Det er ikke sikkert, at håndbogens tekniske mål gælder uændret for den mindre, husbyggede udgave.
  • Skaden opdages sent. Fordi renden ikke kan ses uden at åbne konstruktionen, er det som regel sternbrættet eller spærenden, der viser sig at være rådden, ikke selve renden, når problemet endelig bliver synligt.
  • Ingen af kilderne sætter tal på, hvor længe zink- eller blybeklædningen i en skjult rende holder, og der er ikke fundet dokumentation for en bestemt levetid.

Se også

  • tagrende. Den udvendige, hængte rende, som en skjult rende bygges om til, når problemerne bliver for store.
  • kasserende. Den nedsænkede rende på flade tage, en beslægtet men åbent liggende konstruktion.
  • sternbræt. Brættet, den skjulte rende typisk ligger bag, og som ofte er det, der viser sig rådent først.
  • zinktagrende. Materialeudgaven og de faldkrav, fagets håndbog stiller til indvendige render.
  • tagfod. Stedet ved tagets nederste kant, hvor både den skjulte og den udvendige rende sidder.
  • nedløbsrør. Røret, den skjulte rende også skal føre vandet videre til.

Kilder