Tagordbogen Kanter og gennembrud Tagafvanding
zinktagrende
Også kaldet tagrende i titanzink
En zinktagrende er en tagrende fremstillet af titanzink. Den fås halvrund, kvartrund, også kaldet arkitektrende, og firkantet, og den adskiller sig fra plast- og stålsystemerne ved, at samlingerne loddes. Det gør renden til blikkenslagerarbejde, og det er også derfor, en zinkrende kan laves i mål på stedet, når huset ikke passer til et standardsystem.
Renden loddes, og det stiller krav til overfladen
VMZINC skriver ligeud, at det at montere zinktagrender er et håndværk, og at renderne opsættes og loddes sammen i vandtætte samlinger. Zink er velegnet til blødlodning, men det forudsætter, at metallet er metallisk rent, at der bruges flusmiddel, og at overlægget er mindst 10 til 20 mm ved vandrette samlinger. Er renden forpatineret, som QUARTZ-ZINC og ANTHRA-ZINC er, skal forpatineringen renses af kontaktfladerne før lodningen, og på lakerede og coatede typer skal lak og coating fjernes først. Ved lodning på en gammel rende skal overfladen ligeledes afrenses.
Landspriskurant for blikkenslagerarbejde viser, hvordan arbejdet er delt op. Den har hver sin post for renden at lave og renden at oplægge, og den prissætter sammenlodning pr. lodning, tillæg for at lodde en gammel og en ny rende sammen og tillæg, hvor naterne forlanges fortinnet inden samlingen. Der står også, at zinkrender kan forlanges sammenloddet i længder indtil 4 m.
Mål, norm og materiale
VMZINC fremstiller sine halvrunde og firkantede tagrendesystemer efter EN 612, den europæiske norm for udformningen af tagrender og nedløb samt tolerancer, mens selve zinken er titanzink efter EN 988. Rendesystemerne leveres i pladetykkelserne 0,7 mm og 0,8 mm. Størrelserne 250, 280, 333, 400 og 500 er tilskæringsmålet, altså den bredde zink renden er lavet af, og VMZINC forklarer selv, at betegnelserne stammer fra dengang, renderne blev angivet på den måde, og i dag kun giver et fingerpeg om størrelsen.
VMZINC kræver ekspansionsmuligheder ved rendelængder over 15 m og skriver, at det ved afvalmede gavle og ved U- eller T-formede huse kan blive nødvendigt helt ned til hver fjerde meter, fordi geringerne binder renden.
Den hængte rende og den indbyggede rende følger ikke samme regler
For den hængte rende skriver VMZINC 2 mm fald pr. meter, hvor det er muligt, oplyser at en egentlig selvrensende effekt først opnås ved 5 mm pr. meter, og fastslår, at stillestående vand i renden i praksis ikke har vist sig at give problemer og ikke betragtes som en fejl.
For fodrender, altså de indbyggede render mellem to tagflader eller mellem tagflade og lodret væg, sætter Tag- og facadehåndbogen fra TEKNIQ langt skarpere krav. Faldet må ikke være under 1:75, hvilket håndbogen selv omregner til 13 mm pr. meter. Rendens bund må ikke være under 375 mm, ved tilslutning mod lodret væg skal pladen føres mindst 300 mm op over rendens højeste punkt, og samlingerne dobbeltfalses, svejses eller loddes for hver ca. 2 m. En fodrende, der er dobbeltfalset sammen med tagdækningen, må ikke være længere end 6 m. TEKNIQ kalder fodrender de enheder ved en tagkonstruktion, der giver de største problemer, og anbefaler dobbelt afløb eller nødoverløb.
Det skal du være opmærksom på
- En forpatineret rende kan ikke bare loddes. I QUARTZ-ZINC, ANTHRA-ZINC og lakerede typer skal overfladen fjernes på loddefladerne først, både ved reparation og ved nye samlinger.
- Kobber og zink må ikke blandes i afvandingen. VMZINC og Slots- og Kulturstyrelsen skriver begge, at et kobbertag, der drypper ned i en zinktagrende, tærer renden op, mens et zinktag, der afvander til kobberrender, ikke tærer kobberet.
- Kommunen kan have en holdning til zink. Brøndby Kommune skriver, at det ved nedsivning er en anbefaling ikke at bruge tagrender og tagmaterialer af zink, kobber og tombak, mens det er et krav, når regnvandet ledes til kloak. Kommunerne formulerer sig ikke ens, så det skal slås op lokalt.
Se også
- tagrende. Overbegrebet med de fælles regler om ophæng, fald og samlinger.
- zink. Materialet og de zinknumre, tilbuddet ofte er skrevet i.
- blødlodning. Samlingsmetoden, der adskiller zinkrenden fra plast og stål.
- forpatineret zink. Overfladen, der skal renses af, før der kan loddes.
- skjult tagrende. Den indbyggede rende, som TEKNIQ stiller andre krav til.
- ekspansionsstykke. Samlingen, der giver den lange zinkrende plads til at bevæge sig.
Kilder
- Teknisk vejledning, Produkter og løsninger fra VMZINC, 03-2022, afsnittene om tagrender og nedløbsrør, lodning, opsætning og galvanisk korrosion. https://filer.muncholm.dk/media/aa3dvkbn/teknisk-vejledning-vm-zinc.pdf. Hentet 13-08-2026.
- Landspriskurant for blikkenslagerarbejde, 1. juli 2020, Afsnit 2, Render, Blik- og Rørarbejderforbundet. https://blikroer.dk/sites/default/files/2022-08/Landspriskurant%20for%20blikkenslagerarbejder%202020.pdf. Hentet 13-08-2026.
- Tag- og facadehåndbogen, kapitel 1, Metaltage, afsnit 1.4.6 om fodrender, TEKNIQ. https://www.tekniq.dk/media/2tkpmihb/1-metaltage-t-f.pdf. Hentet 13-08-2026.
- Information om Bygningsbevaring 4.9, Metaltage, Slots- og Kulturstyrelsen. https://slks.dk/fileadmin/user_upload/SLKS/Omraader/Kulturarv/Bygningsfredning/Gode_raad_om_vedligeholdelse/4.9_Metaltage.pdf. Hentet 13-08-2026.
- Krav til zink og andre miljøfremmede stoffer i tagmaterialer, Brøndby Kommune. https://www.brondby.dk/borger/klima-og-miljo/vand-og-kloak/krav-til-zink-og-andre-miljofremmede-stoffer-i-tagmaterialer. Hentet 13-08-2026.