Tagordbogen

Tagordbogen Tagdækningen Metaltag

blødlodning

Også kaldet tinlodning, blødlodning af zink

Blødlodning er den samlingsmetode, hvor to metalplader føjes sammen med smeltet loddetin, uden at pladerne selv smelter. Blikkenslageren bruger den til at gøre tagrender, skotrender, nedløb og inddækninger i zink og kobber vandtætte i én arbejdsgang. Grænsen mod hårdlodning går ved 450 grader, og blødlodning ligger under.

Hvorfor zink kun kan blødloddes

Lodning inddeles efter loddemetallets arbejdstemperatur. Under 450 grader kaldes det blødlodning, mellem 450 og 850 grader hårdlodning, og derover højtemperaturlodning. Det fremgår af Den Store Danske. Zink smelter ifølge RHEINZINKs falseteknikhåndbog ved 418 grader, altså under grænsen for hårdlodning. Derfor er blødlodning den eneste loddemetode, der overhovedet kan komme på tale i zinkarbejde. Loddetinnet flyder ind i samlingen og binder til pladen, mens pladen forbliver fast.

Værktøjet er en loddekolbe, i faget også kaldet en hammerkolbe. RHEINZINK angiver en vægt over 350 gram, helst 500 gram, fordi kolben skal kunne holde varmen i begge halvdele af samlingen på én gang. Overlægget skal ifølge VMZINCs tekniske vejledning være mindst 10 til 20 mm ved vandrette samlinger og mindst 5 mm ved lodrette. En fordel ved metoden er, at den kan udføres året rundt. RHEINZINK skriver, at slagbearbejdning af zink under 10 grader kræver forvarmning, mens blødlodning er mulig uafhængigt af metaltemperaturen.

Loddevand og rensning

Flusmidlet hedder i daglig tale loddevand. Det renser overfladen for urenheder og holder den ren, mens der loddes, så tinnet kan flyde ud. VMZINC foreskriver ZINN 7 til blank zink og skriver, at rester af loddevand skal fjernes straks efter med en fugtig klud.

Forpatineret, lakeret og coatet zink kan ikke loddes, som den kommer fra rullen. Belægningen skal først fjernes ned til metallisk blank zink på samtlige kontaktflader, også bagsider. Det sker kemisk med afrensningsmiddel eller mekanisk med en roterende børste på en vinkelsliber. Gammelt zink på et eksisterende tag renses ifølge VMZINC med fortyndet saltsyre eller mekanisk, indtil fladen står blank. Springes det over, bliver samlingen ikke gennemloddet, og den vil se hvidlig og ujævn ud i stedet for blank og ensartet.

Bly i loddetinnet, som kilderne er uenige om

Her går kilderne fra hinanden. RHEINZINKs håndbog anviser antimonfattigt loddetin efter DS/EN 29453 med betegnelsen S-Pb 60 Sn 40, altså et lod med overvægt af bly. VMZINC nøjes med at kræve et tinindhold på mindst 33 procent, hvilket også rummer blyholdige lodninger. Samtidig sælger de danske grossister blyfrit loddetin med 91 procent tin netop til zinkrender.

Arbejdstilsynet har siden 2022 stillet krav om, at blyholdigt loddetin og loddevand skal erstattes af blyfri alternativer. Bruges blyholdige produkter alligevel, følger krav om blodblymåling hvert halve år, kemisk risikovurdering, skriftlig arbejdsinstruktion og åndedrætsværn. TEKNIQ Arbejdsgiverne beskrev i juni 2022 undtagelsen som helt særlige opgaver, for eksempel reparation af bevaringsværdige bygninger, og den kræver dokumentation fra leverandøren om, at et alternativ ikke kan leveres. Producenternes tekniske vejledninger er ikke fulgt med den udvikling.

Det skal du være opmærksom på

  • En loddet samling er stiv og kan ikke optage bevægelse. RHEINZINK skriver derfor, at der skal indbygges ekspansionsstykker, når profillængder samles ved blødlodning. VMZINC angiver ekspansionsmuligheder ved rendelængder over 15 meter og helt ned til hver fjerde meter ved geringer på valmede og vinkelbyggede huse. Loddes en lang rende sammen i ét stykke, revner den, hvor den ikke kan komme af med længdeudvidelsen.
  • VMZINC skriver, at en korrekt udført lodning har lige så lang holdbarhed som zinken selv. Det er producentens egen vurdering, og den er ikke eftervist af en uafhængig kilde.
  • Lodning er ikke den eneste metode. RHEINZINK bemærker selv, at limning af tagrender i stedet for blødlodning praktiseres i flere europæiske lande. På fredede og bevaringsværdige bygninger er det omvendt samlingsmetoden, der skal føres videre, når render og nedløb udskiftes.

Se også

  • lodning. Overbegrebet, som blikkenslageren i praksis bruger om blødlodning.
  • ekspansionsstykke. Det stykke, der skal ind i renden, netop fordi lodningen låser samlingen fast.
  • falsning. Den mekaniske samling, der bruges, hvor lodning ikke kan optage bevægelserne.
  • vulstring. Loddefri samling på nedløbsrør.
  • kobbertagrende. Kobber samles enten ved lodning eller ved limning.
  • galvanisk tæring. Det, der sker, når forkerte metaller mødes i samme afvandingssystem.
  • blikkenslager. Faget, der udfører arbejdet.

Kilder