Tagordbogen

Tagordbogen Tagdækningen Metaltag

kobber

Også kaldet kobbertag

Kobber er et rødt, blødt metal, der bruges til falsede tage, spir, grater, inddækninger, render og nedløb. Blikkenslageren klipper, bukker, falser og lodder det, og fladen holdes af hafter, så pladen kan bevæge sig. Overfladen skifter farve af sig selv, først til brunt og siden til det irgrønne, der kendes fra kirker og slotte. Kobber er dyrere og tungere end zink, men tåler bedre at blive bearbejdet flere gange.

Rødt, brunt og til sidst grønt

Farveskiftet er metallets eget forsvar. Slots- og Kulturstyrelsen forklarer, at det grønne iltlag, irren, beskytter overfladen mod tæring, blandt andet fordi irren ligger under kobber i spændingsrækken. Hvor lang tid det tager, siger kilderne ikke det samme om. Bolius skriver, at kobber ret hurtigt får en mørkere brun nuance, og at det efter en årrække, som de sætter til 15 til 30 år, bliver overtrukket med et grønt lag ir. Tag- og facadehåndbogen skriver blot, at overtrækket efter en årrække bliver grønt, og at længden helt afhænger af, hvor taget er placeret klimamæssigt. Samme håndbog peger på, at det kobber, der arbejdes med i dag, er 99,9 procent rent, og at der derfor er udviklet forpatineret grøn kobberplade og metoder, hvor patinaen fremkaldes med påstrøgne væsker på få måneder.

Ordvalget skiller også. Slots- og Kulturstyrelsen og Bolius kalder det grønne lag ir, mens den tekniske håndbog kalder det patina på linje med zinkens grå lag.

Plade, hældning og bevægelse

Kobberplade og bånd leveres efter EN 1172, og pladen fås blød og halvhård. Slots- og Kulturstyrelsen beskriver den klassiske danske tagdækning, hvor pladerne på 1 x 2 meter skæres i tre dele à 66,5 x 100 cm, kaldet reder, og hvor der til tagdækning i reglen bruges 0,75 mm blød kobberplade. Tag- og facadehåndbogen regner i sin tabel over båndbredde og pladetykkelse med 0,70 mm kobber ved båndbredder over 600 mm. Ved bearbejdning hærder kobber, og det bliver blødt igen ved udglødning, som håndbogen sætter til cirka 300 til 650 grader.

Hældning og bevægelse følger de samme regler som for de andre falsede metaller. Håndbogen angiver mindst 5 grader ved bånddækning og mindst 10 grader, hvor der forekommer tværfalse. Kobbers udvidelseskoefficient er 0,017 mm pr. meter pr. grad mod zinks 0,022, og den maksimale ubrudte banelængde fra fastzonens midte er 16 m. Fastgørelsen skal være af samme familie som taget. Håndbogen kræver kobberhafter på over 0,7 mm, kamsøm af kobber og forsænkede skruer af en kobberlegering med mindst 85 procent kobber, og Slots- og Kulturstyrelsen skriver, at der til kobberdækning kun bør bruges specielle kobbersøm.

Hvad kobber ikke må røre ved

Kobber ligger øverst i den spændingsrække, Slots- og Kulturstyrelsen opstiller som kobber, bly, tin, jern, zink og aluminium. Alt, der ligger under, tæres først. Derfor må et kobbertag ikke afvandes til en zinktagrende, og kobbernedløb, der holdes af hængselstifter af jern, skal isoleres fra dem med en blyforing. Kobber må heller ikke komme i berøring med egetræ, fordi garvesyren i træet nedbryder metallet, og Slots- og Kulturstyrelsen fraråder trykimprægnerede brædder som underlag af miljøhensyn og peger på lærk som alternativ til fyr. Sømmene i bræddeunderlaget skal være galvaniserede og dykkes, så de ikke rører kobberet.

Det skal du være opmærksom på

  • Levetiden opgives forskelligt i samme hæfte. Slots- og Kulturstyrelsen sætter i en billedtekst ét tal på kobbertages levetid og skriver i brødteksten, at kobbertage har kunnet holde langt længere end det, men at sur nedbør i større byer kan føre irren bort, så holdbarheden bliver kortere. Bolius lægger sig i den høje ende. Ordbogen gengiver ikke tallene, for det er erfaringstal fra gamle tage, og de siger intet om et konkret arbejde. Det, der afgør holdbarheden, er pladetykkelsen, om fladen kan bevæge sig, hvad taget afvandes til, og hvor huset ligger.
  • Kommunen kan forbyde regnvandet. Vordingborg Kommune giver ikke tilladelse til nedsivning af regnvand fra bly-, zink- eller kobbertage og tilsvarende tagrender. Brøndby Kommune gør det til en forudsætning for en tilslutningstilladelse, at der ikke bruges zink, kobber eller tombak i kontakt med regnvandet, mens det ved nedsivning er en anbefaling. Bolius skriver tilsvarende, at man kan blive mødt med krav om, at vandet ikke må føres til faskine eller regnvandsopsamling. Spørg kommunen, før taget bestilles.
  • På fredede og bevaringsværdige bygninger er udgangspunktet kopi. Slots- og Kulturstyrelsen skriver, at udtjente dele bør erstattes med identiske materialer og samme teknik, og at taget bør registreres med tegninger og fotografier, inden det rives af.

Se også

  • zink. Det metal, kobber oftest sammenlignes med, og som kobber ødelægger.
  • patina. Det beskyttende overfladelag, som fagsproget også kalder ir.
  • galvanisk tæring. Mekanismen bag, at kobber tærer zink, jern og aluminium.
  • stående dobbeltfals. Den samlingsmetode, kobbertage normalt udføres med.
  • kobbersøm. Sømmet, der skal være af samme metal som taget.
  • kobberinddækning. Kobber brugt som inddækning ved skorsten, kvist og mur.
  • bly. Metallet mellem kobber og zink i spændingsrækken, brugt som adskillelse.

Kilder