Tagordbogen

Tagordbogen Tagdækningen Metaltag Tagafvanding

rendejern

Også kaldet rendejernsbeslag, tagrendebeslag, rendekrog, rendeanker, anker, ankre, konsolanker

Rendejernet er det bøjede jern, tagrenden ligger i. Den skaftede type bukkes efter taghældningen og skrues fast på taglægter, tagfod eller spær under tagdækningen, mens konsoljernet skrues på sternbrættet udefra. Renden holdes på plads af en krog om bagkanten og en fjeder om forkanten. Afstanden mellem rendejernene er både det, der afgør om renden hænger lige, og en af de poster håndværkeren prissætter.

Anker hos blikkenslageren, rendejern hos tømreren

Landspriskuranten for blikkenslagerarbejde bruger stort set ikke ordet rendejern om delen. Den hedder et anker hele vejen igennem. Opmærkning, bukning, nedstemning og montering af ankre er indeholdt i prisen for at oplægge en rende, konsolankre koster et tillæg pr. stk., og rendeankre kan afkortes eller vrides. Ordet rendejern optræder ét sted i hele priskuranten, nemlig i sammensætningen rendejernsfjedre. I Prisliste for veludført tømrer- og snedkerarbejde 2023 mellem DI Overenskomst III og 3F står begge ord. Tømreren får betaling for udmåling og udskramning for rendejern, mens afsnittet om tagrender igen taler om ankre, og i listen over fællesarbejde mellem Blik- og Rørarbejderforbundet og Snedker- og Tømrerforbundet står formuleringen «murstifter, rendejern eller konsolankre» i én og samme sætning. Producenter, byggemarkeder og Bolius skriver rendejern og konsoljern. Siger håndværkeren anker, er det altså ikke et andet beslag.

Bagkrog, forfjeder og skaft

Delene har egne navne. VMZINC deler rendejern i to hovedgrupper, konsoljern til montering på stern og skaftede rendejern til opbukning op ad taget og fastgørelse på tagfod eller taglægter, og skriver at jernet bør være af varmgalvaniseret stål på mindst 25 x 4 mm med en pånittet fjeder i galvaniseret jern eller zink. Landspriskuranten prissætter ankre i 26 x 6 mm, 33 x 6 mm og 40 x 7 mm pr. meter rende. Fjederen om rendens forkant hedder forfjederen. Priskuranten betaler for at lave og påsætte forlorne forfjedre, og Bolius beskriver, at de gamle forfjedre klippes af, og at nye plastforfjedre bankes ned over rendejernene, når husejeren lægger en ny rende i gamle jern. Krogen om rendens bagkant kalder Plastmo bagkrogen, og bukkemærket sættes mindst 10 mm fra den. Bukningen bestemmer, hvor meget forkanten kommer til at ligge under bagkanten. Plastmo skriver ca. 2 mm for de almindelige render og ca. 9 mm for arkitektrenden i str. 14, mens VMZINC skriver, at renderne er fremstillet med en overhøjde i bagkanten på 10 til 15 mm, som bør bevares ved opsætningen. Arbejdsdelingen er gammel. Et byggeblad om zinktag fra juli 1949 skriver, at blikkenslageren fastgør tagrendejernene med to galvaniserede skruer på 1 tomme, nr. 10 eller 12, mens udstemningen i bræddebeklædningen foretages af tømreren.

Afstanden mellem rendejern

Bygningsreglementet sætter ingen afstand. § 77 kræver kun, at regnvand bortledes uden risiko for skader, og at tagvand holdes på egen grund. Tallet kommer derfor fra systemleverandøren, og leverandørerne er ikke enige. VMZINC skriver 50 til 60 cm. RHEINZINK skriver normalt 500 mm og højst 600 mm, og mindre ved specialrender. Plastmo skriver maks. 600 mm og placerer de to yderste rendejern ca. 150 mm fra vindskeden, ca. 250 mm fra et hjørne og 350 mm ved indvendige 45 graders metalgeringer. Arecos anvisning til Caracol-systemet i stål siger 600 til 800 mm og at afstanden ikke må overstige 800 mm, med første og sidste jern ca. 100 mm fra tagenden. Lindabs brochure oplyser 60 til 80 cm for de stærke klik-rendejern. Groft sagt tillader stålsystemerne altså større spring end zinkanvisningerne. Akkorden har sin egen inddeling. Prisen for at oplægge halvrunde zinkrender forudsætter, at ankrene sidder mellem 47 og 60 cm, og sidder de tættere end 47 cm, udløser det et tillæg pr. meter. Tillægsafsnittet, der gælder render i alle materialer, prissætter både placering under 47 cm og placering mellem 47 og 60 cm, så 47 cm er det skel, akkorden regner efter. Plastmo har desuden regler for, hvor jernene ikke må sidde. Der skal være mindst 90 mm mellem rendesamling og rendejern i plast og mindst 70 mm i metal, og der sættes et rendejern på hver side af ekspansionstudstykket.

Det skal du være opmærksom på

  • Et rustent rendejern er ikke bare grimt. Søren Vadstrups håndbog om bevaringsværdige bygninger skriver, at der kan opstå galvanisk tæring mellem jern og zink, så zinken tæres, og at rustne rendejern enten males med jernmønje eller skiftes. Plastmo skriver selv i sin monteringsvejledning, at rendejernskapsler ikke bør monteres på rustne rendejern. Den billige genbrugsløsning med kapsler og plastforkroge forudsætter altså, at jernet under er sundt.
  • Rækkefølgen på taget flytter prisen. Landspriskuranten har en lavere pris for at oplægge render i eksisterende ankre end for at sætte nye op, og et tillæg pr. meter, hvor undertag af enhver art er udlagt, inden rendeankre og render kommer op. Vær opmærksom på, at priskurantens tal er akkordløn mellem virksomhed og svend, ikke kundens pris.
  • Står der en afstand i tilbuddet, så spørg hvilket rendesystem den hører til. 60 cm er yderpunktet for zinkanvisningerne fra VMZINC og RHEINZINK, men midt i intervallet for Arecos og Lindabs stålsystemer.

Se også

  • konsoljern. Beslaget, der skrues på sternbrættet udefra i stedet for op ad taget.
  • forvulst. Rendens ombukkede forkant, som forfjederen griber om.
  • rendejernsbukker. Værktøjet, der giver rendejernet både taghældning og fald.
  • rendejernskapsel. Plastkapslen, der gør et gammelt rendejern brugbart under en ny rende.
  • plastforkrog. Den nye holder i forkanten, når forfjederen er klippet af.
  • tagrende. Selve renden, som rendejernet bærer.

Kilder