Tagordbogen

Tagordbogen Tagdækningen Metaltag Tagskader

bagsidekorrosion

Også kaldet varmtvandskorrosion, undersidekorrosion, kondenskorrosion, korrosion af zinktagdækning

Bagsidekorrosion er tæring, der begynder på undersiden af tagpladen i stedet for på oversiden. Den opstår, når vand eller kondens bliver stående mod bagsiden uden at kunne tørre eller løbe væk, typisk fordi underlaget er tæt, fordi der mangler et skillelag, eller fordi hulrummet under pladen ikke er ventileret. Skaden kan ikke ses udefra, før pladen er tæret igennem, og så viser den sig som en utæthed i et tag, der ellers ser helt fint ud.

Hvorfor bagsiden tærer anderledes end forsiden

Zinkens overside beskytter sig selv, fordi der i fri luft dannes en patina, som bremser den videre tæring. Bagsiden får ikke den mulighed, hvis den ligger mod et tæt materiale. VMZINC beskriver det som en ensidig fugtpåvirkning, hvor zinken omdannes til zinkhydroxid, og skriver, at processen i princippet fortsætter, indtil enten fugten slipper op, eller zinken er totalt nedbrudt. Det ender som en gennemhullet overflade og en delvis opløst zinkbagside. BYG-ERFA beskriver samme mekanisme i erfaringsblad (47) 15 05 31 og peger på utætte false, ukorrekte samlinger, byggefugt, utætheder i den underliggende dampspærre og kondens fra temperaturskift mellem nat og dag. Zinkplader til tag er ifølge samme blad normalt 0,7 til 0,8 mm tykke, så der skal ikke tæres meget bort, før der er hul.

Ordet er ikke det samme alle steder. BYG-ERFA skriver, at skaden benævnes enten varmtvandskorrosion eller oftest bagsidekorrosion, og RHEINZINK bruger begge ord i samme sætning. I BYG-ERFAs blad om zinkbeklædte kviste hedder det kondenskorrosion. Slots- og Kulturstyrelsen bruger slet ikke et fagord, men skriver, at kondensvand på tagets underside kan løbe ind i falsene og forårsage tæring, og at falsene derfor skal tætnes, og undersiden have god udluftning.

Underlaget afgør, om der skal skillelag i

Leverandørerne er enige om hovedreglen. Zink må lægges direkte på ru, uhøvlede brædder af fyr eller gran med luft imellem, og der er et skillelag overflødigt. På krydsfiner, storformatplader, tagpap og beton skal der et struktureret skillelag ind, altså en knop- eller strukturmåtte, der holder pladen fri af underlaget og dræner bagsiden. Sådan står det både hos RHEINZINK, hos VMZINC og i TEKNIQ Tag- og Facadesektionens håndbog. Grunden til, at brædder må stå bare, står i BYG-ERFAs kvistblad. Bræddernes ruhed fremmer opsugning af kondensvand på zinkens bagside, og marvsiden bør vende mod det ventilerede hulrum, fordi splintveddet er bedre til at optage kondens.

Ventilation bag pladen er den anden halvdel

Skillelaget alene gør det ikke, for fugten skal også ud af konstruktionen igen. RHEINZINK angiver et ventilationshulrum på mindst 40 mm ved taghældninger fra 5 grader og mindst 60 mm ved hældninger fra 3 op til 5 grader, med udluftningsåbninger på mindst 1/500 af den samlede tagflade. Tag- og facadehåndbogen regner de samme 1/500 af det bebyggede areal og ikke af tagfladen, så de to krav giver ikke samme tal. VMZINC skriver, at problemet er størst på lave taghældninger, hvor vandet har svært ved at komme væk, og især i varme, uventilerede konstruktioner. RHEINZINK giver slet ingen standardopbygning for uventilerede tage, men henviser til sin egen tekniske afdeling, og kræver struktureret skillelag i alle uventilerede tagkonstruktioner uanset taghældning.

På profilerede stålplader taler branchen ikke om bagsidekorrosion, men om kondens og antikondensfilt. DS Stålprofil skriver, at kondens i uisolerede tagkonstruktioner kan medføre korrosion, og at der altid skal etableres udluftning ved både tagfod og rygning. Profilmetal skriver, at antikondens kun kan bruges, hvor der er sikkerhed for god ventilation på tagpladens bagside. Filten fjerner altså ikke kravet om ventilation, den udskyder dryppet, og DS Stålprofil skriver selv, at behandlingen kan mættes ved stor belastning.

Det skal du være opmærksom på

  • Et undertag er ikke et skillelag. VMZINC skriver med versaler, at undertag IKKE må anvendes som skillelag mellem underlag og zink, og BYG-ERFA bruger netop et tag med diffusionsåbent undertag brugt som skillelag som skadeeksempel. Tag- og facadehåndbogen anbefaler til gengæld ordret, at metalundersiden beskyttes med et diffusionsåbent skillelag, og den formulering kan let læses som en tilladelse til at lægge en undertagsdug ind under zinken. Læs den sammen med sætningen lige efter, hvor håndbogen kræver struktureret skillelag på krydsfiner og storformatplader.
  • Plastfolie under zink er en skade, ikke en løsning. BYG-ERFA viser en zinktagdækning, der var tæret igennem efter få år oven på en plastfolie, og RHEINZINK skriver, at fugtighedsbærende skillelag ikke er tilladt.
  • Producenterne af stålplader er uenige om, hvad antikondensfilten gør ved korrosionen. DS Stålprofil skriver, at deres filt øger korrosionsbeskyttelsen, og Profilmetal skriver, at dugen korrosionsbeskytter stålpladen, mens Plannja skriver, at antikondensbelægningen ikke påvirker pladens rustbeskyttelse. Tallene for optagelsesevne ligger også langt fra hinanden. DS Stålprofil oplyser cirka 700 til 900 g pr. m2 målt på Teknologisk Institut, Profilmetal op til 1.430 g pr. m2 på en vandret plade uden oplyst målemetode.

Se også

  • strukturmåtte. Det strukturerede skillelag, der dræner zinkens bagside.
  • ventilationshulrum. Luftrummet under tagdækningen, som skal føre fugten væk igen.
  • antikondensfilt. Stålpladens svar på det samme problem, med sine egne begrænsninger.
  • kontaktkorrosion. Tæring mellem to forskellige metaller, en anden skadetype på samme tag.
  • bitumenkorrosion. Tæring fra syrer i tagpap, som ofte optræder på de samme bygningsdele.
  • patina. Det beskyttende lag, som oversiden danner, og som bagsiden aldrig får lov til.

Kilder