Tagordbogen

Tagordbogen Tagdækningen Metaltag Inddækninger

blindfals

Også kaldet overbuk, blindfalse, liggende fals

En blindfals er en samling i tyndplade, hvor en ombukket kant griber om kanten på den næste plade, så fastgørelsen ikke kan ses udefra. Den bruges både som en samling mellem to plader og som et smalt stykke zink, der sømmes til underlaget og fungerer som skjult holder for den plade, der lægges over. Blindfalsen er blikkenslagerens alternativ til at lodde eller sømme igennem. Ordet dækker altså både en teknik og et stykke metal.

Sådan er den lavet

Byggebladet om zinktag fra juli 1949 beskriver blindfalsen som et selvstændigt stykke. Den udføres af zink nr. 12 med cirka 10 cm tilsnit og almindeligvis i 100 cm længder ved tagskæg og lignende steder, de enkelte stykker anbringes stumpt mod hinanden, og samlingen loddes ikke. Forneden laves en dobbelt ombukning på cirka 1,5 cm, og blindfalsen fastgøres i overkanten med galvaniserede rørsøm med højst 10 cm afstand. Sømrækken kommer altså til at sidde skjult bag den plade, der hages ned i ombukningen. Samme byggeblad bruger blindfalse to steder mere, dels til at samle dobbelt fodblik og sternbånd indbyrdes, hvor det udtrykkeligt hedder, at stykkerne ikke må sømmes til bræddebeklædningen på anden måde, dels ved taghældninger over cirka 45 grader, hvor pladerne i listedækningen samles i længderetningen med blindfalse anbragt skrånende mod midten med cirka 8 cm mellem falsens overkant og underkant.

Slots- og Kulturstyrelsen forklarer ordet på den korte måde i hæftet om inddækning af tegltage. Zinkbeklædningen i en skotrende samles på tværs med lodninger eller blindfalse, som styrelsen beskriver som zinkkanter med overbuk, der fastholder den øvre plade til den nedre. Kobber og bly samles derimod med enkeltfalsning. Ordet overbuk står som styrelsens egen forklaring og bruges ikke som selvstændigt opslagsord i priskuranter eller producentvejledninger.

Uenighed om, hvornår blindfalsen dur

Her skiller kilderne sig. Slots- og Kulturstyrelsen skriver, at zinken bedre kan arbejde, når der anvendes blindfalse, og at løsningen derfor er særlig anvendelig ved store tagflader og dermed lange skotrender. NG Zink skriver det stik modsatte om samme falstype, nemlig at blindfals er et samlingssystem, der ikke tager højde for materialets temperaturbetingede længdeændringer, og at den kun bør anvendes på små inddækninger, hvis man vil undgå flimmer og udbuling i zinkoverfladen. Til større flader anbefaler leverandøren stående fals med fast- og glidehafter, netop fordi haften optager bevægelsen. Uenigheden handler ikke om, hvad en blindfals er, men om hvor meget bevægelse den kan optage. Bemærk desuden, at NG Zink beskriver blindfalse i skotrender som noget, der loddes på zinkbanerne, mens byggebladet fra 1949 udtrykkeligt siger, at blindfalsens egne samlinger ikke loddes.

Blindfalsen i akkorden

Landspriskuranten for blikkenslagerarbejde behandler blindfalsen som et selvstændigt arbejde. Den optræder i oversigten over falstyper sammen med almindelig dobbeltfals, dobbeltfalset skyder, stående vinkelfals, snydefals, fladskydefals, også kaldet sommerfuglesamling, og enkeltfals eller hagning, og der er både en almindelig og en stående blindfals med hver sin skitse. Flunkedækning i blindfals er en af tre priser for flunkedækning ved siden af haget sammen og dobbelt falset uden tværfals, og der er egne linjer for at lave en blindfals og for flunke lagt i blindfals foroven. Ved skotrender står der udtrykkeligt, at blindfalse er med i priserne, og ved vindskeder, at priserne er med blindfals og det viste fodblik. Sternbånd tillaves i blindfalse. Blandt nutidens leverandører er blindfals også et varenummer, for NG Zink sælger blindfalse i 1, 2 og 3 meters længder til sternbeklædning, hvor blindfalsen sømmes til underlaget med rustfri søm, og beklædningen derefter køres ind i den.

Det skal du være opmærksom på

  • Blindfals betyder ikke det samme hos alle. Slots- og Kulturstyrelsen bruger ordet om selve tværsamlingen mellem to plader, mens byggebladet fra 1949 og NG Zink bruger det om et særskilt stykke zink, der sømmes op og holder pladen. I begge tilfælde er pointen den skjulte fastgørelse, men det er ikke den samme del, der bestilles.
  • Skjult fastgørelse gør fejlen svær at få øje på. Blindfalsen sidder bag den synlige plade. Sidder sømmene for spredt, eller er ombukningen for kort, ses det ikke ved en almindelig besigtigelse fra jorden, og det viser sig først, når pladen giver sig i blæst.
  • Vær opmærksom på bevægelsen på lange stræk. Uenigheden mellem Slots- og Kulturstyrelsen og NG Zink har praktisk betydning, hvis der skal lægges en lang skotrende. Bed om at få oplyst, hvordan zinkens længdeændring optages, uanset hvilken samling der vælges.

Se også

  • fals. Grundbegrebet, som blindfalsen er en af mange varianter af.
  • enkeltfalsning. Den samling, Slots- og Kulturstyrelsen anviser til kobber og bly i stedet for blindfals.
  • stående fals. Alternativet med hafter, der er beregnet til at optage zinkens bevægelse.
  • glidehafte. Holderen, der lader pladen bevæge sig, når blindfalsen ikke kan.
  • skotrende. Det sted, hvor uenigheden om blindfals over lange stræk får betydning.
  • fodblik. Kanten ved tagfoden, som ifølge byggebladet fra 1949 samles med blindfalse.

Kilder