Tagordbogen

Tagordbogen Tagdækningen Tagformer Tegl og betontagsten Metaltag Flade tage Stråtag Tagkonstruktion Inddækninger Tagafvanding

skotrende

Også kaldet kehl, kel, kelrende, skotrenderende

Skotrenden er den indadgående skæringslinje mellem to tagflader. Vandet fra begge flader samles i renden og ledes ned til tagrenden. Det modsatte hedder en grat, hvor de to flader mødes i et udadgående hjørne. Skotrenden er samtidig det sted på taget, hvor mest vand løber på den mindste hældning.

Geometrien og de mange navne

BYG-ERFA definerer skotrenden som en afløbsrende, hvor to tagflader mødes i et indadgående hjørne. Selve rendelinjen er altid fladere end de tagflader, den ligger imellem, fordi den løber på skrå gennem hjørnet. Slots- og Kulturstyrelsen skriver direkte, at hældningen i skotrender og ved kviste af geometriske årsager er mindre stejl og derfor lettere bliver utæt.

Ordet kommer ifølge lex.dk af skot, søfartsordet for et vandtæt skod. Renden kaldes også kel eller kehl, af det tyske Kehle for strube. Den tyske familie af ord lever videre i tilbehøret, hvor kehlspæret er spæret i bunden af renden, og keltætning er det bånd, der lukker af mod fugle og blade langs tagstenene.

Samme sted, fem forskellige håndværk

I tegl anbefaler Tegl 36 den planforsænkede skotrende, fordi den opsamler vand fra både overtag og undertag, og fordi den i praksis er den enkleste at bygge. Undertaget klæbes til skotrenden med mindst 150 mm overlæg, alle tagsten langs renden bindes, og der skal være ventilationsåbning på mindst 200 cm2 pr. løbende meter ved tagfod og skotrender. Traditionelt blev renden lagt helt i tegl med særlige skotrendesten sømmet til vandkanterne og forskellet med hydraulisk kalkmørtel.

I skifer beskriver Cembrits montagevejledning en rende af 25 mm brædder, enten oven på eller forsænket i spærene, inddækket med aluminium eller zink, hvor skiferdækningen føres 60 mm ud i renden fra hver side.

I metal afhænger løsningen af, om metallet er tagdækningen eller kun inddækningen. Ligger der kobbertag, samles renden og tagfladerne med stående dobbeltfalse, og skotrenden skal derfor ikke forsænkes. Ligger der tegl eller skifer, udføres zinkrenden med overlapning, samlet med påloddet blindfals eller z-profil med 200 mm overlæg og fastholdt med hafter i rendens sider, så metallet kan bevæge sig.

I tagpap er skotrenden et faldkrav. PTM-anvisning 3 kræver mindst 1:40 på tagfladen, mindst 1:100 i kasserender og mindst 1:165 i skotrender, både ved nybyggeri og renovering.

I strå drejes stråene med rundt i renden, så de løber parallelt med den i bunden. Tækkenormen fra 1949 foreskriver kantlægter og stigeformet lægtning i bunden, og at skotrenden ikke forsænkes.

Derfor er det tagets mest udsatte detalje

Skotrenden opsamler vand fra store dele af tagfladen. Om vinteren fyger sneen sammen i vinklen mellem tagfladerne, og i perioder med vekslende tø og frost kan afløbet stoppe af sne og is. Bolius peger på manglende rensning som hovedårsagen til utætheder, og anbefaler at renden renses for grene, blade, mos og alger hvert halve år, fordi ophobet snavs tærer huller i zinken. Den anden hyppige fejl er, at renden er for lille til vandet fra begge flader ved skybrud.

Det skal du være opmærksom på

  • Forsænket eller ej er ikke et generelt svar. Tegl 36 anbefaler den planforsænkede rende under tegltage, mens Slots- og Kulturstyrelsens hæfte om metaltage skriver, at skotrender i kobbertag ikke skal forsænkes, og tækkenormen fra 1949 skriver det samme om stråtag. Løsningen følger tagdækningen, ikke en tommelfingerregel.
  • På stråtag er kilderne uenige om brædderenden. Tækkenormen fra 1949 beskriver skotrender af ru pløjede brædder beklædt med to lag tagpap, mens Slots- og Kulturstyrelsen i dag fraråder brædder med pap eller zink og kalder dem hverken pæne eller holdbare.
  • Zink i skotrender nedbrydes hurtigere i byluft. Slots- og Kulturstyrelsen skriver, at det er blevet mere og mere almindeligt at erstatte zink med bly netop af den grund. Hvor hurtigt det går, sætter kilderne ikke tal på, så tro ikke på en lovet levetid.

Se også

  • grat. Det udadgående hjørne, altså skotrendens modsætning.
  • skotrendesten. Den formede tagsten, der lader renden udføre helt i tegl og mørtel.
  • vandkantliste. Den smigskårne liste i rendens sider, som undertag og rendebeklædning fastgøres til.
  • keltætning. Båndet langs renden, der holder fugle og blade ude under tagstenene.
  • kehlspær. Spæret i bunden af renden, som kantlægterne sidder på.
  • utæt skotrende. Den skade, der opstår, når renden ikke bliver renset.

Kilder