Tagordbogen

Tagordbogen Konstruktion og form Tagformer Fugt og ventilation Tagkonstruktion

skunk

Også kaldet skunkrum

Skunken er det lave, aflange rum, der opstår i vinklen mellem etagedækket og den skrå tagflade langs bygningens facade, når en tagetage er indrettet til beboelse. Mod boligen er den lukket af en lodret skunkvæg, og adgangen sker gennem en skunklem. Om skunken ligger inden for eller uden for husets varme zone afhænger udelukkende af, hvor isoleringen er lagt, og det valg bestemmer resten af konstruktionen.

Uudnyttet tagrum med skunk, undertag i træ og synlige fugtskjolder langs tagfladen.
Uudnyttet tagrum med skunk, undertag i træ og synlige fugtskjolder langs tagfladen.
Nærbillede fra tagrum/skunk med blotlagt murværk, træspær og rester af isolering.
Nærbillede fra tagrum/skunk med blotlagt murværk, træspær og rester af isolering.

Foto: Compara

Hvad rummet hedder, og hvem der kalder det hvad

BYG-ERFA definerer skunkrum som et trekantet, aflangt rum, der dannes i vinklen mellem gulvet og tagets skrå flade langs med den nederste tagkant. Bolius beskriver det samme rum som det hulrum, der opstår, fordi der er sat en lodret væg op i en højde på omkring 50 til 100 cm.

Ordbrugen deler sig efter afsender. Håndværkere, byggemarkeder og Bolius siger normalt skunk, mens anvisningsstoffet fra BYG-ERFA og SBi siger skunkrum. Slots- og Kulturstyrelsen bruger ordet meget sparsomt. I styrelsens retningslinje om tagrum optræder skunk slet ikke, og i retningslinjen om efterisolering optræder det to steder, mens teksten ellers skriver om tagrum, skråvægge og etageadskillelser. Den lodrette væg hedder skunkvæg hos alle kilder.

Kold skunk og varm skunk

Skellet mellem kold og varm skunk er det centrale i hele emnet. Ved en kold skunk ligger isoleringen på skunkgulvet, altså bjælkelaget, og på skunkvæggen. Rummet er dermed uden for klimaskærmen, og eventuelle varmerør skal enten flyttes eller isoleres bedre. Ved en varm skunk føres isoleringen i stedet ned mellem spærene til tagfod. Rummet er så inden for varmeisoleringen, hvilket er en fordel både for anvendelsen og for installationer, der bliver liggende i det varme.

Videncenter for energibesparelser i bygninger anbefaler den kolde løsning, men fraråder udtrykkeligt at udføre den indefra, fordi adgangs- og pladsforholdene gør det svært at få en tæt dampspærre og en fastholdt isolering på plads. Den varme skunk bør efter samme kilde udelukkende udføres udefra og i sammenhæng med en tagrenovering. I praksis er valget mellem kold og varm skunk derfor sjældent frit. Det afgøres af, om taget alligevel skal af.

Ventilation og fugt

En kold skunk bliver koldere, når den efterisoleres, og den relative luftfugtighed stiger tilsvarende, især vinter og forår. Derfor hænger isolering, lufttæthed og ventilation sammen som ét arbejde. Videncentret angiver, at det samlede areal af ventilationsåbninger ved tagfod og i kip erfaringsmæssigt skal være mindst 1/500 af det bebyggede areal, og mindst 1/250 hvis åbningerne har net. Som eksempel angives ved diffusionstæt undertag en spalte på 150 cm² i hver side ved spærfod og 100 cm² i hver side øverst i skunken i hvert spærfag, mens der ved diffusionsåbent undertag kan bruges en ventilationsstuds på 50 cm² pr. spærfag. Tallene er erfaringstal. Bygningsreglementets kapitel 14 om fugt stiller funktionskrav i §§ 334 til 336 og indeholder ingen tal for ventilation af tagkonstruktioner.

Af hensyn til brandspredning skal ventilationsspalter ved tagfod ifølge samme kilde beklædes i top og bund, for eksempel med 12 mm krydsfiner, og kanalen skal være mindst 300 mm lang og højst 30 mm høj.

Hvor kilderne ikke siger det samme

Videncentrets egen vejledning har ændret sig undervejs uden at det gamle materiale er forsvundet. Energiløsningen fra december 2015 skriver, at der over vindbrædderne skal være en ventilationsåbning med net på 20 mm. Den nuværende webudgave af samme energiløsning skriver 30 mm. Den PDF, der stadig ligger som download på anvisningssitet efterisolering.sbi.dk, er 2015-udgaven, så begge tal er i omløb på samme udgivers sider.

Kilderne er også uenige om dampspærren i ældre huse. Videncentret skriver, at konstruktionen skal være helt lufttæt, og at en tæt dampspærre er nødvendig, hvis skunken lukkes. Intakte pudsede lofter accepteres kun som tæthedsplan for den vandrette del og kun på en række betingelser. Slots- og Kulturstyrelsen skriver derimod, at ubrudte pudsede overflader normalt anses for fugtbremsende, og at de ikke bør udløse krav om dampspærre, men at revner og huller i pudslaget på lofter, skråvægge og skunkvægge skal repareres. Uenigheden er reel og handler om, hvorvidt en gammel, hygroskopisk konstruktion skal gøres damptæt eller holdes diffusionsåben.

Det skal du være opmærksom på

  • Efterisolering af en kold skunk uden lufttæthed og ventilation flytter problemet i stedet for at løse det. Rummet bliver koldere, fugtigheden stiger, og der kan opstå skimmel på organisk materiale.
  • Videncentret angiver, at isoleringstykkelsen ikke må overskride 150 mm, hvis der ikke er dampspærre i konstruktionen.
  • Rør og elinstallationer i en kold skunk skal fortsat kunne efterses, og det kræver normalt en smal krybebro. Blændes skunklemmen efter isoleringen, skal installationerne flyttes ud af rummet.

Se også

  • skunkvæg. Den lodrette væg, der lukker af mod skunken og bestemmer dens højde.
  • skråvæg. Den skrå flade over skunken, som isoleringsløsningen skal hænge sammen med.
  • tagfod. Stedet hvor skunkens ventilation begynder, og hvor vindpladerne sidder.
  • dampspærre. Det tæthedsplan, som kilderne er uenige om i ældre huse.
  • diffusionstæt undertag. Undertagstypen der afgør, hvor ventilationsspalten skal ligge.
  • ventileret tagrum. Det tilsvarende princip for det uudnyttede tagrum.

Kilder