Tagordbogen

Tagordbogen Konstruktion og form Tagformer Flade tage

tagryg

Også kaldet rygning, kip

Tagryggen er den vandrette linje øverst på taget, der hvor to tagflader mødes. På et saddeltag løber den fra gavl til gavl, og den er tagets højeste sted. Selve afdækningen oven på linjen hedder rygningen, og på et stråtag hedder den mønningen. Ikke alle tage har en tagryg. Et pulttag med ensidig hældning har i stedet en høj tagkant, og på et fladt tag opstår tagryggen først, når faldet bygges op til to sider.

Tagryg, kip eller rygning

De tre ord bruges om det samme sted, men ikke af de samme fag. Byggeriets Reglers ordbog sætter tagryg, rygning og kip i samme opslag og forklarer dem som den øverste del af tagkonstruktionen, hvor to tagflader mødes. I fagteksterne fordeler ordene sig tydeligere. Wienerbergers Tegl 36 om oplægning af tegltage skriver kip 19 gange og tagryg ikke en eneste gang, mens Slots- og Kulturstyrelsens hæfte om metaltage gør det stik modsatte. Phønix Tag Materialers anvisning om listedækning bruger kip og rygning i brødteksten og tagryg i figurteksterne.

Icopals Tagpapbogen, der er skrevet til gør det selv-brugeren, har et helt afsnit med overskriften Tagryg og skriver få sider senere, at der på tage med hældning over 10 grader skal etableres ventilation ved kip, og at det kan ske med hætter eller rygningsudluftninger. Alle tre ord i én bog om samme sted. Den eneste stabile forskel er, at rygning også betyder selve afdækningen, mens tagryg og kip kun betyder linjen.

Tagryggen bestemmer tagets form

Tagformerne beskrives ofte ud fra, hvad der sker med tagryggen. Næstved Kommunes ordforklaring til lokalplaner forklarer valmtaget netop sådan. Er det øverste lille hjørne af tagryggen skåret af, er det kvartvalm, og skråner taget helt ned uden gavltrekant, er det helvalm. Jo mere valm, jo kortere bliver tagryggen.

Ordet bruges også som målepunkt. Bygningsreglementets beregningsregler nævner ikke tagryggen. BR18 § 456 siger, at højder måles lodret fra naturligt terræn, og at blandt andet skorstenspiber, ventilationshætter og gavltrekanter ikke medregnes, når de er af sædvanligt omfang. Kommunernes lokalplaner bruger derimod gerne tagryggen som det punkt, den maksimale bygningshøjde måles til. Historisk var tagryggen også referencepunkt for skorstene. Sikkerhedsstyrelsens bygningsdelsbeskrivelse til huseftersynsordningen gengiver, at BR61 krævede skorstenspiber ført 1/10 af bygningshøjden over tagryg, dog mindst 80 cm, og at kravet i BR95 blev ændret til et funktionskrav om, at røggasser ikke må give gener.

Der sker noget særligt ved tagryggen

Tagryggen er tagets afkast. Tegl 36 kræver mindst 100 kvadratcentimeter ventilationsåbning pr. løbende meter på hver side af kippen ved husbredder op til 12 meter. Phønix Tag Materialer regner ved listedækning med 100 kvadratcentimeter pr. meter ved kip og beskriver både den lukkede kip, hvor der i stedet ventileres cirka en halv meter nede ad tagfladen med hætter kaldet klipfisk, og den ventilerede kip med et rygningsventilationsprofil. Under 10 graders taghældning må der ifølge samme anvisning slet ikke ventileres med klipfisk, rygningsventilation eller hætter, for så skal taget ventileres fra tagkant til tagkant.

Tagryggen er også det sted, hvor tagdækningen har mest lyst til at skride nedad. Icopals Tagpapbogen anviser, at det underste lag føres over tagryggen med mindst 10 centimeters overlæg, at der ved hældninger over 1 til 10 krydssømmes ved tagryggen pr. 6 centimeter for at undgå skridning, og at tagryggen afsluttes med en 33 centimeter bred strimmel.

Det skal du være opmærksom på

  • Når en lokalplan sætter en maksimal højde til tagryg, kan en ændring af tagets form flytte grænsen. Et helvalmet tag har en kortere og ofte lavere tagryg end et saddeltag over samme hus.
  • «Ny rygning» og «rette tagryggen op» er to forskellige opgaver. Det første er afdækningen, det andet handler om den bærende konstruktion under linjen. Bed om at få skrevet præcist hvad der menes, hvis ordet står alene i et tilbud.
  • En lukket tagryg uden ventilationsåbning flytter bare problemet. Både Tegl 36 og Phønix Tag Materialer regner med, at luften kommer ud øverst, og lukkes den åbning, skal afkastet etableres et andet sted på tagfladen.

Se også

  • rygning. Selve afdækningen oven på tagryggen, og det ord der også bruges om linjen.
  • kip. Teglfagets ord for den samme linje.
  • kipventilation. Ventilationsåbningen øverst, som tagrummets luft slipper ud af.
  • valm. Den skrå flade, der afkorter tagryggen mod gavlen.
  • mønning. Stråtagets tagryg, udført i tørv, halm, lyng eller kragetræer.
  • pulttag. Tagformen med ensidig hældning, hvor der ingen tagryg er.

Kilder