Tagordbogen

Tagordbogen Konstruktion og form Tagformer

kvartvalm

Også kaldet kvartvalmet tag, kvartvalmet gavl

En kvartvalm er den mindste af de tre valmtyper. Kun den øverste spids af gavlen er skåret af og erstattet af en lille tagflade, mens langt det meste af gavltrekanten bliver stående som mur, bindingsværk eller bræddebeklædning. Går tagfladen længere ned, kaldes det halvvalm, og dækker den hele gavlen, er det en helvalm. Kvartvalmen er især kendt fra vestslesvigsk byggeskik, fra Christiansfeld og Dragør og fra Bedre Byggeskik-husene.

Ordet bruges flittigt, men defineres næsten aldrig

Kvartvalm står i beskrivelser af hundredvis af konkrete huse og næsten aldrig i en ordliste. Trap Danmark bruger det om Første Hus i Christiansfeld, hvor grundstenen blev lagt i 1773, og som beskrives som en enetages grundmuret bygning af gule teglsten med et kvartvalmet tag af røde vingetegl. Samme ord bruges om et udhus fra omkring 1855 på Badstuevælen i Dragør, hvor taget er kvartvalmet og belagt med røde vingetegl, og om Nyholm ved Tønder, hvor kvartvalmen fremhæves som et karaktertræk ved den vestslesvigske byggeskik.

Fagordlisterne har derimod ikke ordet. Søren Kochs ordliste over fagudtryk fra det traditionelle byggeri fra 1984 har hverken kvartvalm eller kvartvalmet tag, og definerer i stedet halvvalm på højden, som en valm hvis tagskæg ligger højere end de tilstødende tagfladers. Søren Vadstrups vejledning fra Center for Bygningsbevaring bruger heller ikke ordet, og den danske Wikipedia-artikel om valmtag kalder alt delvist valmet for halvvalmet tag. Den eneste kilde, der giver et egentligt mål, er kroneborg.dk, som skriver, at halvvalm og kvartvalm går henholdsvis halvt og kvart ned på gavltrekanten. Grundejernes Investeringsfonds kompendium om taget og Bolius nævner begge, at man skelner mellem kvart-, halv- og helvalmet tag alt efter, hvor langt ned tagfladen dækker, men ingen af dem sætter tal på. I en byggesag er ordet derfor ikke entydigt, og målet bør skrives med.

Gavlen bliver stående, og det er hele pointen

Fordi kvartvalmen kun tager toppen, beholder huset sin gavl. Gavlkam, gavlvindue, luge og bræddebeklædning kan blive, og gavlens murværk læses stadig som en flade. Det er en anden bygning end helvalmen, hvor gavlen forsvinder helt. Bolius definerer valmtag som et tag, hvor gavlene er skåret af, så der ikke er en gavltrekant, og skriver i samme afsnit, at der skelnes mellem kvart-, halv- og helvalmet tag. De to sætninger passer ikke sammen, for kvartvalmen har netop en gavltrekant tilbage. Bygogbolig.dk går et skridt videre og bruger kvartvalm og halvvalm om det samme, når kun det øverste stykke af gavlen er skråt.

Tagformen bruges også i nybyggeri og i tilbageføringer. Frederikssund Kommunes stilblad for Bedre Byggeskik skriver, at man i perioden foretrak sadel- eller mansardtage eller tage med hel- eller kvartvalm, og Tønder Kommune præmierede i 2021 en ejendom på Koldingvej, hvor tagkonstruktionen ved renoveringen var ført tilbage til kvartvalm med nyt tegltag.

Den lille valm koster som en stor

Selv en kvartvalm giver to grater, og graten er det dyre sted på et tegltag. Hver sten langs graten skal skæres på vådskæremaskine, og Tegl 36 kræver, at alle sten i øverste række langs mørtelfrie rygninger og grater bindes. På tage med falstagsten skal grater altid lægges mørtelfrie, og skal graten undtagelsesvis lægges i mørtel på et bevaringsværdigt tag, kræver anvisningen en bane bitumenpap over lægterne, så der er mindst 25 mm fri ventilationsspalte under mørtlen. Ved kip og grater skal der sikres mindst 100 kvadratcentimeter ventilationsåbning per løbende meter per tagflade.

Det skal du være opmærksom på

  • Kvartvalm og halvvalm bruges i flæng, og der findes ingen anerkendt dansk fagdefinition med et mål. Beskriv i byggesagen, hvor mange centimeter eller hvor mange skifter valmen skal gå ned, i stedet for at nøjes med ordet.
  • Håndværkeren regner ofte kvartvalmen som en billig detalje, fordi tagfladen er lille. Skæring, binding og gratafslutning følger med uanset størrelsen, så prisen per kvadratmeter på valmen er høj.
  • Er huset fredet, bevaringsværdigt eller omfattet af en bevarende lokalplan, er gavlens udformning ofte bundet. Kvartvalmen er et egnstræk i Vestslesvig og Sønderjylland, ikke en fri stilistisk mulighed, og kommunen skal spørges, før taget bestilles.

Se også

  • valm. Selve den skrå tagflade i husets ende.
  • halvvalm. Den mellemste af de tre, hvor tagfladen går længere ned ad gavlen.
  • helvalm. Valmen, der føres hele vejen ned, så gavltrekanten forsvinder.
  • gavltrekant. Trekanten, som kvartvalmen kun tager toppen af.
  • grat. Skæringslinjen mellem kvartvalmen og hovedtagfladen.
  • gratsten. Stenene, der dækker graten og skal bindes hele vejen.

Kilder