Tagordbogen

Tagordbogen Konstruktion og form Tagformer

hældningstag

Et hældningstag er i tagpapbranchens sprogbrug et tag med en hældning mellem 1:5 og cirka 1:1, altså mellem 11 og 45 grader. Det er den kategori, en tagdækker slår op i, når han skal vælge, hvilken tagpapspecifikation og hvilke detaljer der gælder for taget. I almindelig dansk betyder ordet noget bredere, nemlig et tag med synlig hældning i modsætning til et fladt tag. De to betydninger dækker ikke hinanden, og det er værd at vide, hvem der taler.

Tallene kommer fra tagpapbranchen, ikke fra et regelsæt

Inddelingen stammer fra Tagpapguiden fra Phønix Tag Materialer, der deler tage i tre grupper efter hældning. Ældre flade tage har fald mindre end 1:40, lavhældningstage ligger mellem 1:40 og 1:5, og hældningstage ligger mellem 1:5 og cirka 1:1. Guiden skriver det selv som en definition, den har valgt. Formuleringen er «vi definerer hældningstage som tage med en hældning mellem 1:5 og ca. 1:1», og de samme intervaller står i dag på firmaets vidensbase. Guidens hældningsskema omsætter tallene, så 1:5 svarer til 11 grader og 200 mm fald pr. meter, mens 1:1 svarer til 45 grader og 1.000 mm pr. meter. Taghældninger over 45 grader forekommer sjældent, men kan ifølge guiden godt udføres.

Bygningsreglementet bruger ikke ordet og sætter ingen øvre eller nedre grænse for det. Reglementets krav handler om, at tagvand kan løbe af, og det tal, branchen regner efter i den lave ende, er mindst 1:40. Et hældningstag ligger derfor langt over det, der overhovedet diskuteres som mindstefald.

Hældningen bestemmer opbygningen og udførelsen

Et hældningstag med tagpap udføres som regel som koldt tag, hvor isoleringen ligger under det bærende underlag, og underlaget for tagdækningen derfor typisk er brædder eller krydsfiner. Det er modsat lavhældningstaget, der lige så ofte bygges som varmt tag med isoleringen oven på konstruktionen. Går hældningen under 1:5, henviser guiden videre til specifikationerne for lavhældningstage, og ved renovering med merisolering og nyt tagpap stiller den krav om, at hældningen bringes op på mindst 1:5.

Selve svejsearbejdet ændrer sig også med hældningen. Tagpapguiden skriver, at banerne på tagflader med hældning over 10 cm pr. meter skal fastholdes med søm eller skruer langs overkanten, så de ikke skrider. Den advarer samtidig mod at gå tilbage på nysvejst pap, fordi overfladen et par meter bag rullen kan være helt blød, selv om den føles kold lige bag brænderen.

Grænsen ved 1:5 holder ikke i praksis

Phønix Tag Materialer bruger selv ordet bredere end sin egen definition. Firmaets monteringsvejledning for listedækning har undertitlen «Detaljer for hældningstage», men skriver samtidig, at listedækning kan udføres på tage med hældning over 1:10, og specifikationsskemaet har kolonner både ved over 1:10 og over 1:5. Halvdelen af hæftets hældningstage ligger altså i det interval, guiden kalder lavhældningstage.

Andre fagområder skærer kagen helt anderledes. I BMI's Icopal-håndbog regnes vindlast og snelast efter grader med skel ved 5 og 30 grader med henvisning til Eurocode 1, og der optræder ordet hældningstag slet ikke som kategori. Bolius bruger ordet i den almindelige betydning og skriver om modernistiske villaer, at det flade tag på nogle huse er erstattet med et hældningstag. Når samme udgiver skal beskrive tagvinduer, hedder tagtypen derimod skråtag. Hverken husejere eller arkitekter regner altså med 1:5 som skel, når de siger ordet.

Det skal du være opmærksom på

  • Hældningstag er ikke en myndighedsgrænse og heller ikke en standard. Står ordet i et tilbud, fortæller det, hvilket specifikationsskema tagdækkeren har brugt, ikke at taget opfylder et bestemt krav.
  • Tagpapguidens specifikationer opfylder kun brandkravet under de forudsætninger, guiden selv opregner, blandt andet om underlagets art og densitet. Bemærk at ældre udgaver skriver klasse T tagdækning, som er den historiske betegnelse for det, der i dag hedder BROOF(t2).
  • Den nedre ende af intervallet er stadig for lidt til de fleste stentagdækninger. At et tag er et hældningstag efter tagpapbranchens definition, siger derfor ikke noget om, at det kan bære tegl eller betontagsten.

Se også

  • lavhældningstag. Nabokategorien nedenfor, fra 1:40 til 1:5, og ofte varmt tag.
  • fladt tag. Den brede dagligdags modsætning, hvor ingen kilde sætter en talgrænse.
  • taghældning. Selve vinklen, og de mål og enheder hældningen angives i.
  • tagfald. Faldet mod afløbet, og det sted 1:40 kommer fra.
  • koldt tag. Den opbygning, hældningstage med tagpap som regel udføres i.
  • listedækning. Dækningsformen, hvis hæfte hedder detaljer for hældningstage.
  • skridning. Det, sømningen langs overkanten skal forhindre.

Kilder