Tagordbogen

Tagordbogen Tagdækningen Tagpap og membraner

skridning

Skridning er, når tagpaplagene rykker sig i forhold til hinanden i stedet for at blive liggende, hvor de blev lagt. Det sker på tagflader med hældning, hvor tyngden trækker nedad i et materiale, der bliver blødt af solvarmen. Værnet er, at banerne holdes fast øverst med søm eller skruer, typisk i kip, ved endeoverlæg og i lodrette inddækninger.

Hvad nomenklaturen egentlig siger

BMI definerer i Icopal Håndbogens nomenklatur skridning som forskydning af de enkelte lag i tagpap eller af de enkelte tagpaplag i en tagdækning i forhold til de øvrige lag. Ordet dækker altså to ting på én gang. Det kan være lagene inde i selve banen, og det kan være overpappen, der glider i forhold til underpappen. Samme sted står glidning som forskydning af tagdækning som helhed i nedadgående retning. Sondringen er, om noget rykker sig i forhold til noget andet, eller om hele pakken sætter sig nedad.

Den sondring holder ikke i udførelsesteksterne. BMI's egen Icopal Tagpapbog skriver skridning om baner, der glider ned ad tagfladen, og Phønix Tag Materialer bruger både skridning og nedskridning om det samme i PTM-anvisningerne. I praksis er skridning det ord, tagdækkeren siger, mens glidning mest lever i ordlisten. Hører du ordet på en byggeplads, er det værd at spørge, om det er lagene indbyrdes eller hele dækningen.

Hvor skridningen sker på taget

Skridning er et detaljeproblem mere end et fladeproblem. Icopal Tagpapbogen anviser, at øverste lag tagpap ved taghældninger større end 1:10 krydssømmes ved tagryg for at forhindre skridning, og at sømmene bagefter dækkes af rygningsstrimlen. Ved tværsamlinger på tage med hældning større end 1:10 krydssømmes den underste bane i overlægget af samme grund. Phønix Tag Materialers tagpapguide sætter grænsen samme sted, men i faldmål. På tagflader med hældning over 10 cm pr. m skal banerne fastholdes med søm eller skruer langs overkanten, så de ikke skrider.

PTM-anvisning 9 om listedækning kobler skridning sammen med folder og skriver, at overpapbaner skal fastgøres mekanisk i kip og ved endeoverlæg, og at det samme gælder under ovenlys, kviste og skorstene. Ligger dækningen på mineraluld, skal fastgørelsen i toppen udføres særligt omhyggeligt, fordi der ikke er noget fast at skrue i. Endelig skriver PTM-anvisning 1 om specifikationer, at den lodrette inddækning altid skal mekanisk fastgøres, så eventuel skridning undgås. Der er ingen hældningsgrænse i den sætning, for en lodret flade er det stejleste, der findes.

Når sømningen mod skridning støder ind i vindsuget

De to hensyn trækker hver sin vej. Skridningen kræver, at banen holdes fast foroven, mens vindsuget kræver, at fastgørelsen kan bære trækket ud af fladen. Icopal Tagpapbogen skriver, at fastgørelsen ved højder over 5 m og på huse med særlig udsat beliggenhed skal eftervises, og at sømning bør undgås. Så skal der skrues i stedet. Det er en projekteringsbeslutning, ikke noget, der kan afgøres med en sømpistol i hånden på taget.

Det skal du være opmærksom på

  • Sømning mod skridning kræver, at banen er udstrakt først. Både Icopal Tagpapbogen og PTM-anvisning 9 skriver, at tagpappen skal være strakt ud, inden den fastgøres, og at den i koldt vejr skal lunes, fordi den er kortere kold end varm. Fastgøres en kold, sammentrukket bane, arbejder den bagefter mod sine egne søm.
  • Fastgørelsespunktet skal tegnes med, mens taget bygges. På isolering kan der ifølge PTM-anvisning 9 blive brug for et tyndpladeprofil eller en fastgørelsesplanke i kippen. Det er et valg, der træffes før tagdækningen lægges, ikke når banerne har flyttet sig.
  • Ordet betyder noget andet uden for tagpappen. Skridsikkerhed handler om at stå fast på taget, sneskred om sne, der forlader tagfladen, og nedskridning af vækstlag om jorden på et grønt tag. Det er ikke samme fænomen som skridning i en tagpapdækning.

Se også

  • glidning. Nomenklaturens modstykke, hvor hele dækningen og ikke lagene rykker sig.
  • overlæg. Det sted, hvor to baner mødes, og hvor skridningen først bliver synlig.
  • sømning. Krydssømning i kip og i overlæg er den metode, kilderne anviser mod skridning.
  • mekanisk fastgørelse. Skruer og skiver, som træder i stedet for søm på udsatte bygninger.
  • vindsug. Det modsatrettede hensyn, der kan gøre sømning uegnet.
  • kip. Tagets øverste linje, hvor fastgørelsen mod skridning normalt sidder.
  • nedskridning af vækstlag. Samme ord om jord på grønne tage, men et andet problem.

Kilder