Tagordbogen

Tagordbogen Tagdækningen Tagpap og membraner Vedligehold

imprægnering

Også kaldet asfaltimprægnering, hydrofobering

Imprægnering er en behandling, hvor et flydende stof trænger ind i et porøst materiale og bliver siddende der. På tagpap sker det på fabrikken, hvor armeringen mættes med varm bitumen. På tagsten, facader og murværk sker det bagefter, hvor overfladen gøres vandafvisende. De to betydninger har intet med hinanden at gøre ud over ordet, og de blandes ofte sammen, når nogen sælger en behandling af tagfladen.

Imprægneringen inde i tagpappen

I tagpapbranchen er imprægnering et fabriksbegreb. Icopal-håndbogen definerer det som behandling af armeringsmaterialet med varm, tyndtflydende bitumen, «således at fibrene omhylles, og hulrum mellem fibrene udfyldes». Imprægnering med varm bitumen kaldes i samme håndbog asfaltimprægnering. Armeringen er den baneformede kerne i pappen, også kaldet stammen, og den kan være filt, væv eller folie af glasfibre, polyesterfibre, plastfolie eller metalfolie.

Rækkefølgen er værd at holde styr på. Først imprægneres armeringen, så der ikke er luft tilbage mellem fibrene, derefter påføres dækbitumen og en overflade af sand, skifergranulat eller andet mineralsk materiale. Slots- og Kulturstyrelsens hæfte om tagpap beskriver det samme trin, og fortæller også, at de tidligste tagpapper var tjæreimprægnerede papark, og at man i 1890'erne begyndte at fremstille tagpap med asfaltimprægnering. På gamle paptage kan imprægneringen være nedbrudt, så pappets uld- og bomuldsfibre ifølge hæftet står frem med en lådden, sølvgrå overflade. Det er et brugbart tegn i en tilstandsvurdering, fordi det siger noget om, hvor langt selve stammen er kommet, ikke bare overfladen.

Hydrofobering af tagsten og murværk

Den anden betydning hedder også hydrofobering, og det er det ord, der bruges, når man vil skelne. Ifølge Mur og Tag, der er murerfagets tekniske portal, virker midlerne enten ved at lukke porerne eller ved at nedsætte transporten gennem dem, og de vigtigste typer er silikone, siloxan og monosilan. Bolius' fagekspert Christina Schjervig beskriver den samme opdeling og skriver, at den type, der trænger ned og gør porerne vandafvisende uden at lukke dem, er at foretrække, fordi fugt og damp stadig kan slippe ud. Et typisk produkt som Sikagard-703 W er vandbaseret silan og siloxan, angives til beton, mørtel, mursten, tegl og fibercement, og skal ifølge databladet påføres mellem 5 og 35 grader og beskyttes mod regn i nogle timer bagefter.

Underlaget afgør, om det virker. Teglsten og cementmørtel er rige på silikat og tager godt imod behandlingen, mens kalkmørtel og kalksandsten ikke får den samme effekt. På gamle massive mure kan behandlingen ifølge Bolius gøre skaden større, fordi vandet fortsat suges ind gennem fugerne, mens udtørringen bliver væsentligt langsommere end før. Mur og Tag fraråder desuden imprægnering, hvor der er revner over 0,2 mm, eller hvor problemet i virkeligheden er en manglende fugtspærre.

Uenigheden om hvad en tagimprægnering gør

Her står salgsteksten og fagfolkene langt fra hinanden. Tagrensefirmaer sælger imprægnering som noget, der forlænger tagets levetid, og et firma som Nanostone tilbyder op til 15 års garanti mod dybtliggende alger, men kun så længe kunden har en årlig serviceaftale. En garanti med et abonnement bundet til sig er ikke det samme som en forventet levetid. Bolius' fagekspert Tine R. Sode skriver om tagrensning, at der ingen dokumentation er for, at taget holder længere, og at det er kosmetik. Bolius skriver samtidig om imprægnering af murværk, at holdbarheden er begrænset, at mange leverandører ikke oplyser en levetid, og at genbehandling er nødvendig efter 5 til 10 år.

Det skal du være opmærksom på

  • Spørg altid, hvilken imprægnering der tales om. Sælgeren mener overfladen, mens tagpapleverandøren mener stammen inde i banen. Det er ikke det samme arbejde og ikke den samme pris.
  • En behandling, der lukker porerne helt, kan holde på fugten indefra. Vælges der imprægnering, er det diffusionsåbenheden, der skal stå i databladet, ikke antallet af år i annoncen.
  • Imprægnering kan ifølge Bolius hverken erstatte konstruktiv fugtbeskyttelse eller rette op på mangelfuld udførelse. Er der en byggeteknisk årsag til fugten, flytter behandlingen kun problemet.

Se også

  • armering. Det lag i tagpappen, som imprægneringen mætter.
  • bitumen. Selve stoffet, der imprægneres med fra fabrikken.
  • tagpap. Produktet, hvor imprægneringen sidder inde i banen.
  • tagrens. Ydelsen, som overfladeimprægneringen typisk sælges sammen med.
  • algebehandling. Den anden halvdel af samme tilbud, og med samme dokumentationsproblem.
  • trykimprægneret tømmer. Tredje betydning af ordet, hvor træet mættes under tryk.
  • diffusionsåben. Egenskaben, der afgør, om en overfladebehandling er forsvarlig.

Kilder