Tagordbogen

Tagordbogen Konstruktion og form Statik og laster

trykimprægneret tømmer

Også kaldet trykimprægneret, trykimprægnering, NTR klasse A, NTR klasse AB

Trykimprægneret tømmer er nåletræ, oftest fyr, som i et lukket anlæg under tryk er gennemtrængt af et godkendt træbeskyttelsesmiddel, så det bedre modstår råd og trænedbrydende svampe. Kvaliteten aflæses på NTR-mærket, hvor klasse A er til træ i jordkontakt og til konstruktioner med sikkerhedsrisiko, mens klasse AB er til træ over jorden. På et tag er imprægneret træ langt fra altid det rigtige valg, og flere steder er det direkte forkert.

NTR-klasserne og hvad de dækker

NTR er en nordisk kvalitetsmærkning. Dansk Træbeskyttelse, der er den danske brancheforening bag ordningen, kalder på sin egen hjemmeside NTR både Nordisk Træbeskyttelsesråd og Nordisk Imprægneringsråd, så navnet er ikke fast. Rådet fastlægger kvalitetsniveauerne, effektivitetsgodkender midlerne og kontrollerer kvaliteten gennem nationale kontrolordninger, i Danmark Dansk Imprægneringskontrol.

Der er fem klasser. Klasse A er til træ i jordkontakt og i ferskvand, klasse AB til træ uden jordkontakt, klasse GRAN til gran uden jordkontakt, som skal males, klasse B til vinduer, døre og snedkerpartier, som skal males, og klasse M til træ i havvand. Klasse A skal ifølge NTR's mærkningsregler stykmærkes, typisk med et plastmærke på endetræet med virksomhedsnavn, klasse og årstal, mens klasse AB normalt kun har et pakkemærke. Dansk Træbeskyttelse advarer om, at der også sælges træ med manglende mærkning eller med efterligninger af mærket, for eksempel «Klasse A» eller «Svarende til NTR klasse A». Pakkemærket skal desuden oplyse imprægneringsmidlets navn, indtrængningsklasse efter EN 351-1 og optagelsen i kg pr. m³.

På taget er det sjældent nødvendigt

Her siger imprægneringsbranchen selv fra. Dansk Træbeskyttelse skriver, at tagspær, stolper og remme i træfacader samt underbeklædning på tagudhæng sidder så tørt og beskyttet, at imprægnering er unødvendig, og at det alene er de trædele, der udsættes for jævnlig opfugtning, som bør imprægneres. Samme svar nævner dog sternbrædder og udhæng, som er vanskelige at udskifte, blandt de dele, der bør imprægneres, så foreningen er ikke helt konsekvent om udhænget. Byggemarkederne sælger til gengæld trykimprægneret spærtræ, og STARK oplyser i sit datablad for 50 gange 150 mm fyr spærtræ i C24, at varen er grøn trykimprægneret klasse A efter NTR, krom- og arsenfri og godkendt til bærende konstruktioner. Databladet tilføjer, at træet ikke er tørret, og anbefaler affugtning inden montering.

Under metal er imprægneret træ decideret forbudt. BYG-ERFAs erfaringsblad om zinkbeklædte kviste slår fast, at der ikke må anvendes imprægnerede brædder som underlag for zink, og VMZINC skriver tilsvarende, at zink kan lægges direkte på ru brædder af uhøvlet fyr og gran uden trykimprægnering, mens alle andre underlag kræver et struktureret skillelag.

Kemien, beslagene og affaldet

Midlerne i dansk produktion er i dag krom- og arsenfri, men ældre træ er det ikke. Bolius skriver, at arsen har været forbudt siden 1993, og at krom har været forbudt i dansk produktion siden 1996, men kan optræde i importeret træ. Miljøstyrelsen regner i affaldssammenhæng med, at træ imprægneret før 1997 antages at indeholde arsen. De to årstal er ikke det samme, og for en husejer med et gammelt udhæng er forskellen afgørende, når træet skal af sted.

Som affald er imprægneret træ særbehandlet. Miljøstyrelsen betragter træ behandlet med kreosot eller arsen som farligt affald, når det er blevet til affald, og skriver, at det i Danmark ikke er tilladt at afbrænde træaffald imprægneret med metaller. Imprægneret træ skal som udgangspunkt deponeres, men kommunen kan vurdere, om det er egnet til materialenyttiggørelse eller forbrænding. Til fastgørelsen anbefaler Dansk Træbeskyttelse mindst varmforzinkede søm, skruer og beslag, og rustfrie, hvis træet er meget fugtudsat.

Det skal du være opmærksom på

  • Imprægnering er ikke en levetid. Dansk Træbeskyttelse oplyser, at imprægnering forlænger holdbarheden af fyr og gran fem til seks gange den naturlige, og sætter desuden tal på, hvor længe trykimprægneret fyr typisk holder i jord. Tallene kommer fra branchen selv og gælder træ i jordkontakt. I en tør, ventileret tagkonstruktion er det fugtsikringen og ikke imprægneringen, der afgør, hvor længe tømmeret holder.
  • Klasse A og AB kan ikke bruges i flæng. Klassen følger af, hvor træet sidder, ikke af hvor kraftigt det er. Et stykke klasse AB i jordkontakt er en fejl, og et klasse A-mærke uden NTR-logo er ikke en NTR-godkendelse.
  • Den vejledning, branchen henviser til, findes ikke længere. Dansk Træbeskyttelse henviser i sin FAQ til At-vejledning C.1.1 om trykimprægneret træ fra juli 2000, men Arbejdstilsynet ophævede den 1. juni 2025 sammen med en række andre vejledninger. Ophævelsen ændrer ikke kravene i arbejdsmiljølovgivningen, men vejledningen er ikke længere juridisk gældende.

Se også

  • spærtræ. Det tømmer, byggemarkederne også sælger i en trykimprægneret udgave.
  • konstruktionstræ c24. Styrkeklassen, der siger noget helt andet end NTR-klassen.
  • fodrem. Et af de få steder i taget, hvor fugten kan gøre imprægnering relevant.
  • sternbræt. Den udsatte del, som Dansk Træbeskyttelse nævner blandt undtagelserne.
  • kerneved. Træets egen beskyttelse, som imprægneringen skal erstatte i splintveddet.
  • svampeangreb. Det, imprægneringen skal forhindre.

Kilder