Tagordbogen

Tagordbogen Konstruktion og form Statik og laster Regler og myndigheder

konsekvensklasse

Også kaldet CC1, CC2, CC3

En konsekvensklasse siger, hvor galt det går, hvis konstruktionen svigter. Den handler om risikoen for menneskeliv, om økonomiske, sociale og miljømæssige følger, og ikke om hvor dyrt eller hvor stort byggeriet er. Klasserne hedder CC1, CC2 og CC3, og et almindeligt hus med tag ligger i CC2. Konsekvensklassen er det første af tre forhold, der afgør, hvor meget statisk dokumentation en byggesag kræver.

Tre klasser og et dansk fjerde trin

Klasserne er defineret i tabel B1 DK NA i DS/EN 1990 DK NA. CC1 er lav konsekvensklasse med små eller ubetydelige følger, og som eksempler nævnes bygninger i 1 og 2 etager med moderate spændvidder, hvor der kun lejlighedsvis kommer personer, samt sekundære konstruktionsdele som skillevægge og overliggere. CC3 er høj konsekvensklasse og rummer blandt andet bygninger i flere etager, hvor gulvet i øverste etage ligger mere end 12 m over terræn, tribuner og bygninger med store spændvidder, hvor mange mennesker samles. CC2 er defineret som restgruppen, altså bygninger eller konstruktioner, der hverken hører til CC3 eller CC1. Derfor er det almindelige parcelhus CC2, ikke fordi nogen har vurderet det enkelte hus, men fordi det ikke er noget af det andet.

Oven på de tre klasser bruger bygningsreglementet betegnelsen CC3+ om konstruktioner i høj konsekvensklasse, hvor følgerne af et svigt er særligt alvorlige. Det er en dansk tilføjelse. Tabellen i DS/EN 1990 DK NA opererer kun med CC1 til CC3, og CC3+ er i praksis afgrænset gennem de skærpede kontrolkrav i afsnit B4 DK NA punkt 4 og 5 samt gennem DS/INF 1990.

Hvad klassen gør ved regnestykket

Konsekvensklassen er ikke kun papir. Den slår igennem i partialkoefficienterne gennem faktoren KFI. I DS/EN 1990 DK NA:2021 er KFI sat til 1,1 i CC3, 1,0 i CC2 og 0,9 i CC1 for brud i konstruktioner, dog 1,0 i CC1 for geotekniske konstruktioner. Det samme spær regnes altså med et lavere lastniveau i CC1 end i CC2. Klassen bestemmer også, hvor sikker konstruktionen skal være. Minimumskravet til sikkerhedsindekset beta er 3,8 i CC1, 4,3 i CC2 og 4,7 i CC3 for en referenceperiode på et år.

Vejen fra konsekvensklasse til konstruktionsklasse

Efter BR18 § 485 indplaceres bærende konstruktioner i en konstruktionsklasse ud fra konsekvensklassen, konstruktionens kompleksitet og branchens erfaring med konstruktionstypen. § 489 gør, at et enfamiliehus, dobbelthus, rækkehus eller sommerhus uden vandret lejlighedsskel og med højst 2 etager over terræn ryger i konstruktionsklasse 1, selv om det er CC2. Ombygninger og forandringer af netop de hustyper er helt undtaget fra indplacering, så længe de ikke ændrer anvendelsen væsentligt eller udvider etagearealet. En ny tagbelægning på et parcelhus har derfor ingen klasse og ingen certificeret statiker. Kravene til bæreevne i kapitel 15 gælder alligevel.

Et tag kan godt have sin egen klasse. DS/EN 1990 DK NA nævner udtrykkeligt tage, selvstændige dæk, trapper og altaner som eksempler på dele, der ofte ikke indgår i hovedkonstruktionen, og skriver, at sådanne dele ofte kan henføres til en lavere konsekvensklasse end hovedkonstruktionen. BR18 § 485, stk. 2 tillader den opdeling i konstruktionsafsnit, men kun hvis det kan dokumenteres sikkerhedsmæssigt forsvarligt, og et konstruktionsafsnit må efter § 486 kun have én konsekvensklasse og én konstruktionsklasse.

Det skal du være opmærksom på

  • Social- og Boligstyrelsens egen vejledning om indplacering i konstruktionsklasser henviser til § 489, stk. 2 om garager og carporte på højst 50 m² og til § 489, stk. 5 om byggeri, der ikke kan indplaceres. I den gældende ordlyd står de regler i stk. 3, nr. 2 og stk. 6, og lovteksten rummer desuden undtagelser for statisk uafhængige konstruktioner på højst 150 m², som vejledningens tabel ikke viser. Læs reglementet, ikke kun vejledningen.
  • Spærleverandører oplyser typisk, at leverancen regnes i CC2 og dokumenteres på niveau med konstruktionsklasse 1, og at beregningen kun dækker lodret bæreevne og afstivningsinstruktion. Vindkryds, forankring og bygningens samlede stabilitet ligger hos bygværksprojekterende. På en parcelhussag er der ofte ingen, der er udpeget til den rolle.
  • Ordforrådet er ikke ens. DS/EN 1990 DK NA kalder CC2 middel konsekvensklasse, mens dele af branchen skriver normal konsekvensklasse. Før Eurocodes talte man om sikkerhedsklasser. At der står normal konsekvensklasse på et tilbud, betyder ikke, at nogen har vurderet konsekvenserne af et svigt.

Se også

  • konstruktionsklasse. Den klasse, konsekvensklassen fører over i, og som styrer dokumentationen.
  • certificeret statiker. Kræves i konstruktionsklasse 2 til 4 efter BR18 § 16.
  • statisk dokumentation. Det materiale, klassernes omfang af kontrol gælder.
  • gitterspær. Nævnes i vejledningen som eksempel på en traditionel konstruktionstype.
  • vindkryds. Den afstivning, spærleverandørens beregning normalt ikke dækker.
  • snelast. En af de laster, der ganges med KFI, når klassen er fastlagt.

Kilder