Tagordbogen

Tagordbogen Konstruktion og form Statik og laster

fugtindhold i tømmer

Også kaldet skibningstørt træ, træfugt, træfugtighed

Fugtindhold i tømmer er den mængde vand, træet indeholder, opgjort i procent af træets vægt i helt tør tilstand. Træ er hygroskopisk og indstiller sig efter luftens temperatur og fugtighed, så tallet ændrer sig hele året. Fugtindholdet afgør, hvor meget træet svinder eller udvider sig, hvor stærkt det er, og hvornår svampe og skimmel kan gå i gang. Derfor er det et af de få tal, en tømrer måler på et tag, i stedet for at skønne.

Sådan måles det, og hvad procenten dækker over

Træ.dk definerer træfugtighed som forholdet mellem vægten af det vand, der kan tørres ud af et stykke træ, og træets vægt i helt tør tilstand. Den sikre metode er veje-tørre-metoden, hvor prøven vejes, tørres ved 103 °C plus minus 2 °C til konstant vægt og vejes igen. På en byggeplads bruges i stedet en elektrisk modstandsmåler med indstiksben, som ifølge Træ.dk kan anvendes mellem 6 og 28 procent, normalt med en nøjagtighed på plus minus 2 fugtprocent, eller en kapacitetsmåler, der er mindre præcis og mest egner sig til at finde lokale fugtvariationer. De europæiske metodestandarder er DS/EN 13183, hvor del 1 er ovntørringsmetoden, del 2 modstandsmetoden og del 3 kapacitetsmetoden. Træ.dk henviser stadig til ISO 3130 fra 1975.

Under fibermætningspunktet, som normalt regnes til 28 procent, svinder og udvider træet sig. Efter tal gengivet på Træ.dk ændrer fyr, gran og eg sig 2,5 til 3,0 mm pr. meter langs årringene for hver procent, fugtindholdet ændrer sig, mens ændringen i længderetningen kun er 0,1 mm pr. meter. Styrken følger med og ændrer sig i grove træk 3 procent pr. fugtprocent.

Skibningstørt er ikke ét bestemt tal

Nordisk konstruktionstræ sælges typisk skibningstørt. Rold Skov Savværk oplyser 18 til 20 procent for sit C24-spærtræ, Træinformations byggeblad om lægtning af tage skriver, at taglægter normalt leveres i gran med et fugtindhold på 18 plus minus 5 procent, og fugtmaalere.dk angiver 18 plus minus 2 procent for spær og 12 plus minus 3 procent for limtræ. Kilderne dækker altså fra 13 til 23 procent for det, der kaldes den samme leveringstilstand.

Tallet 18 procent plus minus 2 procentpoint optræder desuden i en helt anden betydning. På STARKs datablad for trykimprægneret C24-spærtræ er det det fugtniveau, måltolerancen på plus minus 1 mm gælder ved, mens der under overskriften Fugt står, at træet ikke er tørret, og at affugtning inden montering anbefales. Dbkvalitet.dk knytter derimod de 18 procent plus minus 2 procent til DS/EN 1995-1-1, men Eurocode 5 opererer med anvendelsesklasser og ikke med en leveringsprocent.

Grænserne i en tagkonstruktion

Ventilerede tagkonstruktioner beskyttet mod nedbør hører til anvendelsesklasse 2. For konstruktionstræ svarer det ifølge Træ.dks tabel til et fugtindhold, der i kortere perioder overstiger 18 procent, men kun kortvarigt når 20 procent. Phønix Tag Materialers fugtanvisning sætter faregrænse 1 for trænedbrydende svamp ved over 20 vægtprocent og faregrænse 2 ved 15 procent, hvor et tidligere angreb kan starte igen, og noterer, at der er risiko for skimmelvækst over 16 procent træfugt, svarende til 75 procent relativ fugtighed på overfladen, når fugten står på i uger og temperaturen samtidig er over cirka 5 °C. Samme anvisning skriver, at træfugten i udeluftventilerede tage kommer over 16 procent i vinterhalvåret, fordi udeluften typisk er 80 til 90 procent relativ fugtighed.

Bygningsreglementet sætter ingen procent. BR18 § 336 kræver, at bygningskonstruktioner og materialer ikke ved indflytning har et fugtindhold, der medfører risiko for vækst af skimmelsvamp, og vejledningen om fugt og vådrum henviser til SBi-anvisning 278. Tallene kommer altså fra anvisninger og leverandører, ikke fra reglen.

Det skal du være opmærksom på

  • 18 procent betyder tre forskellige ting. Det bruges om leveringstilstanden, om det fugtniveau en måltolerance er defineret ved, og om grænsen for hvornår en konstruktion må lukkes. Spørg hvilken af delene der menes, når en leverandør eller en håndværker nævner tallet.
  • Trykimprægneret træ er ikke tørt træ. STARKs eget datablad for trykimprægneret spærtræ oplyser, at varen ikke er tørret, at pakkerne bevidst ikke er plastdækket, og at træet skal ligge opklodset under halvtag. Bygger man med det uden affugtning, svinder det i konstruktionen bagefter.
  • Måleren er ikke facit. En modstandsmåler har efter Træ.dk normalt en nøjagtighed på plus minus 2 fugtprocent, og BYG-ERFA fremhæver i erfaringsbladet om fugtmåling i træ og tagkonstruktioner, at salte forstyrrer de fleste måleinstrumenter, og at flere målinger hen over året kan være nødvendige.
  • Høj træfugt om vinteren er ikke i sig selv en skade. Bolius' bygningsingeniør Morten Mathiasen skriver, at 15 til 18 procent træfugt, måske lidt højere, kan accepteres i et tagrum om vinteren. Det afgørende er, om tagrummet er ventileret, og om fugtig luft nedefra kan trænge op.

Se også

Kilder