Tagordbogen

Tagordbogen Undertag og fugt Fugt og ventilation

byggefugt

Også kaldet opstartsfugt, indbygget fugt, restbyggefugt

Byggefugt er den fugt, der havner i konstruktionen, mens huset bygges. Den kommer to veje. Enten regner eller sner det ned i et tag, der endnu ikke er lukket, eller også bliver der indbygget materialer, som stadig er våde, typisk beton, der ikke er tørret ud, eller træ og isolering, som er blevet opfugtet på pladsen. I et tag er byggefugt særlig ubehagelig, fordi den kan blive lukket inde mellem to tætte lag og derefter ikke kan komme ud igen.

De to kilder til byggefugt

Phønix Tag Materialers anvisning om fugt lister byggefugt som ét af otte forhold, der kan give fugt i en tagkonstruktion. Anvisningen definerer det som regn eller sne, som ledes ned i konstruktionen under udførelsen, og tilføjer, at byggefugt også kan skyldes, at der indbygges fugtige materialer, for eksempel utilstrækkeligt udtørret beton eller opfugtede trædele eller isolering. Begge dele kan ifølge anvisningen undgås ved omhu med afdækning og ved at sikre tilstrækkeligt lavt fugtindhold i materialerne. Det er værd at bemærke, at byggefugt i den forstand er noget helt andet end fugt indefra ved diffusion og konvektion, som en dampspærre skal håndtere. En tæt dampspærre løser ikke et byggefugtproblem, den kan tværtimod forværre det.

Taget er stedet, hvor fugten bliver spærret inde

I et varmt tag ligger isoleringen mellem en dampspærre nedad og en tagpapdækning opad. Bliver isoleringen våd under arbejdet, sidder vandet fanget mellem to fugttætte lag. Samme anvisning skriver, at udtørring tager flere år selv uden dampspærre, og at der er risiko for dryp fra sommerkondens. Erfaringen fra skader har vist, at fugtindholdet i isoleringen skal holdes under 0,5 volumenprocent, svarende til 1 kg vand pr. kvadratmeter i et 200 mm isoleringslag. Anvisningen sætter samme grænse op som dokumentationskrav for varme tage. Ud over dryppet betyder indbygget fugt også en væsentlig reduktion af isoleringsevnen.

Om varmen på tagfladen skriver anvisningen, at når solen bager på et fugtigt område, kan der let drives op til 1 deciliter vand ud af hver kvadratmeter tagunderlag, og at det giver risiko for kondens på oversiden af dampspærren. Det er den mekanisme, der ligger bag sommerkondens. Anvisningen understreger desuden, at en fugtadaptiv dampspærre ikke kan fjerne større mængder byggefugt fra tagkonstruktionen, og at der praktisk taget ikke sker nogen udtørring af fugt i ny isolering, selv om der monteres trykudligningshætter.

Hvad reglen kræver, og hvad den ikke kræver

BR18 § 336 siger, at bygningskonstruktioner og materialer ikke må have et fugtindhold, der ved indflytning medfører risiko for vækst af skimmelsvamp. Bygningsreglementets vejledning om fugt og vådrum tilføjer, at konstruktionerne ikke må opfugtes i byggefasen, og at der ikke må indbygges materialer med synlig skimmelvækst. Vejledningen henviser til SBi-anvisning 278. Reglen sætter altså et krav til tilstanden ved indflytning, ikke en tørretid. Social- og Boligstyrelsens ældre vejledning om håndtering af fugt i byggeriet fra 2010 skriver, at tørretiden for byggefugt kan være lang, op til flere år, at der eksplicit skal afsættes tid til udtørring i tidsplanen, og at det i nogle tilfælde kan accepteres, at byggefugt tørrer ud efter ibrugtagningen, men kun hvis restfugten kan tørre ud uden at skade konstruktionen eller andre bygningsdele.

Det skal du være opmærksom på

  • Kilderne trækker to forskellige grænser for træ. Phønix Tag Materialers anvisning sætter faregrænse 1 for trænedbrydende svamp ved over 20 vægtprocent og faregrænse 2 ved 15 procent, mens risikoen for skimmelsvamp begynder ved en træfugt på 16 procent svarende til 75 procent relativ luftfugtighed. Et stykke tømmer på 18 procent er altså under grænsen for råd og over grænsen for skimmel på samme tid. Når en håndværker siger, at træet er tørt nok, er det værd at spørge, hvilken af de to grænser han mener.
  • Hætter tørrer ikke et vådt tag ud. Trykudligningshætter og ventilationshætter markedsføres som ventilation af tagkonstruktionen, men anvisningen skriver direkte, at der praktisk taget ikke sker udtørring, når først fugten er bygget ind. Vandet skal holdes ude, ikke luftes ud bagefter.
  • Opstartsfugt er ikke fagsprogets ord. Byggefugt er den betegnelse, der bruges i bygningsreglementets vejledning, i PTM-anvisningen og i Social- og Boligstyrelsens fugtvejledning. Anvisningerne bruger også indbygget fugt og restbyggefugt om det samme. Opstartsfugt fandt vi ikke i nogen af de primære kilder.

Se også

  • udtørring. Den proces, byggefugten skal igennem, før konstruktionen må lukkes.
  • sommerkondens. Det dryp fra loftet, indbygget fugt i taget typisk viser sig som.
  • dampbuler. Buler i tagpappen, når indelukket fugt varmes op af solen.
  • varmt tag. Den tagtype, hvor byggefugt har sværest ved at slippe ud igen.
  • kritisk fugtindhold i træ. Grænsen for, hvor vådt træ må være ved oplægning.
  • natlukning. Den midlertidige lukning af tagkanten, der skal holde regnen ude ved arbejdets ophør.
  • byggepladsmembran. Tagpapdampspærren, der i byggeperioden også fungerer som midlertidig vandtætning.

Kilder