Tagordbogen

Tagordbogen Undertag og fugt Fugt og ventilation

fugtbufferende materiale

Også kaldet fugtakkumulerende materiale, hygroskopisk materiale

Et fugtbufferende materiale kan optage vanddamp fra luften, når luften er fugtig, og afgive den igen, når luften bliver tør. I en tagkonstruktion er det først og fremmest træet, altså spær, lægter, brædder og træbaserede plader, der har den egenskab. Bufferen dæmper udsvingene i tagrummets luftfugtighed, men den fjerner ikke fugten. Skal fugten væk, skal den ventileres ud eller diffundere ud gennem konstruktionen.

Hvad der egentlig sker i materialet

Træ og andre organiske byggematerialer er hygroskopiske. De stiller sig i ligevægt med den relative luftfugtighed omkring sig og optager eller afgiver fugt, indtil ligevægten er nået. Sammenhængen mellem materialets fugtindhold og omgivelsernes relative fugtighed beskrives af materialets sorptionskurve, og fordi temperaturændringer flytter den relative fugtighed, flytter ligevægten sig hele tiden. Det står formuleret sådan i PTM-anvisningen om fugt, som Phønix Tag Materialer udgiver.

Træ.dk beskriver det samme fra materialesiden. Fugten sætter sig først i cellevæggene, og først over fibermætningspunktet, som normalt regnes til omkring 28 procent, står der frit vand i cellehulrummene. Ligevægtsfugtigheden svinger over året, og buffervirkningen er netop den langsomme udjævning af de svingninger.

Hvor bufferen sidder i taget

I et tag med fast undertag af brædder eller plader under tagpap er underlaget selv bufferen. PTM skriver, at træmaterialer har en god evne til at akkumulere fugt, og at træet derved, som følge af ventilationen, kan udjævne svingninger i fugtforholdene i et taghulrum. Bemærk formuleringen. Buffervirkningen forudsætter ventilationen, den erstatter den ikke. Bufferen tager toppen af en fugtbelastning og giver ventilationen tid til at fjerne fugten bagefter.

Den samme tankegang bruges om isolering af papir, træfiber, hør og hamp, der kan optage fugt, som mineraluld og plastdampspærrer ikke kan. Producenten Thermocell skriver, at træfiberisolering både kan transportere fugt og virke som fugtbuffer, men stiller samtidig krav om høj lufttæthed og om, at diffusionsmodstanden på den varme side skal være mindst fem gange så høj som på den kolde. Det er producentens egen tommelfingerregel, ikke et myndighedskrav.

Hvem bruger ordet, og hvor kilderne er uenige

Ordet fugtbuffer bruges mest af producenter og rådgivere inden for biobaserede materialer. Anvisningerne skriver hellere hygroskopisk eller akkumulere fugt, og de bruger det om en egenskab, ikke om en løsning.

Uenigheden handler om, hvorvidt buffervirkningen kan erstatte en dampspærre. Slots- og Kulturstyrelsen skriver i de faglige retningslinjer om efterisolering, at etablering af en dampspærre er unødvendig, hvis man isolerer med diffusionsåbne materialer som papir, hør, hamp og træ. BYG-ERFA opstiller i erfaringsbladet om efterisolering af loftskonstruktioner uden dampspærre i ventilerede tagrum tre betingelser, der alle skal være opfyldt, og materialevalget er ikke en af dem. Betingelserne er, at loftskonstruktionen kan bedømmes som lufttæt, at tagrummet er ventileret efter gældende retningslinjer, og at arbejdet hverken forringer lufttætheden eller ventilationen. Professor Eva B. Møller, DTU, siger til Bygtek, at det sikreste altid er en tæt dampspærre i loftskonstruktionen. Bolius skriver forbeholdent, at man i visse tilfælde kan undvære dampspærren ved papir- og træfiberisolering. Bevaringsmyndigheden er altså mest kategorisk, byggeteknikerne mest forbeholdne.

Det skal du være opmærksom på

  • En buffer er en forsinkelse, ikke et dræn. PTM beskriver sommerkondens som netop det, at solen om foråret presser fugt, der er ophobet i tagets øverste dele, ned i konstruktionen, hvor den kondenserer oven på dampspærren. Fugten, bufferen tog om vinteren, kommer igen.
  • Buffervirkningen har en grænse. PTM regner 20 procent fugtindhold som kritisk i et tagpapunderlag af træ, og Træ.dk sætter risikoen for svampenedbrydning ved 18 til 20 procent. Over det er materialet ikke længere en buffer, det er et fugtdepot.
  • Buffer hjælper ikke mod konvektion. Fugt, der føres ud i konstruktionen med varm rumluft gennem utætheder, kommer i mængder, som ingen hygroskopisk kapacitet kan optage. Lufttætheden skal være i orden uanset materialevalg.

Se også

Kilder