Tagordbogen

Tagordbogen Undertag og fugt Fugt og ventilation

fugttransport

Også kaldet fugtvandring

Fugttransport er samlebetegnelsen for de måder, fugt bevæger sig på gennem en bygningsdel. I et tag drejer det sig især om vanddamp, der siver gennem materialerne som følge af forskel i vanddamptryk, om fugtig indeluft, der strømmer op gennem utætheder i loftet, og om vand, der suges gennem porøse materialer i kontakt med hinanden. De tre mekanismer hedder diffusion, konvektion og kapillarsugning, og de er langtfra lige store.

De tre måder fugten flytter sig på

Diffusion er vanddamp, der vandrer gennem selve materialet, fordi der er højere vanddamptryk på den ene side end på den anden. Om vinteren betyder det, at fugten fra boligen presses udad mod det kolde tagrum. Konvektion er noget helt andet. Her strømmer luften med sit fugtindhold gennem huller og revner, for eksempel ved en gennemføring, en dårlig samling i dampspærren eller en revne i et pudset loft. Drivkraften er trykforskel fra vind eller termisk opdrift, altså at den varme luft indendørs vil opad.

Kapillarsugning er den tredje vej. To porøse materialer i fysisk kontakt kan flytte vand mellem sig, og det er blandt andet derfor, at et spærfag eller en lægte, der ligger op mod et gennemvådt materiale, selv bliver vådt. Statens Byggeforskningsinstitut beskriver desuden, at fugt kan vandre mellem materialer gennem den fælles luft, de står i, så et tørt stykke træ suger fugt til sig fra en fugtig beton i samme lukkede rum. Det kaldes i praksis også fugtvandring.

Konvektionen er den, der ødelægger tagkonstruktioner

Fagligt er de tre mekanismer sidestillede. Byggeteknisk er de det ikke. Videncenter for Energibesparelser i Bygninger skriver i Dampspærreguiden, at blot et lille hul, en revne eller en utæt samling i dampspærren kan give en fugttilførsel til konstruktionen, der er mellem 100 og 1.000 gange kraftigere end diffusionen gennem en hel flade med intakt dampspærre. BYG-ERFA når frem til det samme og understreger, at lufttætheden er mindst lige så vigtig som materialets diffusionsmodstand. Et diffusionsåbent undertag lukker damp ud gennem fladen, men gør ingenting ved den luft, der blæser op gennem et hul ved en aftrækskanal.

Hvad reglen siger, og hvor kilderne trækker grænsen forskelligt

Bygningsreglementet bruger ordet direkte. Efter § 335 skal bygninger sikres mod skadelig akkumulering af fugt som følge af fugttransport fra indeluften, og kuldebroer i klimaskærmen må ikke give kondens eller skimmelvækst. Reglen handler altså om fugten indefra, ikke om regn, som er dækket af § 338.

Kilderne afgrænser selve ordet forskelligt. BYG-ERFA definerer i sin ordbog fugttransport som transport af fugt i form af vanddamp og nævner kun diffusion og konvektion. Statens Byggeforskningsinstitut bruger overskriften fugttransport om transport mellem materialer ved kapillarvirkning og ved diffusion i luften, og nævner ikke konvektion i det afsnit. Ingen af delene er forkerte, de beskriver bare hver sin situation. Bruger en rådgiver ordet snævert om damp, og en anden bredt om alt vand i bevægelse, taler de forbi hinanden.

Det skal du være opmærksom på

  • Fugttransporten går ikke altid udad. BYG-ERFA beskriver sommerkondens som fugt i tagkonstruktioner med tagmembran, der efter solpåvirkning af tagfladen vandrer nedad gennem konstruktionen og kondenserer på oversiden af dampspærre, dæk eller loft, hvorfra den kan dryppe igennem. En konstruktion, der er beregnet på vinterens retning alene, kan derfor blive våd om sommeren.
  • Tætning af dampspærren betyder mere for tagets fugtbalance end valget mellem to undertagsprodukter. Utætheden ved rørgennemføringer, spots og loftlemme er den, der giver fugtskaden.
  • Diffusionsberegninger forudsætter en normal drift. Ved byggefugt, tørring efter vandskade eller usædvanlig høj indendørs luftfugtighed holder forudsætningerne ikke.

Se også

  • diffusion. Den ene af mekanismerne, vanddamp gennem selve materialet.
  • konvektion. Luftstrømning gennem utætheder, den mekanisme der flytter mest fugt.
  • kapillarsugning. Vand der suges gennem porøse materialer i kontakt.
  • dampspærre. Laget der skal bremse både diffusion og konvektion indefra.
  • lufttæthed. Det, der afgør, hvor meget konvektionen kommer til at betyde.
  • sommerkondens. Fugttransport den modsatte vej, nedad om sommeren.

Kilder