Tagordbogen

Tagordbogen Undertag og fugt Fugt og ventilation

dugpunkt

Også kaldet dugpunktstemperatur

Dugpunktet er den temperatur, fugtig luft skal køles ned til, før vanddampen i den begynder at fortætte til flydende vand. Møder luften en overflade, der er koldere end dens eget dugpunkt, sætter der sig vand på overfladen. I et tag er det dugpunktet, der afgør, om undersiden af tagpladen, undertaget eller dampspærren bliver våd. Dugpunktet er en egenskab ved luften, ikke ved materialet.

Sådan findes tallet

Dugpunktet følger af lufttemperaturen og den relative luftfugtighed. Icopal Håndbog 9 regner et eksempel igennem. Luft på 20 °C med 40 procent relativ fugtighed har et damptryk svarende til 40 procent af mætningsdamptrykket ved 20 °C, altså 40 procent af 2338 Pa, hvilket er 935 Pa. Netop 935 Pa er mætningsdamptrykket ved 6,0 °C, og 6,0 °C er derfor luftens dugpunktstemperatur. PTM-anvisningen om fugt viser det samme i et vanddampdiagram, hvor indeluft på 20 °C og 50 procent RF indeholder omkring 9 gram vand pr. kubikmeter og har et dugpunkt på cirka 9 °C. Jo mere vanddamp luften indeholder, jo højere ligger dugpunktet. Håndbogen kalder det derfor «endnu en måde at udtrykke luftens fugtighed på».

Hvad dugpunktet betyder i et tag

Bygningsreglementet nævner ikke ordet, men § 335 stiller kravet i praksis. Bygninger skal sikres mod skadelig akkumulering af fugt som følge af fugttransport fra indeluften, og kuldebroer i klimaskærmen må ikke medføre problemer med kondensdannelse og skimmelvækst. PTM-anvisningen forklarer mekanismen for tage. Om vinteren er vanddampindholdet størst inde i bygningen, og vanddampen søger ud gennem tagkonstruktionen, hvor den kondenserer, hvis den rammer overflader koldere end indeluftens dugpunktstemperatur. Er tagdækningen tæt, ophobes fugten under den.

Fugten kommer ikke kun indefra. BYG-ERFA beskriver i erfaringsbladet om kondens på tagplader af metal, plast og malede træmaterialer, hvordan varmeudstråling til en kold nattehimmel køler tagfladen ned under udeluftens dugpunkt, så udeluften afsætter vand på selve taget. Bolius peger på den tredje vej, nemlig utætheder i loftet, der lader varm indeluft stige op i tagrummet, hvor tagstenenes temperatur ligger under dugpunktet for luften deroppe.

En temperatur, ikke et sted

I daglig tale på byggepladsen og på mange byggesider bruges dugpunktet som et sted i konstruktionen. Bygningskultur.dk skriver for eksempel, at dampspærren gør, at «dugpunktet i stedet flyttes til et kontrolleret, koldt område». Sådan bruges ordet ikke i fugtlitteraturen. Dampspærren flytter ikke en temperatur. Den sænker vanddampindholdet, og dermed dugpunktet, i den luft der er i konstruktionen, så de kolde lag ikke længere er koldere end den omgivende lufts dugpunkt. Icopal Håndbog 9 kalder den sammenligning dugpunktsmetoden og beskriver den som den simpleste vurdering, man kan foretage. Vil man vide mere end ja eller nej, regnes hele konstruktionen igennem lagvis, klassisk med Glasers metode.

Det skal du være opmærksom på

  • Dugpunktet er en for sen målestok, hvis det er skimmel, du vil undgå. PTM-anvisningen regner for en bolig i fugtbelastningsklasse 2 med en kritisk indvendig overfladetemperatur på 8,6 °C i december, når det gælder ren kondensrisiko ved 100 procent RF, men 13,0 °C når det gælder skimmelrisiko ved 75 procent RF. Overfladen kan altså være tør og alligevel for fugtig.
  • Kilderne inddeler indeklimaet forskelligt. Icopal Håndbog 9 bruger tre rumklimaklasser, hvor klasse 2 dækker boliger og har dugpunkt under 11 °C. PTM-anvisningen bruger fem fugtbelastningsklasser efter DS/EN ISO 13788. Klassenumrene ligner hinanden, men systemerne er ikke de samme, og tallene kan ikke byttes rundt.
  • Et dugpunkt målt i stuen siger ikke meget om tagrummet. Dugpunktet skal sammenholdes med temperaturen netop dér, hvor det fugtfølsomme lag sidder, og den temperatur afhænger af isoleringen på hver side af laget.

Se også

  • kondens. Det, der sker, når en overflade kommer under dugpunktet.
  • relativ luftfugtighed. Den anden af de to størrelser, dugpunktet regnes ud fra.
  • dampspærre. Laget, der skal holde indeluftens fugt væk fra de kolde dele af taget.
  • 1/3-reglen. Tommelfingerreglen for, hvor dybt dampspærren må ligge, før den selv bliver koldere end dugpunktet.
  • kuldebro. Det sted, hvor overfladen først kommer under dugpunktet.
  • kondens på tagplader. Den udgave af fænomenet, der giver dryp i carporte og haller.
  • sommerkondens. Kondens den anden vej, hvor solen driver fugt ned mod dampspærren.
  • fugtteknisk vurdering. Beregningen, der afløser den simple sammenligning med dugpunktet.

Kilder