Tagordbogen

Tagordbogen Undertag og fugt Isolering og energi

kuldebro

Også kaldet kuldebroer, linjetab

En kuldebro er et område i klimaskærmen med væsentligt større varmetab end de dele, der ligger omkring det. I et tag opstår den typisk, hvor isoleringen er brudt af noget bærende, hvor den er klemt sammen, eller hvor den slet ikke er ført med hele vejen ud. Kuldebroen koster varme, men den alvorlige følge er, at den indvendige overflade bliver kold nok til, at fugten i rumluften slår ud som kondens og giver skimmel. Den sikreste måde at undgå kuldebroer på er at føre isoleringslaget ubrudt hele vejen rundt om det opvarmede areal, og det er netop de bærende dele, der gør det svært.

Hvor de sidder i et tag

Videncenter for Energibesparelser i Bygninger peger på samlingen mellem ydervæg og loft, altså tagremmen, som en af de tre klassiske kuldebroer i et hus. Videncentret nævner desuden loft- og skunklemme som småkonstruktioner med stort varmetab, og opgiver for en uisoleret lem en årlig besparelse på 110 kWh pr. kvadratmeter ved efterisolering med 200 millimeter pladeisolering. Bolius lægger dertil selve spærene, tagterrasser, kviste, inddækninger og ovenlysvinduer, og skriver, at kuldebroer på lofter som regel skyldes manglende, defekt eller ujævnt liggende isolering. På skrå tagflader ses de som mørke striber i loftet ud for hvert spær.

Hvad reglerne siger

Bygningsreglementets § 255 stiller krav om, at bygninger og bygningsdele projekteres og udføres, så varmetabet ikke forøges væsentligt som følge af blandt andet kuldebroer, og § 256 kræver, at deres energimæssige virkning regnes med, når U-værdier dokumenteres. Beregningen skal ske efter DS 418. Reglementet sætter kun tal på tre linjeformede kuldebroer, og den ene er tagrelevant. Ved nybyggeri må samlingen mellem tagkonstruktion og ovenlysvinduer eller ovenlyskupler højst have et linjetab på 0,20 W/mK efter bilag 2, tabel 1, mens den samme samling ved ombygning og udskiftning af bygningsdele højst må have 0,10 W/mK efter tabel 3. Fugtsiden står i § 335, hvor det direkte hedder, at kuldebroer i klimaskærmen ikke må medføre problemer med for eksempel kondensdannelse og skimmelvækst.

Kuldebro og linjetab er ikke det samme ord

Linjetab er det tal, en linjeformet kuldebro sættes til, og det måles i W/mK. Rockwool formulerer det sådan, at linjetabet skal beregnes efter DS 418, og at beregningen kræver to- og tredimensionale varmestrømme, typisk i beregningsprogrammer. Kilderne bruger ordene forskelligt. Slots- og Kulturstyrelsens faglige retningslinjer om efterisolering forklarer i en ordforklaring linjetab bredt som ændringer i konstruktionen, der giver varmetab eller kuldebro, altså uden at skelne. BYG-ERFAs byggeordbog beskriver en kuldebro som et sted, hvor kulden udefra har nemt ved at trænge ind, og varmen indefra let ved at sive ud, mens Videncentret og Bygningsreglementet konsekvent taler om varmetab. Fysikken er varme, der løber ud, men den folkelige formulering med kulde, der trænger ind, står stadig i fagbøgerne.

Det skal du være opmærksom på

  • Ved tagfoden trækker de to hensyn hver sin vej. Videncentret skriver, at det lodrette vindbræt skal monteres længst muligt ude over ydervæggen, så kuldebroen begrænses, men samtidig at ventilationsåbningen over vindbrættet skal være mindst 30 millimeter efter erfaringstal, og at spalten ved undertag af banevarer eller træfiberplader bør øges til mindst 50 millimeter. Isolering, der proppes helt ud i tagfoden for at fjerne kuldebroen, lukker ventilationen og flytter problemet fra varmeregningen til fugten.
  • En kuldebro, der brydes forkert, kan blive en fugtskade. BYG-ERFA beskriver i erfaringsblad (27) 06 06 29 høje sternkonstruktioner, hvor kuldebroen fra en stålkassettevæg er forsøgt afbrudt med isolering i et træskelet bag sternen. Krydsfineren blev lukket inde mellem stålkassettevæggen og tagpappen, og resultatet var opfugtning, skimmelvækst og angreb af trænedbrydende svampe få måneder efter montering.
  • Regner du uden kuldebroer, regner du forkert med en stor margin. Bygningsreglementets vejledning til kapitel 11 skriver, at transmissionstabet i moderne velisolerede bygninger normalt bliver 50 til 70 procent højere, når kuldebroerne medregnes, og at U-værdier fra beregninger uden kuldebroer derfor bør forhøjes med mindst 50 procent, indtil der er regnet nøjere efter.

Se også

  • tagrem. Overgangen mellem ydervæg og loft, som Videncentret regner blandt husets klassiske kuldebroer.
  • termografering. Metoden, der finder kuldebroen som et koldt felt på den indvendige overflade.
  • u-værdi. Tallet for fladens varmetab, som kuldebroernes virkning skal regnes ind i.
  • skunk. Skunkvæg og skunklem, hvor isoleringen ofte stopper, før konstruktionen gør.
  • ventilation af koldt tag. Ventilationsspalten ved tagfoden, som isoleringen ikke må lukke.
  • kondens. Følgen, når overfladen ved kuldebroen bliver kold nok.

Kilder