Tagordbogen

Tagordbogen Undertag og fugt Isolering og energi

tæthedsprøvning

Også kaldet trykprøvning, blower door-test

En tæthedsprøvning måler, hvor meget luft der slipper gennem utætheder i klimaskærmen ved en trykforskel på 50 pascal mellem inde og ude. En ventilator monteres i en yderdør, huset sættes skiftevis under over- og undertryk, og resultatet opgøres som en volumenstrøm pr. kvadratmeter opvarmet etageareal. Målingen viser både, om kravet er overholdt, og hvor hullerne sidder. For taget er det især loftfladen mod tagrummet, skunkvæggene og gennemføringerne, der afgør resultatet.

Kravet og målemetoden

Efter Bygningsreglementets § 263 må volumenstrømmen gennem utætheder i klimaskærmen i nye bygninger opvarmet til 15 grader eller mere ikke overstige 1,0 liter pr. sekund pr. kvadratmeter opvarmet etageareal ved en trykforskel på 50 Pa. For bygninger med høje rum, hvor klimaskærmens overflade divideret med etagearealet er større end 3,0, kan man i stedet bruge 0,3 liter pr. sekund pr. kvadratmeter klimaskærm. Vælger bygherren lavenergiklassen i kapitel 25, skærpes tallet til 0,7 efter § 481.

Prøvningen skal ske efter metode 3 i DS/EN ISO 9972. Resultatet er gennemsnittet af målingen ved overtryk og ved undertryk, og det afrundes til én decimal, før man vurderer, om kravet er holdt. Ventilationsåbninger forsegles og anlægget slukkes under målingen, mens vinduer, døre og lemme blot lukkes. Metoden har skiftet undervejs. Teknologisk Instituts vejledning «Trykprøvning af bygninger» fra 2021 viser, at kravene før 2016 blev eftervist efter DS/EN 13829 metode B, og at BR15 brugte metode 2.

Måling er ikke det samme som pligt

Her er kilderne ikke enige. Bolius skriver, at der siden 1. april 2006 har været krav om, at nye huses tæthed testes, og Danske Bygningskonsulenter formulerer det på samme måde. Bygningsreglementets vejledning siger noget andet, nemlig at trykprøvning er én af metoderne til at dokumentere tætheden, og at bygningen skal udføres tæt, uanset om der trykprøves. Det, der reelt tvinger målingen frem, står i § 263, stk. 4. For etagearealer uden dokumentation regnes energibehovet med 1,5 liter pr. sekund pr. kvadratmeter, og den værdi er svær at få en energiramme til at gå op.

Kravet gælder kun nybyggeri. Teknologisk Institut viser det som en figur, hvor ombygning, tilbygning, ændret anvendelse, udskiftning af bygningsdele samt reparation og vedligehold alle står uden tæthedskrav. En tagudskiftning udløser altså ingen prøvning, selv om det er dér, loftets tæthedsplan er tilgængeligt.

Hvorfor det betyder noget for taget

Om vinteren er der overtryk i den øverste del af en bygning, fordi varm luft er lettere end kold. Indeluften presses derfor op gennem utæthederne i loftets tæthedsplan og videre op i et uudnyttet tagrum, og den fugt, der følger med, kan ifølge Teknologisk Institut påvirke konstruktionens fugtbalance betydeligt. De typiske lækager sidder ved samlingen mellem ydervæg og loft, i skunkrum, ved loftslemme og ved gennemføringer med kabler, rør og kanaler, herunder spots. Isoleringen giver i sig selv ingen tæthed.

Selve måletallet peger ikke på hullerne. Til det bruges termografering, røg eller måling af lufthastighed, mens huset holdes under undertryk. Bolius angav i 2023 en pris på cirka 2.500 til 6.000 kroner for en måling af et almindeligt enfamiliehus, og lækagesøgning kan koste ekstra.

Det skal du være opmærksom på

  • En fortrykprøvning tæller ikke som dokumentation. Standarden forudsætter en færdig klimaskærm med monterede lofter, fugede vinduer og afsluttede gennemføringer. Måler man, mens dampspærren er synlig, er det en midtvejskontrol. Det er til gengæld dér, fejlene kan udbedres uden at rive noget ned.
  • Der er ingen godkendelsesordning bag måleren. Bygningsreglementet stiller ingen særskilte krav til de virksomheder, der trykprøver. Teknologisk Institut anbefaler, at måler og fejlretter ikke er samme firma, netop fordi uvildigheden ikke er sikret af regler.
  • Et gammelt hus bliver ikke målt af nogen. Kravet rammer kun nybyggeri, så ingen myndighed kontrollerer, om loftet er tæt efter en tagrenovering. Måling må aftales som en ekstraydelse.

Se også

  • blower door. Selve måleudstyret i døråbningen, som prøvningen har navn efter i daglig tale.
  • lufttæthed. Den egenskab, prøvningen sætter tal på.
  • dampspærre. Det lag, der oftest udgør tæthedsplanet i lette tagkonstruktioner.
  • konvektion. Luftstrømmen gennem utæthederne, som bærer fugten op i taget.
  • termografering. Metoden til at finde de utætheder, måletallet kun antyder.
  • uudnyttet tagrum. Det rum, indeluften ender i, når loftfladen er utæt.

Kilder