Tagordbogen

Tagordbogen Undertag og fugt Isolering og energi

papiruld

Også kaldet papirisolering, cellulosefiber, celluloseisolering

Papiruld er isolering fremstillet af findelt avispapir, som er tilsat mineralske salte, der gør materialet mindre brandbart og modvirker skimmel og skadedyr. Det leveres i sække som løst granulat og blæses ind med maskine eller lægges ud i hånden på et loft. I tagsammenhæng bruges det mest til loftisolering, skunke og skråtage, hvor det pakker sig omkring spær, tænger og kabler.

Papiruld, papirisolering og celluloseisolering er samme materiale

De tre ord dækker det samme. Bolius skriver papirisolering, producenterne skriver oftest celluloseisolering, og husejere og håndværkere siger papiruld. Ordet papiruld har oven i købet en firmahistorie. Papiruld var Papiruld Danmarks varemærke, og virksomheden fusionerede i 2021 med CBI Danmark til Nviro, som i dag forhandler produkterne ISOCELL til indblæsning og Isolet til manuel udlægning. Ordet papiruld lever videre som fællesbetegnelse hos alle andre end producenten selv. Det er værd at holde fast i, når man læser ældre datablade og kataloger, for tallene i det gamle Papiruld-materiale er ikke de samme som i Nviros nuværende.

Brandhæmmeren er det, der adskiller produkterne

Papir brænder, og derfor er der tilsat imprægneringsmiddel. Nviro oplyser for både ISOCELL og Isolet, at produktet består af mindst 90 procent avispapir og højst 10 procent mineralske salte. Traditionelt har saltet været borsyre og boraks, og det er ikke uden videre uproblematisk. KemiFOKUS, som bygger på arbejde fra DHI, skriver at borforbindelserne er klassificeret som reproduktionstoksiske i kategori 1B, og at borsyre og boraks efter dansk initiativ har stået på REACH-kandidatlisten siden juni 2010. Bolius' egen fagekspert Sarah Sonne Glatz henviser til Miljøstyrelsens liste over uønskede stoffer og anbefaler, at man beder den danske distributør om dokumentation for indholdet af brandhæmmende kemikalier. Dele af branchen er gået væk fra bor. Thermofloc markedsføres i Danmark som BORFRI papirisolering, hvor brandhæmningen ifølge forhandleren opnås alene med mineralske komponenter. Spørgsmålet om bor er altså ikke et spørgsmål om papiruld som materiale, men om det konkrete produkt.

Papiruld CE-mærkes anderledes end mineraluld

Nviros montagevejledning skriver, at der endnu ikke findes en EN-standard for papirisolering, og at produkterne derfor CE-mærkes efter en europæisk teknisk vurdering. ISOCELL er deklareret efter ETA-06/0076 med en designværdi for varmeledningsevnen på 0,037 W/mK, Isolet efter en ETA fra Ekovilla med 0,038 W/mK. Samtidig deklarerer Isolet-databladet egenskaber som sætning og korrosion efter standarden EN 15101-1, som netop handler om løsfyldscellulose. Producentens to dokumenter er altså ikke helt enige om, hvorvidt standarden findes og bruges.

Uenigheden gentager sig for brand. Isolet-databladet fra juni 2022 angiver brandklasse D-s2, d0 ved over 100 mm, mens montagevejledningen for samme produkt skriver, at klasse B-s2, d0 opnås ved en densitet på mindst 26 kg pr. kubikmeter og en tykkelse på mindst 100 mm, og at lavere tykkelse eller densitet giver klasse E. Databladet anbefaler samtidig cirka 35 kg pr. kubikmeter løst udlagt på loft. Det er ikke ligegyldigt, for spændet fra klasse B til klasse E er hele forskellen på, hvilke begrænsninger den certificerede brandrådgiver skal regne med.

Striden om dampspærren

Papiruld sælges ofte på, at materialet kan optage og afgive fugt igen uden at miste isoleringsevne, og at man derfor kan undlade dampspærren. Nviro henviser til rapporten Bygningsdele med celluloseuld og høruld, eksempler fra 2000 og til et BYG-ERFA-blad om alternative isoleringsmaterialer og skriver, at det er tilstrækkeligt, at konstruktionen er fem gange tættere indvendigt end udvendigt. Den almindelige danske tommelfingerregel er ti gange. Ingeniøren beskrev i 2019, at SBi ved Eva B. Møller nåede frem til, at der kan efterisoleres uden dampspærre på et lufttæt pudsloft med god tagrumsventilation, mens Teknologisk Institut samtidig advarede mod, at rådet blev misforstået i praksis. Bolius formulerer det forsigtigt og skriver, at man i visse tilfælde kan undvære dampspærren ved papir- og træfiberisolering. Betingelserne er de samme hos alle. Loftet skal være lufttæt uden gennembrydninger til spots, rør og kabler, og tagrummet skal være ordentligt ventileret. Er de betingelser ikke opfyldt, hjælper materialevalget ikke.

Det skal du være opmærksom på

  • Brandklassen følger densiteten, ikke produktnavnet. Forlang den densitet, der står i produktets egen deklaration, og et bilag på hvor mange sække der faktisk gik ind i huset. Nviros katalog skriver desuden, at densiteten skal øges eller konstruktionen krydslægtes ved større isoleringstykkelser for at hindre sætning.
  • Indeholder produktet bor, er der tale om stoffer på REACH-kandidatlisten, og støvet under udlægning og indblæsning er både cellulosefibre og borforbindelser. Branchefællesskabet for bygge og anlæg anviser ikke et bestemt filter for papiruld, men stiller krav om, at arbejdet planlægges, så der afgives mindst muligt støv, og suppleres med egnet åndedrætsværn. Bed om sikkerhedsdatabladet, før arbejdet begynder.
  • Sætning skal der regnes med. Isolet-databladet angiver sætning på 10 procent efter EN 15101-1, og Bolius skriver, at der ved indblæsning i åbne konstruktioner skal lægges cirka 10 til 15 procent ekstra materiale ud for at kompensere.

Se også

  • løsuld. Fællesbetegnelsen for al isolering i løs form, hvor papiruld er den ene af flere materialer.
  • dampspærre. Det lag, som diskussionen om papiruld hele tiden handler om.
  • fugtbufferende materiale. Egenskaben, som papiruld sælges på, forklaret for sig.
  • loftisolering. Den konstruktion, hvor papiruld oftest ender i et tag.
  • skunk. Lavt hulrum, hvor indblæsning er nemmere end måtter, men hvor ventilationen let spærres.
  • mineraluld. Alternativet, som CE-mærkes efter en harmoniseret standard i stedet for en ETA.

Kilder