Tagordbogen

Tagordbogen Undertag og fugt Isolering og energi

energikrav ved renovering af tag

Også kaldet krav ved efterisolering

Energikrav ved renovering af tag er bygningsreglementets krav om, at tagets isolering skal bringes op på en U-værdi på højst 0,12 W/m²K, når tagbelægningen fornyes. Kravet gælder kun i det omfang, efterisoleringen er rentabel og ikke giver risiko for fugtskader. Hvad der er rentabelt, afhænger af hvor meget isolering der ligger i forvejen, og af hvilken type tagkonstruktion huset har.

Det er tagbelægningen, der trækker kravet ind

BR18 skelner mellem tre slags arbejde. Bygningsreglementets vejledning om efterisolering kalder udskiftning af et par tagsten eller udbedring af en stormskade for en reparation, der ikke udløser noget krav. Et nyt tegltag, et nyt stålpladetag oven på det gamle eller en ny tagpapdækning er derimod en ombygning, og så gælder § 274 om rentable energibesparelser. Kun hvis hele tagkonstruktionen inklusive spær rives ned og bygges op på ny, er der tale om udskiftning, og så skal U-værdien i § 279 overholdes uanset rentabilitet. Det er værd at bemærke, at arbejdet foregår oppe på tagfladen, mens kravet i et hus med uudnyttet tagrum lander nede på loftgulvet. Vejledningen skriver, at det normalt vil være rentabelt at efterisolere hele loftet, når mere end halvdelen af tagbelægningen over et uudnyttet tagrum erstattes, når al tagbelægningen på et hus med skråloft eller fladt tag erstattes, eller når loftbeklædningen i en hel bygning erstattes.

Fem tagkonstruktioner med hver sin tærskel

Vejledningens bilag 1 gør rentabiliteten til et opslag frem for en beregning. Er der mere isolering end tærsklen, er efterisolering normalt ikke rentabel, og der skal slet ikke regnes. Er der lige så meget eller mindre, er den normalt rentabel, og så skal konstruktionen op på 0,12 W/m²K. Tærsklen er 175 mm for loft i tilgængeligt loftrum, altså gitterspær og hanebåndslofter, 100 mm for skråvægge og loft til kip uanset om der isoleres indefra eller udefra, 200 mm for skunkrum og 75 mm for fladt tag efterisoleret udefra. Energistyrelsens SparEnergi opererer med en sjette kategori, fladt tag isoleret indefra med en tærskel på 100 mm, som ikke står i bilag 1, og tilføjer, at man ikke behøver isolere mere, end at der stadig er 2,3 meter til loftet.

300 mm er en forudsætning, ikke kravet

Både vejledningen, SparEnergi og Videncenter for Energibesparelser i Bygninger omsætter U-værdien til cirka 300 mm isolering i alt. Det tal forudsætter et isoleringsmateriale med en lambda-værdi på 0,037 W/mK, og vejledningen skriver selv, at et materiale med lavere varmeledningsevne kræver mindre tykkelse. Kravet er U-værdien, ikke millimeterne. I skråvægge og loft til kip er spærhøjden sjældent nok, så der skal påføres indefra eller udefra, og vejledningen peger på, at forhøjelse af spær, stern og gavle kan gøre investeringen urentabel. I regnestykket tæller kun merudgiften til selve isoleringsarbejdet og det snævre følgearbejde, for eksempel flytning af en gangbro. Stillads og tagdækning må udtrykkeligt ikke regnes med, og netop derfor er det svært at slippe uden om kravet, når man alligevel har taget af.

Fugt kan tage kravet af bordet

§ 274 gør fugtrisiko til en selvstændig undtagelse på linje med manglende rentabilitet. Vejledningen skriver, at ventilerede hulrum, hvis funktion er at holde konstruktionen tør, ikke skal efterisoleres, hvis det giver risiko for fugtskader, og nævner direkte hulrummet mellem isolering og undertag. Omvendt stiller bilag 1 en række betingelser op for de løsninger, den kalder rentable. Der bør være vindspærre og ventilation ved tagfoden, dampspærren skal være tæt, og i skråvægge skal der stadig være ventileret hulrum over isoleringen, så den rentable tykkelse er spærhøjden minus hulrummet. For fladt tag efterisoleret udefra bemærker vejledningen, at det ventilerede hulrum skal lukkes efter et år. Vejledningen understreger selv, at den kun handler om økonomi og ikke er en byggeteknisk anvisning, og henviser videre til SBi-anvisninger og BYG-ERFA, blandt andet erfaringsbladet om efterisolering af lofter i ventilerede tagkonstruktioner.

Det skal du være opmærksom på

  • Videncenter for Energibesparelser i Bygninger skriver, at der stilles krav om efterisolering, hvis man udskifter mere end 50 procent af tagfladens areal. Den grænse står ikke i § 274. I vejledningen bruges de 50 procent kun til at beskrive, hvornår det normalt er rentabelt at efterisolere hele loftet. Kilderne bruger altså samme tal om to forskellige ting.
  • De samme to kilder er uenige om selve tærsklen. Vejledningen skriver 175 mm eller mindre, videncentret skriver mindre end 175 mm. Ligger loftet på præcis 175 mm, peger de hver sin vej.
  • Levetiden på 40 år i rentabilitetsformlen er en regneforudsætning fastsat i bygningsreglementet, ikke en forventet levetid for isoleringen eller for taget. Vejledningens eget regneeksempel er desuden ikke konsistent. Teksten beskriver et loft med 150 mm isolering og en U-værdi på 0,21 W/m²K, mens skemaet under teksten regner med 0,25 W/m²K.

Se også

  • energikrav-ved-renovering. Det samme regelsæt for hele bygningen, med de to veje og undtagelserne for fredede bygninger.
  • rentabilitetskrav. Formlen med faktoren 1,33 og eftervisningen af manglende rentabilitet.
  • u-vaerdikrav-ved-udskiftning-af-tag. Kravet på 0,12 W/m²K, når hele tagkonstruktionen skiftes.
  • efterisolering-ved-tagudskiftning. Det praktiske arbejde, kravet fører til.
  • lambda-vaerdi. Grunden til at 300 mm ikke er det samme som 0,12 W/m²K.
  • skunkvaeg. Den konstruktion, der har sin egen tærskel på 200 mm.

Kilder