Tagordbogen

Tagordbogen Undertag og fugt Fugt og ventilation

opfugtning

Også kaldet gennemfugtning, fugtoptagelse, vandskade

Opfugtning er, at et materiale optager fugt fra luften, fra et andet materiale eller fra vand, der er trængt ind. Ordet er fagsprogets modstykke til udtørring, og det beskriver i sig selv en proces, ikke en skade. I en tagkonstruktion bliver træet fugtigere hver vinter og tørrer ud igen om sommeren, og det er normalt. Problemet opstår, når opfugtningen bliver ved, fordi der kommer mere fugt til, end der kan slippe væk.

Træ stiller sig i ligevægt med luften omkring det

Træ, træbaserede plader og gipsplader er hygroskopiske. De optager og afgiver fugt, indtil de står i ligevægt med den relative luftfugtighed omkring dem, og sammenhængen beskrives med materialets sorptionskurve. Phønix Tag Materialers anvisning om fugt skriver, at træfugten i en udeluftventileret tagkonstruktion kommer over 16 procent i vinterhalvåret, fordi udeluften typisk ligger på 80 til 90 procent relativ fugtighed. Anvisningen viser en kurve over, hvor høj træfugten forventeligt bliver måned for måned.

Grænserne er til gengæld skarpe. Samme anvisning sætter faregrænse 1 for trænedbrydende svamp ved over 20 vægtprocent og faregrænse 2 ved 15 procent, hvor et gammelt angreb kan starte igen. Skimmelsvamp kan begynde over 16 procent træfugt, svarende til 75 procent relativ fugtighed, men kun hvis den fugtige periode varer uger, og temperaturen samtidig er over cirka 5 grader. Derfor er en høj måling i januar ikke det samme som en skade, mens den samme måling i maj er det. Anvisningen tilføjer, at brædder er mindre følsomme end krydsfiner, fordi den yderste finer i en krydsfinerplade bliver mere fugtig end resten.

Hvor fugten kommer fra i et tag

Den samme anvisning peger på konvektion som den hyppigste årsag. Fugtig rumluft, der trækkes op gennem utætheder i dampspærren, fører langt større fugtmængder med sig end diffusion gennem tætte lag. Bolius beskriver de samme veje ind i konstruktionen, nemlig utætte loftlemme, rørgennemføringer, lampeudtag og indbygningsspot, og skriver, at mange huse fra før 1980erne slet ikke har dampspærre. Dertil kommer udefra kommende vand gennem utætheder og slagregn, byggefugt fra regn og sne under opførelsen og fugt fra materialer, der blev indbygget våde.

Byggeperioden er det sted, hvor opfugtningen sker hurtigst. Phønix Tag Materialers anvisning om undertage kræver, at brædder højst har 20 procent fugt ved oplægning, og at inddækkede afstandslister ved lave hældninger højst har 12 procent, hvilket normalt betyder ovntørret træ, der skal beskyttes mod opfugtning på pladsen. Underlaget for tagpap skal ifølge samme anvisning afdækkes før og under byggeperioden, fordi opfugtning kan give skimmelvækst og kvældning. Statens Byggeforskningsinstituts vejledning om håndtering af fugt inddeler byggeriet efter fugtpåvirkning under udførelsen og regner et materiale for tørt, når fugtindholdet svarer til under 75 procent relativ fugtighed.

Ordet står ikke i bygningsreglementet

Bygningsreglementet bruger ikke ordet opfugtning. BR18 § 335 taler om skadelig akkumulering af fugt, og § 336 kræver, at materialer ikke har et fugtindhold, der ved indflytning medfører risiko for skimmelsvamp. Opfugtning er altså branchens og de rådgivende anvisningers ord, ikke myndighedens. Slots- og Kulturstyrelsen bruger det i samme neutrale betydning i hæfterne om bygningsbevaring, hvor træværk under en tæt maling først udvider sig ved opfugtning og derefter svinder uforholdsmæssigt meget ved udtørring.

Det skal du være opmærksom på

  • Opfugtning og vandskade er ikke det samme ord. Vandskade er forsikringssprog. Bolius skriver, at husforsikringen dækker pludselige vandskader, og at skader som følge af manglende vedligeholdelse ikke er dækket. En opfugtning, der er sket langsomt over flere år gennem et utæt tag, falder derfor typisk uden for dækningen, selvom skaden kan se ud som en vandskade, når den endelig opdages.
  • Flere hætter fjerner ikke opfugtningen. Phønix Tag Materialers anvisning skriver, at taghætter ved utæt dampspærre forøger opfugtningen, fordi undertrykket over taget suger rumluft op gennem dampspærren, og at hætter derfor normalt bør undgås. Bolius fraråder ligeledes ventilationshætter og henviser til, at de har været frarådet siden 1984. Her er producentanvisningen og forbrugerportalen enige, og begge er uenige med den måde, hætter sælges på.
  • Et enkelt fugttal siger ikke, om der er en skade. Både varighed og temperatur indgår i vurderingen, og det samme tal betyder noget forskelligt i januar og i maj. Bed derfor om at få oplyst måletidspunkt og målemetode, ikke kun procenten.

Se også

Kilder