Tagordbogen

Tagordbogen Undertag og fugt Fugt og ventilation

installationslag

Også kaldet forskallingslag, servicelag

Et installationslag er det hulrum, der opstår, når dampspærren ikke lægges yderst mod loftet, men et stykke inde i konstruktionen. I laget mellem dampspærren og loftbeklædningen kan elektrikeren trække kabler og sætte loftdåser op, uden at der bliver hul i dampspærren. Laget er ikke et krav i bygningsreglementet, men en byggeteknik, der skal beskytte tætheden mod de håndværkere, der kommer efter tømreren.

Hvad laget gør, og hvor dampspærren må ligge

Dampspærren har to opgaver. Den skal bremse vanddamp, og den skal gøre konstruktionen lufttæt. Videncenter for Energibesparelser i Bygninger skriver i Dampspærreguiden, at et lille hul eller en utæt samling kan give en fugttransport ind i konstruktionen, der er mellem 100 og 1.000 gange kraftigere end gennem en hel flade med intakt dampspærre. Netop derfor er en stikdåse eller en spotudskæring et alvorligt indgreb og ikke bare et lille hul.

Løsningen er at flytte dampspærren væk fra beklædningen. Men den må ikke flyttes for langt ud i kulden. Reglen i Dampspærreguiden er, at højst 1/3 af konstruktionens isoleringsmateriale må ligge på den indvendige side af dampspærren, og guiden udtrykker det samme krav som et forhold mellem dampmodstande, hvor Z indenfor skal være mere end ti gange Z udenfor. Bolius og Rockwool gengiver 1/3-reglen på samme måde. Guiden tilføjer, at reglen ikke gælder alle tagkonstruktioner, og henviser til en tabel i SBi-anvisning 224. Vær opmærksom på, at guiden ét sted henviser til tabel 22 og et andet sted til tabel 21, så tabelnummeret bør slås efter i anvisningen selv.

Installationslaget er altså den plads, der bliver tilbage inden for 1/3-grænsen. I energiløsningerne fra samme videncenter angives det typisk som ca. 50 mm.

Sådan ser laget ud i en tagkonstruktion

Bygningsreglementets eksempelsamling beskriver en loftopbygning, der nedefra består af 2 x 13 mm gipsplader, 25 mm spredt forskalling, dampspærre og derefter spærkonstruktion med isolering. Forskallingens højde er her selve installationslaget, og loftdåser og kabler kan placeres under dampspærren.

Det er også grunden til, at ordet forskallingslag bruges i flæng med installationslag. De to ting er ikke det samme. Forskallingen er et bræddelag, ofte 25 x 100 mm, der bærer loftbeklædningen, og den findes også i gamle huse uden dampspærre. Den bliver først et installationslag, når dampspærren lægges oven på den.

Uenighed om isolering og om selve ordet

Kilderne trækker i hver sin retning, når det gælder, om laget skal fyldes med isolering. Montagevejledningen for dampspærren RAW Plus Fixed skriver kort og godt, at installationslag bør isoleres, og at indblæsningsisolering kan bruges for helt at undgå lydgener fra dampspærren. Bygningsreglementets eksempelsamling går den modsatte vej og skriver, at det kan være ubehageligt at arbejde med isolering over hovedhøjde, og at det derfor er bedst at vælge løsninger, der ikke indebærer isolering. Vejledningen tænker på fugt og energi, eksempelsamlingen på arbejdsmiljø og på, at et uisoleret lag er lettere at udføre.

Selve ordet hører hjemme hos tømrere og hos dampspærreproducenterne. Det står som figurtekst i BetaPacks montagevejledning, men det optræder hverken i Dampspærreguiden, i Bolius' artikel om dampspærrer eller i DAFAs montagevejledning for AirStop-systemet. De beskriver i stedet det samme greb som en placering af dampspærren et stykke inde i isoleringen. Betegnelsen servicelag er en oversættelse af engelsk service cavity og fandtes ikke i nogen af de danske vejledninger, opslaget bygger på.

Det skal du være opmærksom på

  • Laget fjerner ikke behovet for manchetter. Rør, ventilationskanaler og kabler, der skal hele vejen ud gennem klimaskærmen, bryder stadig dampspærren. DAFA kræver fast underlag af forskalling eller 15 mm krydsfiner, før rør- eller kabelmanchetten monteres.
  • Isolerer du installationslaget, tæller isoleringen med på den indvendige side af 1/3-reglen. I et paralleltag med lav spærhøjde kan et tykt, isoleret installationslag derfor tvinge dampspærren længere ud i konstruktionen, end den må ligge.
  • I vådrum gælder tricket ikke. Dampspærreguiden skriver, at dampspærren i fugtige rum skal placeres på den varme side af varmeisoleringen, og at installationer på ydervæggens inderside derfor kræver sikre løsninger, så dampspærren ikke brydes.

Se også

  • dampspærre. Det lag, installationslaget er lavet for at beskytte.
  • dampbremse. Bruges på samme plads i konstruktionen, men slipper noget vanddamp igennem.
  • forskalling. Bræddelaget, der i praksis ofte udgør installationslaget.
  • manchet. Den tætning, der stadig skal bruges, når noget alligevel skal gennem dampspærren.
  • lufttæthed. Egenskaben, hele øvelsen handler om at bevare.
  • paralleltag. Konstruktionen, hvor pladsen til et installationslag er sværest at finde.

Kilder