Tagordbogen

Tagordbogen Konstruktion og form Tagkonstruktion

forskalling

Forskalling er et let lag af brædder, der sømmes eller skrues på tværs af spær, loftbjælker eller skunkstolper, så der bliver noget at fastgøre loftet i. Brædderne bærer ikke huset, de bærer kun beklædningen. Det samme ord bruges i en helt anden betydning om den form af brædder, som beton støbes i, og de to betydninger har intet med hinanden at gøre ud over materialet.

Ét ord, to konstruktioner

BYG-ERFAs ordbog opererer med begge betydninger. Den ene er «det lette bræddelag, der opsættes som underlag for pudsede lofter og vægge», den anden «en form, opbygget af brædder, hvori beton støbes». I tagsammenhæng er det næsten altid den første, der menes, men forvirringen holdes i live af byggemarkederne, der sælger begge dele under samme varegruppe. Byggmax kalder ligefrem kategorien «Forskalling og tagbrædder», selv om tagbrædder til tagpap er noget andet og stiller andre krav.

Når brædderne sidder med mellemrum, taler man om spredt forskalling. BYG-ERFA definerer det som forskallingsbrædder monteret med afstand som underlag for afsluttende overflader på lofter og vægge.

Forskalling i tagetagen i dag

I nybyggeri og ved efterisolering ligger forskallingen typisk inden for dampspærren og udgør dermed et installationslag, hvor ledninger, spots og rør kan føres uden at gennembryde folien. Det er den vigtigste praktiske grund til overhovedet at bygge laget op i stedet for at skrue gipsen direkte på spæret.

Målene kommer fra pladeproducenten, ikke fra en bekendtgørelse. Knauf Danogips skriver i sin monteringsvejledning for glatte lofter, at der kan bruges tør træforskalling på mindst 22 gange 95 mm, at anlægsfladen for gipspladen skal være mindst 45 mm, og at den generelle underlagsafstand er 450 mm ved 900 mm brede plader, dog reduceret til 300 mm, hvor der kun er ét lag plader. Gør-det-selv-medier som goerdetselv.dk skriver kortere for alle tilfælde, typisk 30 cm fra midte til midte. De to tal modsiger ikke hinanden i alle situationer, men den, der følger de 30 cm blindt, får ikke nødvendigvis den konstruktion, producenten har dokumenteret.

Forskallingen under det gamle pudsloft

I ældre huse er forskallingen underlag for kalkpuds på rørvæv. Søren Vadstrups vejledning for Center for Bygningsbevaring angiver 28 gange 95 mm ru brædder og understreger, at de skal sættes med mindst 1 cm mellemrum, fordi mørtel ikke binder på træ. Pudsen skal presses op gennem mellemrummene og ud på bagsiden af brædderne, så den hænger i et forband og ikke kun i vævet. Bolius beskriver traditionen med 1 til 2 cm mellemrum. Vadstrup skriver samtidig, at murerfaget i dag ikke har nok fokus på afstanden, og at gipsplader, der sættes op på en ny forskalling i stedet for at genoppudse, er en fattig erstatning for puds. Byggemarkederne beskriver den samme udskiftning uden forbehold.

Det skal du være opmærksom på

  • Forskallingsbrædder er ikke konstruktionstræ. De er hverken styrkesorterede eller mærkede, og de må ikke bruges som taglægter. Efter Dansk Træforenings brancheaftale skal taglægter være mærket C18 eller T1 og mindst måle 38 gange 73 mm ved en meters spændvidde.
  • Træet skal være tørt ved montage. Knauf skriver udtrykkeligt «tør træforskalling», og fugtigt træ, der svinder efter opsætning, viser sig som revner i pladesamlinger og skruehuller.
  • Bruges ordet om underlaget for tagpap, så tjek hvad der menes. PTM-anvisningen for underlag for tagpapdækninger stiller krav til planhed, spring mellem brædder og nedbøjning, og de krav gælder uanset hvad brædderne kaldes i tilbuddet.

Se også

  • spredt forskalling. Forskalling sat med mellemrum, den variant der bruges under lofter.
  • installationslag. Det isolerede lag inden for dampspærren, som forskallingen ofte danner.
  • dampspærre. Laget forskallingen skal beskytte mod at blive perforeret.
  • tagbrædder. Det brædelag der bærer tagpap, og som ikke er det samme som forskalling.
  • bræddeunderlag. Fast underlag med fer og not, hvor kravene til planhed er skarpere.
  • CE-mærkning af konstruktionstræ. Grunden til at forskallingsbrædder ikke kan bruges som lægter.

Kilder