Tagordbogen

Tagordbogen Konstruktion og form Tagkonstruktion

gitterspær

Også kaldet tandpladespær, W-spær

Et gitterspær er et fabriksfremstillet spær, hvor de to skrå spærhoveder, den vandrette underrem og en række indvendige stænger er samlet til én trekantet konstruktion. Gitteret gør spæret så stift, at det bærer taget alene på ydervæggene og ikke behøver bærende vægge eller stolper inde i huset. Prisen er, at rummet mellem stængerne ikke kan bruges til noget, og at man ikke bare kan save i det bagefter.

Hvad gitteret gør ved huset

Underremmen er samtidig loftbjælken, og de skrå stænger fører kræfterne fra tagfladen ud i spærets to fodpunkter. Derfor kan hele planen under taget indrettes frit, og derfor er gitterspær standardløsningen i parcelhusbyggeri. Hjallerup Træ og Spærfabrik oplyser, at gitterspær normalt fremstilles med en hældning mellem 15 og 50 grader, og at de er selvbærende, fordi de kun hviler på ydermuren. Træinformations håndbog TRÆ 59 Træspær 1 dækker spærløsninger med spændvidder fra 5 til 18 meter.

Spærene er slanke, og slankheden er ikke en tilfældighed. BYG-ERFA beskriver, at det ved dimensionering ofte er mest økonomisk at bruge slanke trædimensioner og til gengæld forudsætte, at nogle af de gitterstænger, der skal tage tryk, bliver afstivet på tværs. Den forudsætning står på selve spæret, og den skal indfries på byggepladsen, ellers er konstruktionen ikke den, fabrikken har regnet på.

Hvem kalder det hvad

Branchen bruger flere ord om det samme. Spærfabrikkerne skriver gitterspær og tandpladespær, og den europæiske produktstandard for præfabrikerede spær samlet med tandplader er DS/EN 14250. Roust Spær oplyser, at fabrikkens spær er udført med tandpladesamlinger og CE-mærket efter EN 14250. Træinformation kalder derimod sin anvisning TRÆ 59 Træspær 1 for en anvisning om spær samlet med hulplader. Slots- og Kulturstyrelsen bruger et tredje ordforråd og skriver, at en gitterspærkonstruktion er den nyeste af de danske tagværkstyper, at den typisk har lavere hældning, og at det er tængerne, der skaber gitteret. Tænger hos styrelsen er altså det, spærfabrikken kalder gitterstænger.

Mærkerne på spæret er en instruktion

Roust Spærs vejledning om spær på byggepladsen beskriver den normale ansvarsfordeling. Den projekterende fastlægger lasterne og har ansvaret for fastgørelsen til bygningen og for afstivningen af tagkonstruktionen, fabrikken svarer for dimensionering og fremstilling, og entreprenøren for oplagring, transport, rejsning og forankring. Vejledningen er konkret om, hvad mærkerne betyder. Spærene må kun understøttes inden for de områder, der er mærket REM, og hvor gitterstænger eller hanebånd er mærket TVÆRAFSTIVNING, skal de afstives. Er en stang blevet krum af udtørring, skal den rettes, før tværafstivningen sømmes på. Fordi spærene er slanke og samlet med plader, skal de altid transporteres på højkant, så de ikke bøjer ud til siden.

Tagrummet og reglerne

Bolius skriver, at det generelt ikke er muligt at inddrage loftet til beboelse, hvis tagkonstruktionen består af gitterspær, fordi hele tagkonstruktionen så skal skiftes til en anden spærtype. Reglerne er mere nuancerede end som så. I Social- og Boligstyrelsens eksempelsamling om ombygninger står udskiftning af tagkonstruktionen på listen over arbejder i enfamiliehuse, dobbelthuse, rækkehuse og sommerhuse, der kan udføres uden ansøgning om byggetilladelse, mens udnyttelse af en uudnyttet tagetage til beboelse kræver byggetilladelse og skal indplaceres i konstruktionsklasse og brandklasse. Forskellen ligger i etagearealet, ikke i spæret. Bygningsreglementets tekniske krav gælder under alle omstændigheder.

Det skal du være opmærksom på

  • Anvisningsnumrene i fabrikkernes vejledninger er ofte forældede. Branchevejledningen om opstilling af gitterspær fra Branchearbejdsmiljørådet for Bygge og Anlæg er udgivet i oktober 2011 og henviser til TRÆ 58 for det afstivende system. TRÆ 58 udgik i 2019 og er erstattet af TRÆ 75 Træspær, som Træinformation nu udgiver i 2. udgave fra 2025. Roust Spærs vejledning fra 2013 henviser til TRÆ 59 for opstillingsanvisninger, men valg, opstilling og afstivning ligger i dag i TRÆ 75. Tjek altid, hvilken udgave en vejledning bygger på.
  • Tværafstivningen er let at glemme og svær at opdage bagefter. BYG-ERFAs erfaringsblad om netop tværafstivning af gitterstænger og hanebånd, ansvar og udførelse, blev annulleret 3. april 2017, mens resuméet stadig ligger frit på byg-erfa.dk. Problemet er ikke annulleret med bladet. Et gitterspær, hvor de trykpåvirkede stænger står uafstivede, ser færdigt ud fra jorden.
  • Loftet er ikke et pulterrum. Underremmen er dimensioneret efter de laster, den projekterende har opgivet til fabrikken, og et uudnyttet tagrum over gitterspær er ikke projekteret som opbevaringsplads. Vil du lægge gulv og stille kasser derop, er det en ændring af forudsætningerne, ikke en indretning.

Se også

  • spær om det skråtstillede tømmer, gitterspæret er en fabriksfremstillet udgave af.
  • tandplade om pladen med indpressede tænder, der holder gitterspærets samlinger.
  • hanebåndsspær om alternativet, der giver plads i tagetagen, men oftest kræver mellemunderstøtning.
  • saksespær om varianten med skrå spærfod, der giver skråt loft og større rumhøjde, men ikke loft til kip.
  • uudnyttet tagrum om rummet, gitterspæret som regel efterlader.
  • udveksling om at føre kræfterne uden om et hul, når der alligevel skal skæres i spær.
  • vindforankring om at holde de lette spær fast, når vinden suger i tagfladen.

Kilder