Tagordbogen

Tagordbogen Undertag og fugt Fugt og ventilation

fugtteknisk vurdering

Også kaldet fugtberegning, fugtsimulering

En fugtteknisk vurdering er en beregning af, hvordan fugt bevæger sig ind i, gennem og ud af en konstruktion, og om der undervejs opstår så høj fugtighed, at træ, plader eller isolering tager skade. På tage bruges den til at fastlægge, hvor stor ventilationsspalten og ventilationsåbningerne skal være, når konstruktionen falder uden for de standardløsninger, anvisningerne dækker. Vurderingen udføres af en teknisk rådgiver og ender i et notat med forudsætninger, beregninger og en konklusion.

16 meter er en grænse i anvisningerne, ikke i reglementet

Phønix Tag Materialers PTM-anvisning om undertage skriver, at retningslinjerne for tagventilation gælder for husbredder på op til 16 m, og at der ved større husbredder må foretages en fugtteknisk vurdering. Formuleringen står ordret både i udgave 3 og i den nyere anvisning om faste undertage fra 2023. Samme grænse går igen i Icopals monteringsvejledning, der gengiver en tabel fra SBi-anvisning 224, hvor ventilationsspaltens højde er 45 mm ved fast undertag og 70 mm ved banevarer op til 16 m husdybde, mens højden over 16 m «fastlægges efter fugtteknisk vurdering».

Grænsen findes ikke i Bygningsreglementet. BR18 § 334 kræver alene, at bygninger projekteres, udføres og vedligeholdes, så vand og fugt ikke medfører risiko for personers sundhed eller skader på bygningen, og vejledningen til kapitel 14 nævner hverken beregningsmetoder, standarder eller husdybder. Den henviser i stedet til SBi-anvisning 278, Fugt, projektering og udførelse, fra 2022. De 16 meter er altså et branchekonventionelt varselsflag, ikke et lovkrav, og kravet om vurdering udløses i praksis lige så ofte af usædvanlige opbygninger, uventilerede undertage, høj fugtbelastning indefra eller efterisolering af et eksisterende tag.

To slags beregning, og hvad de bygger på

Den simple metode er Glasers, som beskrevet i DS/EN ISO 13788. Den regner stationært på dampdiffusion og viser, om der opstår kondens i et snit gennem konstruktionen. Den tager ikke højde for kapillarsugning, byggefugt, luftstrømning gennem utætheder eller materialeegenskaber, der ændrer sig med fugtindholdet. Den anden slags er transient simulering i programmer som WUFI og det danske MATCH, hvor time for time regnes med rigtige klimadata, og hvor opfugtning og udtørring kan følges over år. Rådgivere vælger metode efter, hvor detaljeret spørgsmålet er.

Resultatet er ikke stærkere end forudsætningerne. Et masterprojekt fra Aalborg Universitet om ventilerede tage beskriver, at luftskiftet i ventilationsspalten er en antagelse, der sættes i modellen, og at svenske feltstudier har brugt 30 h⁻¹ i paralleltage og 3 h⁻¹ i tagrum. Samme projekt regnede på en nordvendt tagflade, fordi den normalt anses for at være på den sikre side, og måtte bruge klimadata fra Lund, fordi dansk udeklima ikke kunne vælges i programmet. Projektets egen konklusion er værd at have med. Det var ikke muligt at udelukke risiko for skimmelvækst i naturligt ventilerede tage, der er udført efter gældende regler og anvisninger.

Hvem bruger ordet

Tagbranchen og producenterne siger fugtteknisk vurdering. Rådgivere sælger det som fugtberegning eller fugtsimulering. På skimmel.dk hedder det fugtprojektering. Slots- og Kulturstyrelsen bruger ordet fugtteknisk i en helt anden betydning, nemlig om materialers egenskaber, og styrelsen vurderer i sine faglige retningslinjer for efterisolering, om et materiale har de samme fugttekniske egenskaber som bygningens oprindelige materialeholdning. Det er et fagligt skøn over materialevalg, ikke en beregning.

Det skal du være opmærksom på

  • Der er ingen certificeringsordning for fugt. BR18 kræver certificeret brandrådgiver og certificeret statiker i de høje brand- og konstruktionsklasser, og kommunen laver ikke længere teknisk byggesagsbehandling. Ingen myndighed kontrollerer altså, om der er lavet en fugtteknisk vurdering, eller om den er rigtig.
  • Beregningerne er som regel endimensionelle og regner på et snit midt i et spærfag. Tagfod, kip, ovenlys, skotrender og gennemføringer er præcis de steder, hvor fugtskaderne opstår, og de indgår ikke.
  • Luftlækage gennem en utæt dampspærre transporterer langt mere fugt end diffusion, men er en antagelse i modellen. En vurdering, der forudsætter en tæt dampspærre, siger intet om et tag, hvor dampspærren ikke blev udført tæt.

Se også

  • ventilationsspalte. Det mål, vurderingen typisk skal fastlægge, når standardtabellerne ikke rækker.
  • fugtbelastningsklasse. Den indeklimaforudsætning, beregningen sættes op med.
  • dampspaerre. Beregningens vigtigste og mest skrøbelige forudsætning.
  • konvektion. Fugttransporten med luft, som de simple metoder ikke regner på.
  • kritisk-fugtniveau. Den grænse, resultatet holdes op imod.
  • paralleltag. Konstruktionstypen, hvor vurderingen oftest bliver aktuel.

Kilder