Tagordbogen

Tagordbogen Undertag og fugt Fugt og ventilation

1/3-reglen

Også kaldet en tredjedel-reglen, 2/3-reglen

1/3-reglen er en tommelfingerregel for, hvor dybt inde i isoleringen en dampspærre må ligge. Højst en tredjedel af isoleringen må være på dampspærrens varme side, så mindst to tredjedele ligger på den kolde side. Ligger dampspærren længere ude, bliver den så kold, at vanddampen fra indeluften kan kondensere på den. Reglen er formuleret for boliger og kontorer med normal beboelsestæthed, og den har undtagelser i tage.

Hvorfor netop en tredjedel

Temperaturen falder gennem isoleringen fra rumtemperatur til udetemperatur. Dampspærren skal ligge så langt inde i det varme område, at den holder en temperatur over indeluftens dugpunkt. Bolius skriver, at dampspærren ved den placering «kan holde en temperatur, der er høj nok til, at damp i indeluften ikke kan kondensere på den».

Samme regel har to navne. BUILD skriver den spejlvendt i sin anvisning om efterisolering af tagetage: «Dampspærren skal placeres, så der altid haves mindst 2/3 af den samlede isoleringstykkelse på den kolde side.» 1/3 og 2/3 er altså det samme krav set fra hver sin side af membranen.

Den anden grund til at rykke dampspærren ind i konstruktionen er praktisk. Ligger den bag et isoleringslag, kan skruer til lofter, reoler og lamper ikke nå den, og el kan føres i et installationslag. BUILD anbefaler mindst 50 mm regnet fra den varme side. Men reglen er et loft, ikke et mål. Energistyrelsens dampspærreguide slår fast, at dampspærren oftest placeres lige bag den indvendige beklædning, og at det «fugtteknisk er helt fint».

Tykkelse eller isolans

Her siger kilderne ikke det samme. Bolius og BUILD regner i isoleringstykkelse, altså i millimeter. BYG-ERFA og dele af dampspærreguiden regner i isolans, altså i varmemodstand, og guiden bruger begge formuleringer om hinanden i samme tekst. Er der samme isoleringsmateriale hele vejen gennem konstruktionen, giver de to regnemåder det samme svar. Er der ikke det, for eksempel et tyndt lag hårdt skum indvendigt og mineraluld udvendigt, kan de give vidt forskellige svar. Fugtteknisk er det isolansen, der bestemmer temperaturen ved dampspærren, ikke millimeterne.

Reglen har desuden en makker, der ofte glemmes. Dampspærreguiden opstiller tommelfingerreglen Z inde større end 10 gange Z ude, altså at diffusionsmodstanden indvendigt for isoleringen skal være mindst ti gange så stor som udvendigt.

Hvor reglen ikke rækker

Reglen forudsætter normal fugtbelastning. Ved højere fugtbelastningsklasse strammes kravet, og i vådrum skal dampspærren ifølge dampspærreguiden ligge på den varme side af isoleringen, ikke inde i den. Ved efterisolering af et varmt tag, hvor den gamle tagpap kommer til at virke som yderste dampspærre, er det netop 1/3-reglen, der styrer, hvor tyk den nye isolering skal være. Guiden angiver 1,5 gange isolansen af den gamle isolering i fugtbelastningsklasse 2 og 3 gange i klasse 3.

Vigtigst er, at reglen ikke er ubetinget for tage. Dampspærreguiden skriver, at reglen «ikke nødvendigvis gælder» for tagkonstruktioner, og henviser til SBi-anvisning 224. Det gør guiden bare to steder med to forskellige tabelnumre, tabel 21 det ene sted og tabel 22 det andet, og anvisningen kræver login. En husejer kan altså finde reglen gratis, men ikke undtagelsen fra den.

1/3-reglen står i øvrigt ikke i Bygningsreglementet. BR18 § 335 kræver, at bygninger sikres mod skadelig akkumulering af fugt fra indeluften, men siger intet om dampspærrens placering. Reglen er en anvisning, ikke et lovkrav.

Det skal du være opmærksom på

  • Kilderne er direkte uenige om to dampspærrer i samme konstruktion. Bolius skriver, at det ikke må ske, og at den gamle skal fjernes eller gennemhulles. Energistyrelsens dampspærreguide og BYG-ERFA skriver, at den gamle normalt kan blive liggende, når begge ligger inden for den inderste tredjedel af isolansen. Rockwool skriver, at to dampspærrer normalt skal undgås, men at begge i så fald skal ligge på den varme side og højst 1/3 inde. Uenigheden rammer lige præcis den situation, de fleste husejere står i, når en tagetage efterisoleres.
  • Reglen kan ikke altid overholdes. Rockwool markerer i sin efterisoleringsguide med en stjerne de konstruktioner, hvor det ikke er muligt. Dampspærreguiden siger, at den projekterende så skal lave en ny beregning og vurdere, om dampspærren kan flyttes.
  • Rigtig placering redder ikke en utæt dampspærre. Samlinger, gennemføringer og tilslutninger skal være tætte, ellers strømmer der fugtig luft ud i konstruktionen uden om hele regnestykket.

Se også

  • dampspærre. Selve membranen, som reglen handler om at placere rigtigt.
  • installationslag. Det isolerede lag inden for dampspærren, som 1/3-reglen giver plads til.
  • fugtbelastningsklasse. Inddelingen, der afgør, om den almindelige tommelfingerregel rækker.
  • z-værdi. Målet for dampmodstand, som makkerreglen om faktor ti er regnet i.
  • dugpunkt. Den temperatur, dampspærren skal holde sig over.
  • efterisolering. Den situation, hvor reglen næsten altid kommer på bordet.

Kilder