Tagordbogen

Tagordbogen Undertag og fugt Fugt og ventilation

1/500-reglen

1/500-reglen er en tommelfingerregel for, hvor store ventilationsåbningerne i et koldt tagrum skal være. Åbningerne ved tagfod og kip skal tilsammen svare til mindst 1/500 af det bebyggede areal, og de skal være jævnt fordelt, så der ikke opstår døde hjørner uden luftskifte. Har åbningerne insektnet, skal arealet fordobles. Reglen er en anvisning fra byggeteknisk litteratur, ikke et krav i Bygningsreglementet.

Hvad reglen siger, og hvordan arealet fordeles

Formuleringen er den samme hos flere udgivere. Bolius skriver, at «ventilationsåbningerne skal som tommelfingerregel udgøre 1/500 af det bebyggede areal, og være jævnt fordelt». Energistyrelsens energiløsning om efterisolering af loft skriver, at det samlede nettoareal ved tagfod og i kip «erfaringsmæssigt» skal være mindst 1/500, og at arealet ved net fordobles til mindst 1/250 af det bebyggede areal.

Fordelingen står i BYG-ERFAs erfaringsblad om ventilation af tagkonstruktioner. Ved sadeltage placeres halvdelen af arealet, altså 1/1000, ved kip, og resten fordeles jævnt langs de to tagfødder. Ved pulttage er arealerne ved tagfod og kip lige store. Ved taghældninger under 25 grader og en bygningsbredde under 10 til 12 meter kan hele arealet lægges ved tagfoden med 1/1000 i hver side. Bladet regner med, at ventilationen virker op til 20 meters bygningsbredde, og at der derover skal laves en fugtteknisk beregning.

Reglen dækker kun selve tagrummet. Hulrummet mellem undertag og tagsten skal også ventileres, men har sine egne tal. TEGL 36 kræver her mindst 200 kvadratcentimeter pr. løbende meter ved tagfod og skotrender og mindst 100 på hver side af kippen.

Brøken kommer sjældent i brug

I praksis regner ingen brøken ud. Både Bolius, Energistyrelsen og Phønix Tag Materialer oversætter den til faste mål, og de mål bruges, som om de var reglen selv. Ved tagfoden angives 150 kvadratcentimeter pr. meter, hvilket er præcis det samme som en gennemgående spalte på 15 mm. Ved kip angives 100 kvadratcentimeter, enten som spalte eller som ventilationsstudse. Ved insektnet øges spalten til 30 mm.

De to regnemåder giver ikke det samme svar. Brøken vokser med husets dybde, mens centimetertallene er de samme for alle husdybder op til 16 meter. Et hus, der er ti meter dybt, har ti kvadratmeter bebygget areal pr. løbende meter, og 1/500 af det er 200 kvadratcentimeter pr. meter. Erfaringstallene giver 400, hvis de 150 læses pr. tagfod, som Energistyrelsen og Phønix skriver. Bolius formulerer det som «150 cm² samlet åbning pr. meter/spærfag langs tagfoden på begge sider af huset», hvilket kan læses som 150 i alt. Selv med den mindste læsning ligger de faste mål over brøken.

Reglen er på vej ud af anvisningerne

Phønix Tag Materialer skrev i tredje udgave af anvisningen om undertage, at åbningerne «som udgangspunkt» skal svare til 1/500, men tilføjede, at der i 2009 kom nye vejledninger, hvor størrelserne afhænger af husdybde og taghældning. I sjette udgave fra 2023 er brøken helt væk, og der henvises alene til SBi-anvisning 273 og PTM-anvisning nr. 4 om fugt. Producenter som Swisspearl skriver derimod stadig, at 1/500 følger af SBi-anvisning 224 og 253. Anvisningerne kræver login, så en husejer kan ikke selv efterprøve, hvem der har ret.

Det skal du være opmærksom på

  • Kilderne bruger tre forskellige arealer. Bolius, Energistyrelsen og BYG-ERFA skriver det bebyggede areal, altså husets grundplan. Bygningskultur.dk regner i stedet med 1/500 af tagarealet, og Konstruktøren.dk kalder et hus på ti gange ti meter for 100 kvadratmeter tagflade og regner videre på det. På et skråt tag med udhæng er de tal ikke ens.
  • 1/500-reglen står ikke i Bygningsreglementet. Kapitel 14 om fugt og vådrum er et funktionskrav uden mål på ventilationsåbninger. Bygningskultur.dk henviser til «§ 360 til § 362» under overskriften fugt og holdbarhed, men de paragraffer ligger i BR18s kapitel 16 om legepladser, skateboardbaner og klatrevægge.
  • Kilderne er uenige ved diffusionsåbent undertag. Energistyrelsen nøjes med én studs på 50 kvadratcentimeter pr. spærfag, skiftevis ved tagfod og kip, mens BYG-ERFA-bladet tilråder samme ventilation som ved et diffusionstæt undertag.

Se også

  • ventilationsspalte. Selve hulrummet, som de 15 og 30 mm handler om.
  • kipventilation. Den halvdel af arealet, der efter reglen skal ligge øverst.
  • udluftning-ved-tagfod. Indtaget, som resten af arealet fordeles på.
  • insektnet. Grunden til, at arealet skal fordobles til 1/250.
  • sbi-anvisning-224. Anvisningen, der siden 2009 har afløst brøken med tabeller.
  • diffusionsaabent-undertag. Den undertagstype, kilderne ikke er enige om.

Kilder