Tagordbogen

Tagordbogen Konstruktion og form Statik og laster

eurocode 5

Også kaldet DS/EN 1995, EN 1995, DS/EN 1995-1-1, trænormen

Eurocode 5 er den fælleseuropæiske norm for at beregne bærende trækonstruktioner, altså spær, bjælkelag, lægter og deres samlinger. I Danmark hedder den DS/EN 1995, og den gælder kun sammen med et dansk nationalt anneks, der fastlægger de værdier og valg, som er danske. Den afløste den gamle danske trænorm DS 413. Når en spærleverandør eller en ingeniør skriver, at taget er dimensioneret efter Eurocode 5, er det denne norm, der menes.

Fra DS 413 til DS/EN 1995

DS 413, i daglig tale Trænormen, blev den 1. januar 2009 afløst af DS/EN 1995-1-1 med dansk nationalt anneks. Det oplyser Træ.dk i sit leksikon. I dag står kravet i bygningsreglementets § 348, som siger, at projektering og udførelse af trækonstruktioner ud over § 344 skal ske efter DS/EN 1995-1-1+AC:2007 med DS/EN 1995-1-1 DK NA og efter DS/EN 1995-1-2+AC:2007 om brandteknisk dimensionering med tilhørende anneks. Lasterne kommer et andet sted fra. § 344 henviser til DS/EN 1990 om projekteringsgrundlag og til DS/EN 1991-serien, herunder snelast og vindlast. Eurocode 5 leverer altså træets modstand, mens Eurocode 0 og 1 leverer påvirkningerne.

Annekserne skiftes ud løbende, og det er dem, der er de svære at holde styr på. Til del 1-1 gælder DS/EN 1995-1-1 DK NA:2024 fra den 1. juli 2024, hvor der blev tilføjet regler for krydslamineret træ. Til del 1-2 gælder DS/EN 1995-1-2 DK NA:2026 fra den 1. januar 2026, hvor både krydslamineret træ, formler for indbrændingshastighed ved fibergipsplader og opdaterede svigttider for beklædninger kom ind.

Anvendelsesklasser og udbøjning på et tag

Eurocode 5 deler konstruktioner i tre anvendelsesklasser efter fugt, og det danske anneks giver eksemplerne. En ventileret tagkonstruktion, der er beskyttet mod nedbør, hører til anvendelsesklasse 2. Underlag for tagpaptage hører til anvendelsesklasse 3, hvis de ikke udformes, så de kan henføres til klasse 2. Klassen bestemmer, hvor meget af træets styrke og stivhed man må regne med, og dermed hvor kraftigt tømmeret skal være.

Lastens varighed tæller også. Annekset henfører egenlast til permanent last, snelast til korttidslast og vindlast til øjeblikkelig last, fordi træ tåler mere, jo kortere lasten står på. For udbøjning anbefaler tabel 7.2 i DK NA for tagkonstruktioner blandt andet l/400 for karakteristisk snelast og l/250 for karakteristisk vindlast, og annekset skriver udtrykkeligt, at bygherren kan specificere andre krav, både højere og lavere. Partialkoefficienterne i brudgrænsetilstand er 1,35 for konstruktionstræ, 1,30 for limtræ, LVL og pladematerialer og 1,50 for limede forbindelser, ganget med faktorerne for lastkombination og kontrol.

Gitterspær, tandplader og montagetolerancer

Det er sjældent husejeren, der møder Eurocode 5, men den følger med spærleverancen. Annekset siger, at tandplader ikke bør bruges til permanente konstruktioner i anvendelsesklasse 3, fordi stærkt varierende fugtindhold med tiden kan få pladerne til at arbejde sig ud. Det rammer for eksempel gitterspær i uventilerede eller våde konstruktioner. Annekset sætter også tal på montagen. Den maksimale sidekrumning og den maksimale afvigelse fra lodret er begge 10 mm. Tolerancesamlingen på dbkvalitet.dk henviser til gengæld fortsat til 2014-udgaven af annekset, selv om bygningsreglementet peger på udgaven fra 2024.

Første og anden generation

Bygningsreglementet slår fast, at det er hele første generation af eurocodes, der gælder, og at anden generation ikke kan anvendes, før den står i reglementet. Det gælder dele med udgaver fra 2022 og frem. Social- og Boligstyrelsen har nedsat en arbejdsgruppe, der skriver de nye annekser til Eurocode 5, og for træ omfatter arbejdet også en helt ny del, EN 1995-3 om udførelse. Den tekniske høring over de første nye annekser, blandt andet til Eurocode 0, 2 og 3, har frist den 1. september 2026 med forventet ikrafttræden den 1. januar 2028.

Det skal du være opmærksom på

  • Eurocoden alene er ikke normen. Det nationale anneks ændrer partialkoefficienter, anvendelsesklasser, udbøjningsgrænser og montagetolerancer. En beregning fra et udenlandsk program eller en udenlandsk leverandør kan bygge på et andet lands nationale valg og er så ikke uden videre gyldig her.
  • Ordet anvendelsesklasse betyder to forskellige ting i tagsammenhæng. DUKO deler undertagsmaterialer i fire anvendelsesklasser, H, MH, ML og L. Eurocode 5 bruger samme ord om tre fugtklasser for træet. De to systemer har intet med hinanden at gøre.
  • Kilderne beskriver ikke klasserne ens. Træ.dk kalder anvendelsesklasse 3 for anvendelse i udendørs beskyttede omgivelser, mens det nationale anneks nævner fugtige rum, konstruktioner udsat for nedbør og underlag for tagpaptage. Det er annekset, der gælder for byggeri efter bygningsreglementet.

Se også

  • snelast. Den last, Eurocode 5 regner som korttidslast, men som fastlægges i DS/EN 1991-1-3.
  • vindlast. Regnes som øjeblikkelig last og giver de mindst strenge udbøjningskrav på taget.
  • styrkeklasse. Normen forudsætter, at træets styrke er kendt og sorteret, typisk C18 eller C24.
  • gitterspær. Den spærtype, hvor tandplader og anneksets montagetolerancer betyder mest.
  • statisk dokumentation. Den mappe, hvor eftervisningen efter Eurocode 5 ender.
  • anvendelsesklasse. DUKO-klassen for undertag, som deler navn med Eurocode 5s fugtklasser uden at have noget med dem at gøre.

Kilder