Tagordbogen

Tagordbogen Konstruktion og form Statik og laster Tagskader Solceller på tag

snelast

Også kaldet snetryk, snebelastning

Snelast er den lodrette last, som sne lægger på en tagflade. Den regnes ikke ud fra, hvor meget sne der faktisk falder, men fra en fast terrænværdi for hele landet, som ganges med faktorer for tagets form og hældning, for hvor udsat bygningen ligger, og for varmetabet gennem taget. Sammen med egenlasten er snelasten den påvirkning, der presser taget nedad, og på store tagflader er det ofte snelasten, der afgør, hvor kraftige spær og dragere skal være. I daglig tale hedder det også snetryk eller snebelastning.

Sådan bliver snelasten til et tal

Bygningsreglementets § 344, stk. 2, nr. 4, kræver, at konstruktioner projekteres og udføres efter DS/EN 1991-1-3 Snelast med dansk nationalt anneks. Den gældende udgave, DS/EN 1991-1-3 DK NA:2024, sætter den karakteristiske terrænværdi til sk = 1,0 kN pr. m2, og det tal gælder hele landet. Værdien har skiftet undervejs. Træinformation dokumenterer 1,0 kN pr. m2 i 1988 og 0,9 kN pr. m2 i 1998-normen, så tage projekteret i den periode er regnet med en lavere terrænværdi end i dag.

Terrænværdien ganges med en formfaktor for taget. Teknologisk Institut beskriver hovedreglen sådan, at formfaktoren for taghældninger op til 30 grader normalt er 0,8 og derefter aftager lineært til nul ved 60 grader. Dertil kommer eksponeringsfaktoren Ce, som det danske anneks deler op i en topografifaktor og en størrelsesfaktor. Topografifaktoren er 0,8 i vindblæst terræn, 1,0 i normalt terræn og 1,25 i afskærmet terræn, altså der hvor huset ligger lavt mellem høje træer eller højere bygninger. Store bygninger får en størrelsesfaktor på op til 1,25. Endelig indgår en termisk koefficient Ct, som annekset ikke giver supplerende vejledning til. Når snelasten kombineres med andre laster, sker det efter det nationale anneks til DS/EN 1990, hvor lastkombinationsfaktoren ψ0 for sne er 0,3 i almindelige tilfælde og nul, når vindlasten er dominerende.

Sneen lægger sig i læ, og læ ligger mod vest

Den jævnt fordelte last er sjældent det farlige. Skaderne kommer, hvor sneen fyger sammen. Det danske anneks knytter udtrykkeligt betydende snefygning til vind fra østlige retninger, og de forøgede formfaktorer for læsiden af et sadeltag gælder kun, når tagfladen i vindsiden vender mod retninger fra nordnordøst til sydøst. Det er værd at holde fast i, fordi vindlasten normalt kommer fra vest, mens snelasten samler sig på den vestvendte tagflade. Annekset har desuden egne regler for tage, der støder op til højere bygværker, for tagsammenskæringer og for sneophobning på altaner.

Her er kilderne ikke enige med hinanden. Træinformation skrev i 2011, at Eurocodens formfaktorer for lægivere efter dansk opfattelse langt fra er korrekte og ikke skal bruges ukritisk, og at resultatet stemmer dårligt overens med erfaringerne. Kritikken har sat sig spor, for det danske anneks erstatter i dag hele Eurocodens afsnit 5.3.6 og afsnit 6.2 med et nyt dansk afsnit. Danmark bruger til gengæld slet ikke Eurocodens exceptionelle snelaster, og udhængende sne på tagkanten regnes ikke med, da faktoren k er sat til nul.

Snefang, solceller og alt andet der holder på sneen

Alt, der forhindrer sneen i at glide af, øger den last, taget skal bære. Det har stået i normerne længe. Træinformation daterer reglen til 1977, og pjecen Forebyg sneskader beskriver, at formfaktoren fra 1988 skal sættes til 0,8 uanset taghældningen, hvis nedglidning er hindret af snefangere eller af liggende lægivere som for eksempel solfangere. Det betyder i praksis, at et stejlt tag, der oprindeligt er regnet med en lav formfaktor, kan komme op på lastniveauet for et fladt tag, alene fordi der er sat snefang op bagefter. Anneksets regler for cylindriske tage siger tilsvarende, at snelasten bør øges, hvis snefangere hindrer nedglidning.

Solceller trækker i samme retning. Teknologisk Instituts baggrundsrapport for montagevejledninger noterer, at montering af solcelleanlæg kan give anledning til ekstra snelast på flade tage, og at der skal regnes med væsentligt højere laster, hvis bygningen ligger i afskærmet terræn, eller hvis panelerne sidder på den vestvendte halvdel af et sadeltag. Rapporten deler desuden snelasten op i en komposant vinkelret på panelet og en komposant i panelets plan, og det er den sidste, beslag og skinner skal holde til.

Det skal du være opmærksom på

  • Du kan ikke aflæse lasten på snedybden, og kilderne regner med forskellig vægt. Det nationale anneks angiver cirka 2,0 kN pr. m3, når snelasten skal omsættes til en tykkelse af snelaget. Pjecen Forebyg sneskader bruger 2,5 kN pr. m3, altså 250 kg pr. m3, når snedybden skal bestemmes i en beredskabsplan. Bolius oplyser, at sne, der falder under minus 6 grader, kan veje ned til 20 gram pr. liter, mens sne faldet over frysepunktet kan veje op mod 150 gram pr. liter. De samme 20 cm sne er altså ikke den samme last.
  • Snerydning må ikke være en projekteringsforudsætning. Det danske anneks siger direkte, at dimensionering ikke bør forudsætte snerydning. Snerydning hører hjemme i en beredskabsplan for en eksisterende bygning, hvor bæreevnen ikke slår til. Her anviser Erhvervs- og Byggestyrelsens pjece, at rydning sættes i gang, når snelasten når tagets karakteristiske bæreevne, og at bygningen rømmes, når lasten overskrider 1,2 gange bæreevnen. Bolius skriver, at kollaps af beboelseshuse er yderst sjældent, og at risikoen først og fremmest ligger på skure, garager, carporte og legehuse.
  • Bygningsreglementet har én lempelse på området. Efter § 344, stk. 4, kan kravene til snelast reduceres med 65 procent for opvarmede væksthuse ved gartnerier og for teltoverdækning af beholdere til flydende husdyrgødning. Lempelsen gælder ikke almindeligt byggeri.

Se også

  • egenlast. Den permanente vægt af taget selv, som regnes sammen med snelasten.
  • vindlast. Den anden store variable last, som trækker opad, mens sneen trykker nedad.
  • ophobning af sne. Den lokale koncentration af sne, der oftest udløser skaden.
  • fygesne. Den drivende sne, som annekset knytter til vind fra østlige retninger.
  • snefang. Tilbehøret, der holder sneen tilbage og dermed øger tagets snelast.
  • statisk eftervisning. Beregningen, der viser, om konstruktionen kan bære den samlede last.

Kilder