Tagordbogen

Tagordbogen Kanter og gennembrud Inddækninger Tagtilbehør og sikkerhed

snefang

Også kaldet sneskærm, sneskredsbeskyttelse, snesikring

Et snefang er den række af konsoller med gitter, skinner eller rør, der sidder tværs over tagfladen og holder sneen tilbage, så den ikke skrider af på én gang. Det sættes især over indgange, fortove og parkering. Ordet bruges også om noget helt andet, nemlig de rør, bånd og net, der sidder i tagets ventilationsåbninger for at holde fygesne ude, og de to betydninger blandes jævnligt sammen.

To ting med samme navn

Den ene betydning er sikkerhed. Tacodan beskriver snefangsgitteret som noget, der anvendes på tage for at undgå nedstyrtning af sne og is, og fremhæver, at det med fordel kan benyttes over indgangspartier og fortove, hvor der ellers er risiko for sneskred. Rias kalder samme fænomen taglaviner og skriver, at snefangskroge fortrinsvis bruges på tage med lav hældning og skal monteres skiftevis i trekantsformation.

Den anden betydning er fugtteknisk. Snefangsrør, snefangsbånd og snefangsnet lægges i ventilationsåbningen ved tagfod eller kip, så fygesne ikke suges ind i konstruktionen. Tegl 36 regner snefangsrør med blandt tagets tilbehør, og PTM viser dem i kip på listedækning. Det er ikke sikkerhedsudstyr, og det holder ingen sne på tagfladen.

Prisen for at holde fygesnen ude

Den fugttekniske udgave koster ventilation, og PTM sætter tal på. PTM-anvisning 9 om listedækning angiver ventilationsåbninger på 150 cm2 pr. m ved tagfod og 100 cm2 pr. m ved kip, dog mindst 10 mm af hensyn til tolerancer, og skriver, at åbningen øges med en faktor 2 ved udhæng og i kip, hvis der indlægges snefangsbånd. PTM-anvisning 4 om fugt kræver 300 cm2 pr. m mod ellers 150 cm2 pr. m ved dobbeltdækninger med snefangsbånd, og PTM-anvisning 14 skriver kort, at ventilationsarealet skal fordobles ved snefangsnet. Fygesnesikringen halverer med andre ord åbningen og skal derfor projekteres, ikke sættes i bagefter.

Reglerne står ikke, hvor man leder efter dem

Bygningsreglementet regulerer sneen som last, ikke som noget, der falder ned på folk. Kapitel 15 om konstruktioner henviser til DS/EN 1991-1-3 om snelast med dansk nationalt anneks, og snefang nævnes ikke i kapitlet. RHEINZINK fører snefangsystemer op under beskyttelsesforanstaltninger til falsdækninger sammen med personsikring og nedstyrtningssikring, men henviser for reglerne til nationale og regionale regler og nævner falsklemmesystemer som løsningen på et falset tag. Hvornår der skal sidde snefang, er altså ikke afgjort i de tekniske anvisninger, men følger af bygningens placering og ejerens ansvar for det, der ligger nedenfor.

Typerne har til gengæld faste mål hos leverandørerne. Snefang.dk oplyser for dansk snefang en højde på 13 cm og konsoller med højst 90 cm afstand på skifer, tegl og bølgeplader og cirka 80 cm på stålplade. Københavnersnefanget er 11 cm højt med konsoller for hver højst 60 cm og kan bygges ind under skiferen samtidig med oplægningen. Det svenske snefang i rør eller rist skrues fast pr. 120 cm.

Det skal du være opmærksom på

  • Snefanget laver huller i taget. Snefang.dk beskriver montage ved gennemboring med tætningsmasse, EPDM-pakning og fransk skrue, og på tegl med nakkefals skal falsen fjernes, før konsollen kan ligge plant, helst skåret af med vinkelsliber, fordi stenen ellers kan slås i stykker på bagsiden. På falsede metaltage anviser RHEINZINK i stedet klemmesystemer på falsen.
  • Materialet skal passe til taget. RHEINZINK gør opmærksom på, at materialevalget i beskyttelsesanordninger skal være foreneligt med tagdækningen, og snefang.dk kræver, at varmgalvaniserede dele efterbehandles med zinkspray i to til tre lag og lak, hvis der bores i konsollen eller kortes af på skinnen.
  • Istapperne forsvinder ikke. Tacodan skriver, at gitteret giver minimal dannelse af istapper. Det er udokumenteret i de anvisninger, ordbogen har set, og snefanget holder netop sneen tilbage nederst på tagfladen. Både RHEINZINK og snefang.dk behandler tagflade- og tagrendeopvarmning som en helt anden foranstaltning.

Se også

  • snefangsgitter. Den ene af de to hovedtyper på tagfladen.
  • snefangsrør. Ordet, der både betyder rør på tagfladen og rør i ventilationsåbningen.
  • snefangskonsol. Beslaget, der bærer skinner og rør og gennembryder tagfladen.
  • fygesne. Det, den fugttekniske udgave skal holde ude.
  • ventilationsspalte. Åbningen, der skal fordobles, når fygesnesikringen lægges i.
  • sneskred. Det, sikkerhedssnefanget skal forhindre.

Kilder