Tagordbogen

Tagordbogen Arbejdet på taget Tagtilbehør og sikkerhed

snefangsgitter

Også kaldet snefanggitter, snerist

Et snefangsgitter er den udgave af snefanget, hvor selve spærringen er et gitter og ikke et rør eller en krog. Gitteret klikkes eller boltes på konsoller, der er skruet fast i taglægten, og det sættes typisk i den nederste del af tagfladen, hvor sne og is ellers kan skride ned over indgangspartier, fortove og tagrender. Det holder sneen på taget, og det er både pointen og bagsiden ved det.

Gitteret, konsollen og lægten

Tacodans produktblad beskriver et system i tre dele. Gitteret er 3 m langt og 20 cm højt og udføres i pulverlakeret 2 mm galvaniseret stål, konsoljernene bærer det, og samlestykker binder gitrene sammen, når rækken er længere end 3 m. Konsoljernene monteres efter samme blad med højst 600 mm afstand i længderetningen, dog højst 300 mm ved start og slut, de placeres i første eller anden række tagsten afhængigt af lægteafstanden, og de fastgøres til lægten i forborede huller. Det er den vigtige detalje. Lasten fra snelaget går ikke i tagstenen, men i lægten og videre i spæret, og et gitter monteret på et ældre tag er derfor kun så stærkt som den lægte, det sidder i. Snefangsgitre bruges ikke kun ved tagfoden. BMI Moniers monteringsvejledning for tegl og betontagsten anviser, at snesikring kan etableres oven for flexaftræk, hvis de er monteret mere end 1,5 meter fra rygningen, og at sikkerhedsprodukter skal monteres i takt med tagstenene, fordi stenene kan skulle tildannes.

Ingen regel siger, at gitteret skal sidde der

Bygningsreglementet stiller ikke krav om snefang. Det, der findes, er en handlepligt, når faren er opstået. Ordensbekendtgørelsens § 13, stk. 2 siger, at er der fare for, at tagsten, sne, istapper eller lignende på et hus vil styrte ned, skal ejeren straks advare forbipasserende ved at opsætte forsvarlige afspærringer og snarest muligt drage omsorg for reparation eller fjernelse. Et snefangsgitter er altså ikke et lovkrav, men et middel til at undgå den situation, og valget følger af, hvad der ligger nedenfor tagfladen, ikke af en tabel.

Sneen, der bliver liggende, vejer stadig

Når gitteret virker, ændrer det tagets lastforudsætning. Det danske nationale anneks til DS/EN 1991-1-3 skriver om cylindriske tage, at hvis snefangere eller andre konstruktionsdele hindrer nedglidning af sne, bør snelasten øges. Træinformations notat om danske normregler for snelast er mere direkte og oplyser, at det siden DS 410 fra 1977 har været angivet, at hvor sneen er hindret i at glide ned, for eksempel af snefang, skal der regnes med lasten for fladt tag. Det betyder, at et gitter, der sættes op bagefter på et stejlt tag, fjerner den lettelse, hældningen ellers giver i beregningen.

Det skal du være opmærksom på

  • Istapperne forsvinder ikke af sig selv. Tacodan skriver, at gitteret giver minimal dannelse af istapper, og montørfirmaet Snefang.dk skriver, at snefang forhindrer dannelse af istapper. BYG-ERFA's erfaringsblad om isdannelser i tagrender forklarer istapperne med, at snelaget smelter nedefra på grund af varme indefra, og peger på manuel fjernelse, varmekabler eller efterisolering. Snefang er ikke blandt de løsninger, bladet nævner, og gitteret holder netop sneen tilbage nederst på tagfladen.
  • Konsolafstanden er et produktmål, ikke en beregning. Tacodan angiver højst 600 mm, mens Snefang.dk oplyser højst 90 cm for dansk snefang og 120 cm for svensk snefang i rist eller rør. Ingen af tallene knyttes til taghældning eller til, hvor langt der er op til kippen, altså til hvor meget sne gitteret skal holde.
  • Ordet dækker to forskellige ting. Cembrit kalder fygesnestoppet i rygningselementet snesikring, og BMI Monier bruger snefangsrør om røret under fodpladen ved gesims. Det er ventilationsdele, ikke sikkerhedsudstyr, og de holder ingen sne på tagfladen.

Se også

  • snefang. Overbegrebet, hvor de to betydninger af ordet holdes ude fra hinanden.
  • snefangskonsol. Beslaget, der bærer gitteret og gennembryder tagfladen.
  • snefangsrør. Rørudgaven, som i danske kataloger oftest betyder noget helt andet.
  • dansk snefang. Den udbredte gittertype til skifer, tegl og bølgeplader.
  • sneskred. Det, gitteret skal forhindre.
  • snelast. Lasten, der bliver større, når sneen holdes tilbage.
  • isdannelse i tagrender. Problemet, gitteret ofte får skyld for at løse.

Kilder