Tagordbogen

Tagordbogen Arbejdet på taget Tagtilbehør og sikkerhed

dansk snefang

Dansk snefang er en snefangstype bygget op af tre dele. Konsoller fastgøres til tagfladen, en vandret skinne løber gennem eller på konsollerne, og små opretstående tappe sidder med tæt afstand på skinnen, så sneen brydes op i stedet for at glide af i ét stykke. Systemet leveres varmgalvaniseret og fås med forskellige konsoller alt efter, om taget er skifer, tegl, bølgeplade, stålplade eller tagpap. Navnet er en typebetegnelse i tagbranchen, ikke en betegnelse fra bygningsreglementet.

Konsol, skinne og tappe

Leverandøren snefang.dk, som bruger betegnelsen, oplyser en snefangshøjde på 13 cm og en skinnelængde på cirka 300 cm til skifermontagen. Konsollerne sættes med højst 90 cm mellem centrene på skifer, tegl, bølgeplader og tagpap, mens stålplade og fladt tag angives med cirka 80 cm. Istappene, også kaldet mellemtappene, monteres på skinnen med cirka 15 cm afstand med rustfri sætskrue og kontramøtrik. Systemet er varmgalvaniseret jern og kan mod merpris leveres i RAL-farver. Bores der i konsollen, eller kortes skinnen af, skal snitfladen ifølge leverandøren behandles med zinkspray i to til tre lag og derefter klar lak eller matchende farve.

Montagen skifter med tagdækningen

På tegl hægtes konsollen ind over tagstenen og lægten, uden at der bores i tagfladen. Har stenen nakkefals, kan konsollen ikke ligge plant, og leverandøren fjerner falsen, helst med vinkelsliber, fordi et slag med hammeren kan knække stenen på bagsiden.

På skifer, tagpap og stålplade er montagen en anden. Her bores der gennem tagfladen ned i lægter eller underlag, hullerne blæses rene og fyldes med tagfugemasse, en EPDM-gummipakning lægges imellem, og konsollen skrues fast med franskskruer. På bølgeplader sidder konsollen på bølgetoppen, fastgjort med en ny tagskrue og tætnet med silikone, og tappene placeres i bølgedalene.

BMI Monier beskriver samme opgave anderledes i sin monteringsvejledning for tegl- og betontagsten. Der skal snesikringen monteres sideløbende med, at tagstenene lægges, og bøjlerne fastgøres til lægterne. Forskellen er ikke teknisk uenighed om produktet, men om rækkefølgen. Et snefang, der eftermonteres på et færdigt tag, må skaffe sig fat på en anden måde end et, der lægges ind under stenene.

Hvem kalder det hvad

Betegnelsen dansk snefang optræder i praksis hos den leverandør, der bruger den, sammen med typenavne som københavnersnefang og svensk snefang. Producenterne skriver noget andet. BMI Monier kalder det snesikring og snebøjler og bruger snefangsrør om røret ved gesimsen. Fagpressen omtaler systemerne som snefangsystemer, og det danske nationale anneks til Eurocode 1 skriver snefangere. Der findes ingen standard for typenavnene, så to tilbud på det samme kan hedde hver sit.

Sne, der bliver liggende, skal bæres

Et snefang flytter ikke sneen, det holder den. Det danske nationale anneks til DS/EN 1991-1-3 slår fast under cylindriske tage, at snelasten bør øges, hvis snefangere eller andre konstruktionsdele hindrer nedglidning af sne. Selve Eurocoden har et afsnit om last på snefang og andre forhindringer, hvor kraften regnes ud fra den sne, der kan glide ned fra tagfladen ovenfor, og hvor friktionen mellem sne og tag sættes til nul. Standarden er ikke frit tilgængelig, så reglen er her gengivet efter en beregningsudbyders dokumentation.

Bygningsreglementet stiller ikke krav om snefang. Pligten ligger et andet sted. BMI Monier skriver direkte i sin vejledning, at bygningsejeren er ansvarlig for personskader ved nedfaldende sne og is, og Bolius beskriver ejerens vinterpligt til at sørge for, at istapper fra taget ikke falder ned i hovedet på folk.

Det skal du være opmærksom på

  • Leverandøren skriver på sin forside, at snefang forhindrer dannelse af istapper. Det kan ikke dokumenteres. Snefanget holder snelaget tilbage på tagfladen, men det fjerner hverken smeltevand eller isdannelse ved tagfod og rende, og samme firma sælger el-tracing, altså varmekabler, som en selvstændig løsning mod is. Vinterpligten til at fjerne istapper består, uanset om der sidder snefang på taget.
  • Konsollerne bærer sneen ned i lægter eller underlag. På et ældre tag ved ingen, om lægterne er dimensioneret til den last, og på skifer, tagpap og stålplade går fastgørelsen gennem tagfladen og undertaget. Tætningen er fugemasse og en gummipakning, og en utæthed her opdages typisk først indefra.
  • Fjernes nakkefalsen på tagstenen for at give plads til konsollen, ændres stenens oplæg på lægten. Kontrollér, at den sten og de omkringliggende sten er fastholdt, og at snitfladen ikke suger vand ind i overlægget.

Se også

  • snefang. Overbegrebet for alle typer beslag, der holder sne og is tilbage på tagfladen.
  • københavnersnefang. Den lavere type, som hos samme leverandør findes både til indbygning under skiferen og til montage på tagfladen.
  • svensk snefang. Rør- eller ristmodel, der skrues fast på stående false eller stålplade.
  • snefangskonsol. Selve beslaget, der holder skinnen eller røret.
  • snelast. Den lodrette last fra sne, som stiger, når snefanget holder sneen på taget.
  • istapper. Det problem, snefang ofte sælges på, men ikke i sig selv løser.

Kilder