Tagordbogen

Tagordbogen Arbejdet på taget Tagtilbehør og sikkerhed

rendesi

Også kaldet si i tudstykket, tagrendesi, løvsi, rørsi

En rendesi er en lille si eller kurv, der sidder i tagrendens afløb og holder blade, nåle og grus tilbage, så nedløbsrøret ikke stopper til. Den er løs og skal kunne tages op og renses. Ordet bruges både om sien øverst i tudstykket og om sien nederst i nedløbet ved brøndkraven, og producenterne bruger sjældent selv ordet rendesi.

To helt forskellige placeringer under samme ord

Sien kan sidde i toppen eller i bunden af nedløbet, og det er to forskellige opgaver. Sidder den øverst i tudstykket, standser den løvet, allerede før det kommer ned i røret. Bygma beskriver Plastmos udgave, som firmaet kalder løvfang, med ordene "til montage i tudstykke så løv og andet snavs stoppes inden nedløbsrør".

Sidder sien nederst, beskytter den ikke nedløbsrøret, men det, der kommer efter. Lindabs montageanvisning viser en løvsi, der sættes i afløbsrøret nederst, og som passer til Ø110 afløbsrør, samt en rørsi med varenummeret DVSIL, der hægtes på PVC-røret. Om den sidste skriver anvisningen, at det kan være "en god idé med en DVSIL for at forhindre blade og andet i at trænge ud i faskine og lignende". Det er altså faskinen eller brønden, der beskyttes, ikke nedløbet. Vil du undgå begge dele, skal du have to sier, ikke én.

Hvem bruger ordet rendesi

Ordet står ikke i producenternes egne vejledninger. Plastmos montagevejledning gennemgår tudstykket i detaljer uden at nævne hverken si eller løvfang, og Plastmo kalder produktet løvfang, når det sælges. Lindabs montageanvisning bruger ordene løvsi, rørsi og selvrensende løvsi, og skriver i vedligeholdsafsnittet bredt om "forskellige løsninger såsom sier og fældbare udløb til renden". Rendesi optræder derimod hos forhandlerne. Frishop sælger den samme DVSIL under navnet "Lindab Rainline DVSIL rendesi til brønd" og skriver i beskrivelsen, at "tagrendesien er fremstillet i rustfrit stål og skal monteres i brønden". Ordet er med andre ord mest et handelsord, mens fagsproget i vejledningerne siger løvsi eller rørsi. Blandes rendesi sammen med løvfang og tagrendenet, kan man risikere at bestille en rist til hele renden, når man mente en si på størrelse med en kaffefilterholder.

Sien flytter tilstopningen, den fjerner den ikke

En si i tudstykket stopper ikke løvet, den samler det. Når sien er fuld, løber vandet over rendens kant i stedet for ned gennem røret, og så er man værre stillet end før. Bolius beskriver det som et typisk problem, at renden er fyldt med blade og jord, der spærrer vandets vej, og advarer om nedbrydning og frostsprængninger på pudsede, malede og murede facader, når vandet finder andre veje. Sien er derfor et hjælpemiddel til rensning, ikke en erstatning for den. Bolius foreslår at tjekke tagrenderne ofte, for eksempel fire gange om året, tagnedløbene omkring to gange om året og nedløbsbrøndene sjældnere, for eksempel en gang om året.

Det skal du være opmærksom på

  • En si i tudstykket forudsætter, at du kan komme til den. Sidder renden højt, eller er der ingen sikker adgang med stige, ender sien med at stå urenset, og så gør den skade i stedet for gavn.
  • Forhandlernes produkttekster blander tit sien sammen med resten af tagrendesystemet. Frishop nævner både rustfrit stål og systemets garanti mod gennemtæring i samme beskrivelse. En garanti på et rendesystem er ikke en garanti på en løs si, og en garantiperiode er heller ikke det samme som en forventet levetid.
  • Om vinteren kan en fuld si fryse til en isprop. Vandet står så i renden, og det er en af de situationer, hvor renden bliver tung og trækker i rendejernene.

Se også

  • tudstykke. Det stykke af renden, sien i toppen sidder ned i.
  • løvfang. Producenternes eget ord for den samme del, og samtidig ordet for riste hen over hele renden.
  • bladfang. Bruges i flæng med løvfang og forvirrer på samme måde.
  • tagrendenet. Det net, der lægges over renden, altså noget andet end en si i afløbet.
  • brøndkrave. Overgangen nederst i nedløbet, hvor rørsien hægtes på.
  • rensning af tagrender. Den opgave, sien gør nemmere, men ikke overflødig.

Kilder